u/Dangerous_Channel_63

Danmark er ved at sætte rekord i at lave en regering, ingen har bedt om

To måneder. Rekord i danmarkshistorien. Og hvad får vi?

En regering klistret sammen på tværs af midten, fordi ingen turde spørge os igen.

Det er ikke en sejr. Det er et nederlag, der bliver pakket ind i taler om “ansvarlighed” og “brede løsninger”. Oversæt det: ingen vil stå alene med en retning, så de gemmer sig i en flok.

Du stemte på et program. Du får et kompromis, ingen førte valgkamp på. Næste gang du er utilfreds, hvem holder du så ansvarlig? Hele midten på én gang? Held og lykke.

Det her er ved at blive normalt. Vi vænner os til regeringer, vi ikke kan gennemskue, ledet af folk, der hellere forhandle i ti uger end siger klart, hvad de vil.

En regering bygget til at overleve laver ingenting. Den tør ikke. Hver gang den rører noget svært, risikerer den at knække. Tre-fire år på standby, mens problemerne vokser.

Vi fortjener et valg mellem to retninger. Ikke en grød, der skal “tælles hjem” hver eneste uge.

Så lad os stille det enkle krav: meld klart ud, hvilken blok I peger på, før vi stemmer. Kan I ikke det, så send det tilbage til os. Vi gjorde vores del den 24. marts. Nu er det jeres tur til at tage stilling.

Hvornår fik vi sidst en regering, der lignede den, vi stemte på?

Lad os få et ny valg og få den regering vi stemmer på.

reddit.com
u/Dangerous_Channel_63 — 11 days ago