Jernbanegade Børnehus
Er der nogle, som har haft eller har deres barn i Jernbanegade Børnehus i Odense C? Vi har egentlig ønsket den som 1. prioritet, fordi det giver mening i forhold til, hvor vi bor, og fordi vi fik den anbefalet af nogle i området. Vores barn skal starte i slutningen af året, hvis h*n får plads. Det er den af vores ønsker, som vi har den bedste placering på ventelisten til.
Nu er vi dog blevet i tvivl. Vi har for nyligt hørt fra andre med børn der, at de har haft ret dårlige oplevelser med især kommunikationen med personalet/leder.
Vi kender intet til børnehaverne i Odense, så vi er lidt splittede lige nu. Vi ved også godt, at vi ikke bare lige kan få en anden plads. Vi ringer selvfølgelig også til børnehaven og hører, om vi kan komme og besøge den efter sommerferien.
Jeg kunne godt tænke mig at høre om andres oplevelser med børnehaven. Både gode og dårlige oplevelser.