r/ADHDanmark

Hej alle.

Jeg er i gang med at trappe op i Methylphenidate og syntes jeg begynder at mærke en positiv effekt - men har også lidt bivirkninger som let mundtørhed og lidt sitrende fornemmelse når medicin peaker. Jeg syntes det er svært at vide hvordan man skal føle før det er “rigtigt”
Jeg har det med at overanalysere alt og der er ikke blevet bedre efter medicinen er begyndt at virke (Måske noget autisme som jeg også skal have undersøgt nærmere)
Men mit spørgsmål er til jer der har fundet jeres rette medicin/dosis - Har i nogen bivirkninger og hvilke ? Jeg går ud fra man ofte bliver nødt til at accepterer lidt bivirkninger hvis medicinen til gengæld virker positivt ift ønsket effekt.

Har længe spekuleret over om jeg ville få mere ro på, hvis jeg skiftede byen ud med landet.

Er der nogen der har gjort det, og har I kunne mærke en forbedring?

Er vokset op på landet, men har som voksen kun boet i Kbh. og er single.

Har i perioder meget svært ved at rumme byens travlhed og føler mig nærmest lidt kvalt i både byrummet men desværre også i mit hjem. Er dog bekymret for om jeg på landet vil blive mere ensom end byen gør mig (har et meget lille netværk i byen)

Hej gruppe

Jeg vil høre lidt om parforhold, adhd og sent udredt.

Fakta

Jeg er i et parforhold med en kvinde som har fået adhd diagnose sent.

Vi er i 40erne.

Og er hun er på medicin.

Vi har været sammen i 18 år.

Vi har 3 børn.

Jeg køber ind.

Jeg vasker tøj.

Jeg kører børnene til det meste.

Jeg har fuldtidsarbejde.

Hun arbejder 80pct.

Vi har hus og en kat.

Spørgsmål.

Min oplevelse er vi har fået rigtig mange konflikter som bliver til diskussioner hvor vi bliver sure på hinanden også går frem og tilbage noget tid inden vi får talt ud.

Feks kattens madskål, hun siger der skal gøres rent under den. Jeg siger om ikke hun lige kan klare det fordi jeg skal køre x til dit og købe ind så vi har til madpakker. Så bryder helvede løs og det er også altid hende der skal altmuligt.

Tiltrods for jeg også lige har vaskemaskinen igang og kun været hjemme i 10min hvor hun har lagt på sofaen i 2,5 time.

Konflikterne er værst sidste på eftermiddagen/aften, gå ude fra det har noget med medicinen er på vej ud af kroppen.

Jeg syntes der er blevet værre med medicinen, er der andre der oplever det ?

Jer med adhd ( ved godt det lyder provokerende) hvordan oplever i jeres forhold? Er det svært at være i et parforhold?Er I overhovedet i et forhold?

Hvorfor skriver jeg så det? Jeg er nødt til at være tro til mig selv og det har nået et stadie hvor jeg overvejer at trække mig, altså skilsmisse, men jeg elsker hende og det gør det svært at trække lige netop det kort men alle de humørsvingninger og konflikter har bare drænet mig helt vildt og det er også er stor beslutning at tage for alle incl børnene.

Tænker jeg har brug for at høre hvad i oplever.

Venlig hilsen.

Hey folkens.
Jeg står i den situation, at jeg snart starter op på en udredning for ADHD. Jeg er allerede diagnosticeret med autisme for nogle år siden. Da jeg efter endt forløb startede hos en psykolog for at lære det hele lidt bedre at kende, sagde han hurtigt: “Jeg tror, du har mere end kun autisme. Jeg vil anbefale at få det tjekket.” Jeg havde selv tænkt tanken, men ville have ventet med at spørge om hans mening. Nu er ventetiden ved at være ovre, og jeg prøver at forberede mig på samtalen.
Hvis jeg selv skal sige det, ser jeg mig selv som meget mere autistisk end ADHD, men jo mere jeg dykker ned i, hvordan jeg fungerer osv., jo bedre kan jeg godt se, at ADHD også passer. Alligevel føler jeg ikke, at jeg har “en klassisk profil”, hvis man må kalde det det.

Så mine spørgsmål er:

1. Hvilke ting skal jeg eventuelt lægge vægt på? Nu hvor jeg måske ikke er helt klassisk, kontra når jeg kigger på mine venner med ADHD.

