Publicere med samtidig studie
Hej,
Jeg er blevet tilbudt at skrive artikel baseret på mit specialeprojekt med henblik på publicering i tidsskrift når jeg er færdiguddannet, så snart der er penge til en ansættelse. Det vil være min første publikation og samtidigt mit første første-forfatterskab. Arbejdet er færdigt og selve specialet er næsten skrevet færdigt og skal snart afleveres. Jeg overvejer dog faktisk at skifte studie, dvs. desværre ikke færdiggøre min kandidat pga. kandidatreglen. Jeg har været meget glad for at arbejde med projektet og har selvfølgelig sagt ja, men eftersom jeg måske ikke bliver færdiguddannet lige nu, er det ikke sikkert jeg har tid til at arbejde videre med det på fuldtid. Hvis jeg ikke får tid til det har jeg fået af vide at en postdoc sandsynligvis tager over og at jeg i så fald bliver jeg anden-forfatter, da min vejleder også har investeret en del tid i mit projekt og gerne vil have arbejdet publiceret inden andre publicerer lignende.
Det er ikke sikkert, at jeg skifter, men det er et tilbud jeg ikke kan sige nej til uanset. Især hvis jeg ender med at skifte, er det i det mindste trøstende at jeg fik muligheden for selv at skrive artiklen, da jeg i så fald ikke kan bedømmes på et speciale som min vejleder ellers har været mere end tilfreds med - og det føles som spildt arbejde.
Nu tænker jeg på om nogen har haft erfaring med at arbejde på publicering og samtidigt følge den sædvanlige undervisning på deres studie, eller om det er helt urealistisk? Som udgangspunkt har min vejleder anbefalet at sigte efter højere rangerende tidsskrifter og vedkommende har givet udtryk for, at det forudgående arbejde jeg har har udført som grundlag for selve specialearbejdet potentielt kan muliggøre at sigte efter disse, da det ofte er et krav. Det betyder samtidigt, at der kan komme flere krav til vores resultater, hvis det er vores mål, hvilket vil tage længere tid.
Alle erfaringer med dette eller lignende takkes på forhånd, hvis i kan give et bud på det tidsmæssige aspekt 👏🌞