Anklaget for AI-snyd, fordi jeg var indlagt og min gruppe ikke kunne forsvare projektet
Jeg sidder i en ret vild situation og håber, nogen har nogle gode råd.
Jeg læser på CBS (2. semester) og var desværre indlagt på hospitalet de sidste to uger under det mundtlige forsvar på et gruppeprojekt. Jeg havde selvfølgelig sørget for at melde mig til sygeeksamen før den mundtlige eksamen overhovedet fandt sted.
Sagen er den, at det var mig, der havde skrevet stort set hele opgaven. Fordi jeg manglede, kunne resten af gruppen slet ikke forsvare indholdet ordentligt til eksamen. Det har nu fået eksaminator og censor til at tro, at vi har snydt eller brugt AI, simpelthen fordi opgavens niveau var meget højere end det, de andre i gruppen kunne præstere mundtligt.
Jeg har netop sendt høringsblanketten ind til CBS Legal, hvor jeg forklarer hele min situation, og at det høje niveau skyldes, at det er mig, der har skrevet det.
Er der nogen af jer, der har oplevet eller hørt om noget lignende? Tror I, at der stadig er en chance for, at jeg kan komme til sygeeksamen i august og forsvare opgaven selv, så jeg kan bevise min viden? Og ved I, om der er andre instanser eller personer på CBS, jeg burde tage kontakt til i mellemtiden?
Tak på forhånd!