Økonomisk angst, SU og livskrise?
Kære Birgittes Brevkasse
Jeg står i den situation at jeg skal starte studie til september, og overvejer samtidig at gå fra min kæreste.
Vi har boet sammen i 5 år, hvor jeg har haft fuldtidsarbejde med ok løn, og han har betalt meget for mig i form af goder i hverdagen, abonomenter, strøm, vand, varme, og hele molevitten. Jeg har også boet hans hus, hvor jeg har betalt et symbolsk beløb i husleje. Så jeg har siddet ret godt, må man sige. Meget priviligeret.
Mit indlæg virker nok for nogle dumt, så bær over med mig. Men jeg er enormt usikker på hvordan man får økonomi til at fungere på en SU. Jeg tænker selvfølgelig at finde en studiebolig i den by jeg skal studere i, og har også fundet et studiejob, dog med ret ringe løn. Lønnen vil der ud over svinge meget, alt afhængig af høj- og lavsæson. Lad os sige at jeg gennemsnitligt vil kunne få måske 7-9000 udbetalt med både SU og arbejde ved siden af studie hver måned.
Jeg har en opsparing på cirka 70.000, som jo er en ok slat. Dette vil skulle bruges på indskud, lidt nye møbler og inventar, studiebøger, uforudsete udgifter etc. Jeg er ikke interesseret i at tage SU lån, medmindre det er yderst nødvendigt, da jeg allerede skylder omkring 60.000 for tidligere SU lån.
Oven i at jeg ikke har studeret i 13 år, og at det derfor bliver en enorm mentalt omvæltning for mig i forhold til arbejdsmarkedet, er jeg simpelthen så økonomisk angst for at skulle bo alene og klare mig med så lille en indkomst. Alt er et spørgsmål om at vende sig til tingene, det ved jeg. Men jeg er simpelthen så angst omkring det hele, at jeg har svært ved at forlade min kæreste, måske udelukkende af frygt for ikke at kunne klare mig selv. Det skal siges at jeg før har levet meget skrabet, så det er langt fra fremmed for mig.
Så mit spørgsmål er nok, om i tænker at det hele nok skal gå, eller om jeg har grund til at have den angst jeg har? Har i nogle gode tips, som var jeg 18 og skulle flytte hjemmefra og klare mig selv for første gang? Jeg ved nok allerede hvad i vil svare, men jeg har brug for noget sparring alligevel.. Og måske jeg også bare har brug for at ventilere lidt.
Knus Ængstelige Annabella
*Edit før nogle river hovedet af mig
Jeg elsker min kæreste højere end noget andet. Men han er ikke ordentlig ved mig, det står ret skidt til her hjemme. Han har nu smidt mig ud for at tage mig tilbage 5 gange på kort tid, og mit nervesystem kan ikke holde til det. Derfor bliver jeg nok nød til at gå fra ham, men har svært ved at tage springet på grund af kærligheden jeg føler, og den økonomiske tryghed.