Fordeling af huslige opgaver
Jeg står i den situation, at min mand og jeg ser forskelligt på rod. Det er roden til uendelige konflikter, og hver gang får jeg at vide, at han nok skal blive bedre. At jeg ikke behøver at bede om at få ting gjort. Vi har to små børn, og rodet og vasketøj osv er der jo så blevet mere af. Jeg føler mig magtesløs i det her og jeg føler at jeg har fået en rolle, som jeg virkelig ikke ønsker. En form for leder af husstanden. Jeg prøver virkelig at lade ting være i de situationer hvor det er hans område. Men når det bliver eftermiddag, og opvaskeren stadig ikke er tømt, og der flyder med opvask på bordet, så kan jeg ikke vente længere. Han rydder ikke op af sig selv, jeg ved ikke om han bare ikke ser rodet? Vasketøjet er det mig der vasker, og det har jeg det fint med, men det bliver så kun hængt op, hvis jeg enten selv gør det eller beder ham om det. Sådan er det med alting - jeg skal bede om det. Det er så frustrerende og jeg ønsker ikke den rolle. Jeg føler mig som en sur gammel kone der ikke gør andet end at hundse med sin mand. Og det tærer på forholdet. Rigtig meget endda. Er der andre der har prøvet noget lignende, og hvad har I gjort som har fungeret? Et system måske? Eller er den eneste løsning bare at jeg skal acceptere at det er sådan og så gøre tingene selv? Det ender jo tit sådan alligevel. Men det er jo med en stor frustration til følge, fordi jeg ikke vil acceptere at det er mig der skal holde huset rent og ryddeligt