Nyuddannet, Nyt job og gammelt job har tilbudt at bijobbe for dem
Hej med jer,
Det er lige en throwaway, fordi det potentielt er noget gris.
Jeg er nyuddannet fra DTU som B.Eng i Softwareteknologi fra Januar 2025, og har arbejdet for en privat virksomhed med jobløn fra februar 25. For nyligt blev jeg opsøgt af en anden virksomhed og efter et par tekniske samtaler, samt to runder med culture fit - har de tilbydt mig jobbet - til en løn på omkring 20.000 højere end det forrige job. Svært at sige nej til.
Så jeg lagde min opsigelse for 3 uger siden, men lidt overraskende blev jeg i stedet for mødt med en bekræftelse på min opsigelse, spurgt om jeg ville være interesseret i at bijobbe for dem.
Kontekst:
Mit gamle job er jobløn, og kan i praksis løses på 5-10 timer om ugen mere end almindeligt tilfredsstillende. Jeg har i forvejen automatiseret meget store dele af mit job, og den aftale jeg har haft med min leder hidtil er at jeg har helt frie tøjler til at lave hvad jeg vil, så længe opgaverne bliver lavet - og så længe det jeg bruger min tid på er noget de potentielt set kan bruge til noget. Så jeg har rabbit-holet meget hårdt ned i AI Agenter, guardrailing, automation med disse etc, og har stået for standardisering af sikkerhed med AI henover alle udviklerafdelinger.
Så her er mit dilemma:
Er det uetisk at gøre? Det nye job har allerede godkendt en bibeskæftigelseaftale, fordi jeg har egen virksomhed hvor jeg laver konsulentarbejde ved siden af.
Måske mere relevant... Er det ulovligt?
Jeg står til samlet set at få en løn på omkring 130.000 brutto vs. 75.000 for det nye job.
Den er allerede afklaret på hjemmefronten - og hun ser intet problem ved det
EDIT: Det skal siges, at min nuværende leder har tilbudt at min stilling er 100% remote, og klares efter 16:00 i hverdage - og jeg har ingen møder, kun mails. Så der er ingen møder der overlapper.