Opfølgning - J. Lauritzens millionbonusser svarer til to års uddelinger til almennyttige formål. Kristian Mørch modtager 72,5mio
Som opfølgning på tidligere posts - det er jo helt grotesk! Tommy Thomsen modtager 37,5mio og Kristian Mørch modtager 72,5 mio!!!
De penge skulle være gået til børnene som familien gerne vil støtte!!
DFDS betaler ikke længere udbytte, og efter de 2 har taget pengene fra kassen, så er der ikke flere penge til at støtte børnene??
Prøv at læs nedenfor omkring Platformen eller Østerbyen. Det er projekter som ændrer livet for børn! Vil man hellere støtte de 2 eller børnene?
Er det mig eller er det HELT galt!?!?
-
-
-
-
-
-
--- fuld artikel
J. Lauritzens millionbonusser svarer til to års uddelinger til almennyttige formål
Størrelsen på incitamentsprogrammet i J. Lauritzen virker ifølge professor ”voldsom” i forhold til Lauritzen Fondens uddelinger til bl.a. sociale og kulturelle projekter.
Tommy Thomsen er adm. direktør i Lauritzen Fonden og formand i investeringsselskabet J. Lauritzen, hvor warrantprogrammet blev etableret. | Foto: Carsten Lundager / Lauritzen Fonden
J. Lauritzens topchef, Kristian Mørch, og formand Tommy Thomsen, har mellem 2022 og 2025 optjent 110 mio. kr. som led i et incitamentsprogram i det maritime investeringsselskab.
Det svarer til ca. to års uddelinger til almennyttige formål fra moderselskabet Lauritzen Fonden eller knap halvdelen - 46 pct. - af uddelingerne i den fireårige periode.
Det her lyder til at ligge i overkanten af, hvad der er rimeligt
Jacob Rendtorff, professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet
I perioden, hvor incitamentsprogrammet løb, gav fonden 241 mio. kr. til almennyttige formål.
Hovedparten gik til aktiviteter rettet mod udsatte børn og unge, en del gik til kulturelle og maritime initiativer, mens mindre andele gik til Lauritzen-familien og medarbejdere.
Rejser spørgsmål om fondens legitimitet
Jacob Rendtorff, som er professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet, mener, at størrelsen på warrantprogrammet virker ”voldsom” i det perspektiv.
”Idéen med en fond er, at den har et almennyttigt formål og uddeler penge til samfundet. Der skal være en balance mellem, hvad de personer, der styrer og arbejder for fonden, får, og hvad der faktisk kommer samfundet til gode,” siger han.
Lauritzen Fondens bevillinger
I 2025 uddelte fonden 66 mio. kr. i alt. I årene 2022 til 2024 blev der uddelt mellem 54 og 57 mio. kr. årligt.
Størstedelen af bevillingerne går til sociale forhold, især projekter målrettet udsatte børn og unge. Sidste år var det 66 pct. af det samlede beløb.
Derudover gik 22 pct. til kulturprojekter, 6 pct. til kategorien søfart, 3 pct. til medarbejdere og 1 pct. til Lauritzen-familien.
Fonden fik sidste år 777 ansøgninger, 171 fik en bevilling.
Pengene går bl.a. til en række udvalgte satsninger, såkaldte flagskibsprogrammer.
Et af dem er ”Platformen” i Esbjerg, som fonden selv beskriver som ”et mangfoldigt kultur. og fællesskabshus i Østerbyen med fokus på det sociale, kultur, innovation og kreativitet for alle.”
Desuden er der en række bevillinger til andre sociale organisationer og projekter, fx 3 mio. kr. til Red Barnet.
Inden for det kulturelle område er der bl.a. uddelt 4,7 mio. kr. til Esbjerg Kunstmuseum og projektet ”Kunst for Livet,” som skaber møder mellem små børn og professionel kunst.
Maritime projekter er også berettiget til støtte. Sidste år gik 6 pct. af de samlede bevillinger til det.
Fx blev der uddelt 2 mio. kr. til etableringen af Maritime Uddannelser, Mariko, som skal være et praksisnært forsknings- innovations- og udviklingsmiljø, som bl.a. skal styrke vidensdeling.
Også Marstal Navigationsskole fik en halv mio. kr. til at investere i et nyt og moderniseret værksted.
Kilde: Lauritzen Fondens årsrapport, 2025.
”Det rejser også et spørgsmål om fondens legitimitet. Hvor meget kan de personer, der leder fonden, tillade sig at få i løn og bonus? Det her lyder til at ligge i overkanten af, hvad der er rimeligt,” vurderer professoren.
ShippingWatch har spurgt Lauritzen Fondens bestyrelsesformand, Jens Ditlev Lauritzen, om han mener bonussen på samlet 110 mio. kr. er proportionel med fondens uddelinger og formål.
450 mio. kr. i udbytte
Bestyrelsesformanden stiller ikke op til mundtligt interview, men skriver i et skriftligt svar, at størrelsen på warrantprogrammet afspejler værdiskabelsen i investeringsselskabet J. Lauritzen, som bl.a. ejer tørlastrederiet Lauritzen Bulkers.
”Beløbene i warrant-programmet skal ses i lyset af denne konkrete værdiskabelse og som en del af en samlet og langsigtet aflønningsstruktur,” fremgår det af svaret fra Jens Ditlev Lauritzen.
Han præciserer, at J. Lauritzen har uddelt omkring 70 mio. dollar i udbytte til fonden i perioden, svarende til ca. 450 mio. kr., efter afregning af warrantprogrammet i 2025.
Warrantprogrammet i J. Lauritzen
Warrants giver ret til at købe nye aktier i selskabet til en fastsat kurs efter en bestemt periode.
Hvis markedsværdien stiger, får man en gevinst på at veksle sine warrants til aktier. Men hvis aktiekursen falder, kan man undlade at udnytte sine warrants.
Programmet kan også være hægtet op på resultatudvikling. Det er tilfældet i J. Lauritzen, hvor programmet altså er performancebaseret.
Det minder på mange måder om et aktieoptionsprogram. Men hvor indehaveren i et optionsprogram får ret til at købe eksisterende aktier i selskabet, køber man i et warrantprogram nye aktier i selskabet, så den samlede aktiekapital udvides.
Det er også mulighed for at få udbetalt værdien af sine warrants, inden de veksles til aktier, hvis selskabet går med til at tilbagekøbe de udstedte warrants. Det er tilfældet i J. Lauritzen.
J. Lauritzen har tilbagekøbt aktierne et år før programmets afslutning. Det har ikke været muligt at få at vide, hvorfor.
Kilde: DLA Piper, Lauritzen Fonden, J. Lauritzens regnskaber.
Dermed svarer bonusordningen til ca. en femtedel af det udbytte, J. Lauritzen har sendt videre til fonden.
J. Lauritzens egenkapital er samtidig vokset med ca. 2,25 mia. kr. i perioden.
Det er fondens bestyrelse, som har godkendt incitamentsprogrammet, som ifølge bestyrelsen var performancebaseret.
Fonden ønsker dog ikke at oplyse, hvad Kristian Mørch og Tommy Thomsen skulle levere for at få det maksimale ud af programmet.