Forsikring som dårlig betaler?
For 2 år siden havnede jeg både i personlig og økonomiske vanskeligheder. Jeg fik en alvorlig depression og havde ikke noget netværk at støtte mig op ad. Jeg mistede min indkomst og så mig derfor nødsaget til at låne penge alle de steder jeg kunne komme til.
På et tidspunkt kunne jeg ikke længere betale basale regninger såsom lys, vand, varme og forsikringer hvilket sendte mig i RKI.
I dag har jeg det heldigvis relativt godt igen, men betaler selvfølgelig nu prisen for dengang.
Jeg har en motorcykel, og jeg tænkte sidste år, at jeg ville være ansvarlig og afmelde den for at spare penge på forsikring (jeg kan ikke sælge den pga. fogedsag) Jeg ville for nyligt gerne have den på plader igen, og ringede til forsikringen. Jeg fik at vide, at fordi jeg er registreret i RKI, og som dårlig betaler ved forsikringsselskabet, så vil de ikke tilbyde mig andet end en ansvarsforsikring til et vanvittigt beløb. Også selvom det er 2 hele år siden. Det samme gælder i øvrigt, hvis jeg skal have en bil forsikret
Er der nogen der kender et forsikringsselskab der ser på den aktuelle situation, og ikke flere år tilbage?
Andre råd modtages også.