Hej alle,
Jeg ved ikke helt, hvor jeg vil hen med dette opslag, men nu prøver jeg bare.
Jeg har læst en bachelor på KU og er startet på kandidaten her i februar. Bacheloren var en kamp for mig, ikke interesse- og motivationsmæssigt, men mere strukturelt og i forhold til det høje niveau. Jeg er dog kommet igennem, og ikke bare med røven i vandskorpen, men faktisk med nogle gode resultater og vigtigst af alt: wow jeg har lært noget, og jeg har hele vejen igennem været sikker på, at jeg har fundet min hylde.
Jeg har været opslugt af det faglige, og stort set hvert eneste fag har fået mig til at tænke “wow, det er dén vej jeg skal”, men da jeg blev færdig med bacheloren, og begyndte på kandidaten, var det som om al glæde ved mit studie forsvandt.
Jeg har svært ved at møde op, jeg har svært ved at koncentrere mig, jeg kan ikke se meningen med det jeg lærer og jeg kan slet ikke se mig igennem de næste ca 20 måneder. Slet ikke når jeg har det på den her måde.
Mine medstuderende snakker vildt meget om potentielle speciale projekter, og hvad der kunne være spændende at arbejde med efterfølgende - naturligvis! Men det er som om jeg er stået helt af. Kan slet ikke forstille mig noget projekt at arbejde med i et år (60 ECTS point, som vores speciale er) og kan slet ikke se noget “drømmejob” for mig på den anden side af uddannelsen.
Vil lige tilføje at jeg er en kvinde på 28, er i verdens skønneste forhold på 5. år og har nogle vidunderlige venner og en støttende og tæt familie, og føler mig ikke deprimeret og ugidelig generelt. Kun MEGET og pludseligt i forhold til studie, selvom jeg mærkeligt nok ikke er et øjeblik i tvivl om jeg er havnet det rigtige sted.
Det var nærmest som om, det hjalp lidt bare at skrive dette opslag, men vil alligevel høre om nogen andre har gjort sig lignende tanker, eller haft samme crash undervejs? Og evt. om nogen har et råd til hvad man kan gøre og hvordan man kan hjælpe sig selv op på hesten igen.
Det behøves heller ikke være gode råd, men ville bare være rart at høre fra nogen, som kan genkende bare lidt af det, for jeg føler mig en anelse alene med den følelse.
Tak for at læse med så langt!
TLDR:
Jeg er kørt død i mit studie, 3 måneder inden i kandidaten. Nogle gode råd til at genfinde ens motivation og studielyst?
Bedste hilsner herfra 🫶🏼🫶🏼