2. På f.eks. DIVA-testen, hvornår er det et ja, og hvornår er det et nej? Altså, jeg synes, det er svært at svare på spørgsmålene, ligesom til autisme-testen, for alt kan gradbøjes. Alt føles så “normalt”, at jeg ærligt talt ikke ved, hvornår noget oprigtigt er svært mere. Jeg kan jo godt se i bakspejlet, og når jeg analyserer mig frem til det, at noget har været svært eller for meget, fordi jeg er endt i udbrændthed, depression eller stress. Men inde i mit hoved kører alle de stemmer, som siger, at jeg skal tage mig mere sammen, og så må det jo være “svært”, fordi jeg ikke prøver nok. Derfor har jeg lært at presse mig igennem alle alarmklokker for, hvornår det er svært eller for meget, og jeg kan ikke længere mærke mig selv.

3. Er der andet, som er godt at vide eller forberede? Jeg er virkelig dårlig til at vide, hvad jeg føler, tænker osv. i situationen og har det bedst med at være forberedt, for ellers får jeg ikke sagt noget brugbart.

Håber det giver mening. 🙏

Hej! Jeg har netop afsluttet min 4 årige professionsbachelor og skal læse en SU-berettiget overbygning fra september.
Jeg har netop her d. 1 juli 2026 fået ADHD diagnosen. I løbet af mine studieår har jeg haft adskillelige studiejobs, så og tjent udemærket - men det har været i en perioder. I perioder har jeg kunne bare køre fuldstændig på - og tjene godt. Men jeg føler mig så udbrændt nu. Jeg har givet den for meget gas og det sidste års tid at mit studie har jeg haft et job jeg har arbejdet på 5-10 timer om måneden.

Mit spørgsmål er så:
Tror I der er mulighed for at få handicaptillæg nu hvor jeg har diagnosen og føler mig udbrændt, også selvom jeg har kunnet arbejde 3 år ud af mit 4 årlige studie?

Jeg er meget nu i adhd verdenen, og det hele er stadig ved at bundfælde sig, samtidig med at jeg kigger på mit liv på en anden måde, så sorry hvis jeg spørger om noget, som jeg ville kunne læse mig til et andet sted. Tak for den eventuelle hjælpkr

Som overskriften angiver er det nu igen fredag og jeg er mega smadret og har tics.

Jeg får kun 20mg lisdexamfetemin og har muligheden for at supplere med dexamfetemin 2,5 - 10mg. Men jeg ved ikke om det vil gøre tingene bedre eller værre.

Er der mon nogen derude med samme symptomer og hvad gør I?

I såfald, hvilken dosis og hvor længe?
Jeg har tidligere været på Sertralin men det virker tilsyneladende ikke længere på mig.

Håber I vil dele.

Opfølgning 1.7.2026
Nu har jeg efter samråd med lægen besluttet mig for, at gå tilbage til 60mg.
Krydser fingre for at det giver mig mere energi.

Jeg har gennem noget tid været i et medicinforløb hos en privat psykiater. Her har jeg prøvet concerta, elvanse og senest i nogle måneder atomoxetin. Det eneste der har givet mig bare et hint af effekt har været atomoxetin, men effekten er meget begrænset. Jeg havde derfor aftalt at starte et forløb op omkring afprøvning af guanfacin. Det har de nu desværre været nød til at afblæse.

Som jeg forstår det, har der åbenbart på det seneste været en bevægelse hos de praktiserende læger om, at de ikke længere er interesserede i at videreføre behandling af ADHD med guanfacin (angiveligt fordi guanfacin ikke primært er lavet til behandling af ADHD hos voksne), og mit lægehus er en del af denne bevægelse. Derfor kan jeg heller ikke afprøve det hos min private psykiater, for han har ikke noget sted at sende videreførelsen af behandlingen hen bagefter. Det eneste han kan gøre er at anbefale min læge at henvise mig til regionspsykiatrien, så jeg kan afprøve guanfacin der, og de efterfølgende kan fortsætte behandlingen.

Har nogen herinde prøvet noget lignende? Og har I nogen tips og tricks til, hvordan man ikke bare får henvisningen afvist af regionspsykiatrien? Jeg ved sådan set ikke engang, om man på nogen måde kan have indflydelse på deres beslutning. Jeg synes godt nok indtil videre, at det hele er noget af et antiklimaks.

Kære fellow mennesker med adhd

Jeg blev udredt i starten af året, og fået methylphinidat i ca 6 måneder nu.

De værste bivirkninger af aftaget, og jeg mærker helt klart effekt af medicinen, MEN… Jeg har brug for jeres input til om det her er en “ny normal”, som jeg på en eller anden måde skal lære at leve med:

- Jeg har meget meget færre projekter end før. Før havde jeg 100 ting om dagen, jeg lavede(startede på/planlagde). Nu er der meget færre ideer, hvilket jo er meningen og godt nok, men jeg kan også føle mig helt idéforladt? Knap så meget drive, og mange ting får jeg slet ikke gjort længere. Også ting, som er rare at få gjort, fx pakket til ferien, lavet madplan, lave mad og den slags. Ikke kun de håbløse overflødige projekter, der gerne måtte ryge.

