Solsejl og frustrationer (og en del matematik)
Hej Gør-det-selv'ere.
Jeg bliver vanvittig. Jeg troede det at stramme et solsejl op, så det blev spændt ud, var easy-peacy. Men efter 2 timer, hvor jeg strammer, løsner, piller ned, indsætter vantskruer, karabinhager osv. er jeg på renden til at smide det hele i containeren og bare købe en stor parasol.
Jeg håber en der er en eller flere herinde der kan kloge sig lidt på min tal (se herunder) og fortælle mig om projektet er dødfødt, eller der måske er en løsning jeg bare ikke kan se. Håber I kan visualisere for jer, hvordan det gerne skulle se ud, og hvordan det ser ud.
Mål:
- Sejlet: Et rektangulært solsejl på 300cm x 500cm med konkave (indadvendte) sider.
- Fastgøringspunkter ved hus (spær): Afstand på 345cm meter i en højde på 205cm.
- Fastgøringspunkter ved hegn: Afstand på 341cm meter i en højde på 173cm.
- Længde på arealet: Der er 510cm fra husets punkter til hegnets punkter og hældningen gør der nok er længere, da jeg sagtens kan sætte en vantskrue ind imellem og stadig skal trække i det for at få det på.
- Jeg har vantskruer der kan justeres fra 10cm til 20cm samt karabinhager.
Udfordring:
Jeg kan sagtens stramme sejlet, men de korte sider bliver hurtigere stramme end de lange sider. Jeg har prøvet diagonal stramning, men igen bliver de korte sider også strammet og hurtigere end den diagonale retning. Jeg kan sætte eller fjerne vantskruer ved alle hjørner, så tænkte at jeg kunne "forlænge" sejlet et sted eller to, for på den måde at få det hele til at gå mere op. Så resultatet har heletiden været at der kommer en rimelig vindfølsom "hænge-bug" midt på sejlet. Måske opgaven bare er umulig?
Punkerne på spær kan ikke være anderledes da der er forskellige afstande fra spær til spær og hvis jeg bruger et punkt længere ude, så vil sejlet eller eventuelt en snor til sejlet ramme vores terassedør når den åbner. Vores hegn hvor sejlet gerne skulle fikseres til, er støbt og kan derfor heller ikke flyttes længere ud.
På forhånd tak!