- Jeg er nødt til at trække mig på visse tidspunkter i løbet af dagen. Det føles som om jeg mister pusten og er nødt til at være for mig selv, ikke skulle tage af andres behov og generelt ingen stimuli. Det kommer 4-5-6 timer efter indtag af medicinen. Det kommer som en hammer, at nu skal jeg bare væk fra hvad end jeg står i. Jeg tror måske også at manglende madindtag gør det værre, men måske andre forstår hvad jeg mener?

Hvad har I ellers I kan byde ind med at ulemper/ny normal på medicin?

Kære fellow mennesker med adhd

Jeg blev udredt i starten af året, og fået methylphinidat i ca 6 måneder nu.

De værste bivirkninger af aftaget, og jeg mærker helt klart effekt af medicinen, MEN… Jeg har brug for jeres input til om det her er en “ny normal”, som jeg på en eller anden måde skal lære at leve med:

\- Jeg har meget meget færre projekter end før. Før havde jeg 100 ting om dagen, jeg lavede(startede på/planlagde). Nu er der meget færre ideer, hvilket jo er meningen og godt nok, men jeg kan også føle mig helt idéforladt? Knap så meget drive, og mange ting får jeg slet ikke gjort længere. Også ting, som er rare at få gjort, fx pakket til ferien, lavet madplan, lave mad og den slags. Ikke kun de håbløse overflødige projekter, der gerne måtte ryge.

\- Jeg er nødt til at trække mig på visse tidspunkter i løbet af dagen. Det føles som om jeg mister pusten og er nødt til at være for mig selv, ikke skulle tage af andres behov og generelt ingen stimuli. Det kommer 4-5-6 timer efter indtag af medicinen. Det kommer som en hammer, at nu skal jeg bare væk fra hvad end jeg står i. Jeg tror måske også at manglende madindtag gør det værre, men måske andre forstår hvad jeg mener?

Hvad har I ellers I kan byde ind med at ulemper/ny normal på medicin?

Hej fellow spicy brains

Jeg (K35) er blevet henvist af egen læge til udredning for ADHD hos psykiater.

Kan nogen herinde anbefale en god psykiater (gerne med relativt kort ventetid - hahahaaha) i Jylland (bor i Silkeborg), som er omfattet af overenskomsten med den offentlige sygeforsikring? ❤️

Hejsa! Jeg skal lave DIVA interview om ikke så længe med min psykiater og er nysgerrig på, om det er efter samtalen man får/ikke får ADHD diagnosen? Eller bliver man indkaldt til endnu en samtale og gennemgår resultatet? Jeg har ikke skulle lave den hjemmefra, men fysisk med psykiater

Skulle kontakte Danske Bank, og så på deres hjemmeside at de har et særligt nummer som de kalder solsikkelinjen. Brugte nummeret, og jeg oplevede ikke umiddelbart forskel ift. almindelig kundeservice. Men jeg var virkelig overrasket over hvor meget det var med til at fjerne den der stress der altid følger mig, når jeg skal ringe om et eller andet småkompliceret. Ved ikke om andre virksomheder har samme mulighed, men det er helt sikkert værd at undersøge.

Oplever I andre at brænde ud om sommeren? Lige nu ift den ekstreme varme……..men derudover den øgede aktivitet. Fyldt med mennesker i de ellers fredelige skove og på de ofte ubefærdede strande og i de haver, som naboerne nyder sommeren i.

Det er min første sommer på medicin, men jeg har altid haft det svært om sommeren. Nu er det sommer! Der skal ske noget! Vi skal ud og omkring, holde fest og være glade. Nu hvor jeg er på medicin, mærker jeg en øget sårbarhed og tænker, at autismen spiller ind. Jeg brænder ud og bliver trist, fordi de steder som jeg dagligt bruger til at holde hoved og krop i ro nu er befolkede.

Det er ikke en klage. Det er jo mig, som har det svært…….men jeg er nysgerrig efter at høre, hvad I andre oplever og hvad I gør for at skabe ro indeni efter at være fyldt op af alle de ekstra indtryk?

Hejsa, jeg ved ikke om dette er det rigtige sted at skrive om det her, men har virkelig brug for at komme ud med det, og høre andres synspunkter.

Sagen er den at jeg er en 17 årig pige som blev diagnosticeret med adhd som 14 årig efter et hospitalsbesøg pg. af spiseforstyrrelse (belastning reaktion), har siden april 2024 været på medicin men så i sommers sidste år får jeg et tilbagefald og min vægt ryger meget langt ned, så de stopper mig på medicin, så jeg kunne tage på, da de mente det var medicinens skyld (selvom jeg flere gange havde fortalt dem at det ikke var medicinens skyld, men min spiseforstyrrelse og at fjerne medicin vil gøre det være da det hjælper) anyways jeg tager på og opstarter medicin igen. Alt går godt og jeg kommer i skole på fuld tid (efter længere skoleværing), spiser normalt, har fået venner, tager mine eksamener for første gang, gode karakterer, har et social liv, påbegyndt kørekort, fået job, kommet ind på en HF med begrænset pladser osv. så mit liv er mega godt kørerende og har aldrig haft det bedre trivsel. Problemet opstår så nu da jeg var til medicin kontrol 2-3 uger siden og fortæller at jeg ikke synes min medicin er tilstrækkelig nok (på alt medicin jeg har været på optager jeg det hurtigere end normen) og derfor ønsker lidt højre dosis eller måske et andet præparat. Jeg bliver vejet osv og for fortalt at det nok ikke er muligt at stige i dosis eller nyt præparat pg af min vægt, hvilket er underligt nu når jeg spiser, anyways tænker bare nå men i det mindste har jeg stadig det og det virker jo stadig lidt. Så for vi så et kald og for at vide det vil tage min medicin fra mig helt, hele sommerferien og der er muligt opstart af medicin igen den uge jeg starter på HF hvis jeg er vægtøget, så går selfølgelig ind og ser hvor meget jeg (uhensigtsmæssigt) har tabt mig og det er vitterlig 1 kg over 3 måneder. Jeg er en teenagepige med hormoner og en cyklus. Min vægt kan nemt svinge op til 3 kg. Så bliver selfølgelig frustreret fordi at alt går godt og uden min medicin vil jeg jo ødelægge alt, ingen hf, ingen kørekort, ingen noget. Vi vejer mig så herhjemme og finder ud af at jeg allerede er oppe på det 1 kg mere igen (ja sjovt nok når det normalt at ens vægt fluktuerer) og ringer ind, men det er lige meget fordi “det kan jo bare være hendes vægt som vand, ikke fedt”, og det kunne det ikke have været før?! Er så frustreret fordi jeg ved det kommer til at sætte mit liv på pause, at alt jeg har kæmpet for bliver ødelagt, og også bare at det hjælper jo ikke at de har givet mig noget til at håndtere min adhd med og så fjerner det når det passer dem? Så hvad når jeg er 25 og jeg har “tabt” mig 1 kg fordi jeg igen er en kvinde med hormoner tager de den igen? Og så har jeg jo været så heldig at forny min recept lige inden beskeden så har teknisk set 3 måneders piller og overvejer kraftigt at tage som normalt selvom hospitalet sagde jeg skulle stoppe. Men er også bange for at de ville kunne vide det, eller de tror jeg godt kan uden medicin. Så er jeg jo nød til at lyve og sige “alt er gået lort” selvom det ikke er når jeg så har taget medicin i smug?

Ved ikke formålet med opslaget men skulle bare have det ud

Hej
Jeg overvejer at søge SPS til min videregående uddannelse, men har nogle spørgsmål jeg havde lidt svært ved at finde svar på. Håber i kan hjælpe!

1. Hvilken dokumentation er det man skal vedhæfte? Er det en lægeerklæring, eller skal jeg ringe til min psykiater og bede om noget dokumentation?
   På spsu.dk står der “Dokumentation for en psykisk funktionsnedsættelse kan fx være en udtalelse fra din egen læge, speciallæge eller psykiatrien, hvor der står, hvilken diagnose du har. Det skal fremgå, hvilken læge m.v., der har stillet din diagnose.”
   - Det som forvirrer mig er at de skriver “udtalelse”, fik stillet min diagnose i 2024, og har ikke haft kontakt til min psykiater siden.. fik ikke noget med da jeg afsluttede forløbet dengang.

2. Hvilke former for støtte/hjælpemidler har I haft gode og dårlige erfaringer med? Har lidt svært ved at vurdere hvad jeg har brug for og hvad der kunne hjælpe..

3. Er der noget jeg burde være opmærksom på ift SPS? Gode råd eller andet?

Tak for at tage jer tid til at læse opslaget ☺️

P.S. hvis det gør nogen forskel, så er der tale om en IT kandidatuddannelse.