r/Gravid_DK

Jeg håber I kan hjælpe mig med at gøre mig lidt klogere på, om jeg måske mangler progesteron. Vi er kun i 2. cyklus for at prøve at blive gravide (også første cyklus famlede vi lidt i blinde men ramte da én dag inden for de fertile dage). Denne cyklus har vi gjort det to gange op til ægløsning. Jeg bruger Oura ring og LH strips, så jeg ved også meget præcist hvornår jeg har ægløsning ift temperaturstigning osv.

Jeg har i alle mine cyklusser i år (siden februar, stoppede på minipiller nytår for at vænne min krop til at vi ville gå i gang her til sommer og fik min første menstruation i 3 år i februar) haft voldsom meget brunt udflåd / blødning et par dage op til menstruation. Jeg har altid troet det var menstruation, men er nu blevet klogere ift hvornår ens cyklus reelt starter. Jeg har ikke før vi gik i gang sidste måned anet noget om hvornår det startede ift ægløsning, men det har altid været der i ca 2 dage før min menstruation så reelt begyndte.

Nå men i sidste måned kom det 10DPO. Det fortsatte i 6 dage!!! før min menstruation så begyndte og også varede 6 dage. Det var altså 12 dage i alt hvor jeg har brugt trusseindlæg, bind eller tampon - ud af en cyklus på omkring 30 dage. Meget voldsomt

I dag er jeg også 10DPO og i går begyndte jeg på bare en smule spotting, men i dag har det været meget voldsomt hvor jeg også har skulle skifte trusseindlæg. Jeg håber at min menstruation så kommer i løbet af et par dage, så jeg ikke skal vente 6 dage igen

Når jeg prøver at tale med AI siger de at det kan være tegn på lav progesteron at det starter så tidligt og vare så lang tid sammenlagt med min menstruation.

Jeg vil høre om nogen har oplevet det samme - og vil jeg stadig skulle registrere det som pletblødning? Bruger en app til at tracke alt der sker for at holde øje, men altså det er jo mere end pletblødning men det er helt brunt / sort nærmest, så det er jo heller ikke på den måde en ny cyklus der starter tænker jeg

Vil en læge overhovedet tage det seriøst når man kun har været i gang i 1-2 måneder? (Hvis man skal have tjekket om der er noget med progesteron)

Jeg er 1. gangs gravid og kan næsten ikke vente med at begynde på “barnets bog”, men der er så mange forskellige! Jeg har også overvejet at lave en slags scrapbog helt selv, men tror måske vi får skrevet mere ned, hvis der er nogle spørgsmål. Så har I nogle gode anbefalinger? Eller dårlige? Tak ❤️

Jeg er nysgerrig på andres erfaringer og overvejelser omkring, hvornår det økonomisk og praktisk giver bedst mening at få børn.
Jeg føler mig egentlig klar til at få børn, mens min partner mener, at vi bør vente, til vi begge er færdiguddannede og har fået fast job og argument er især, at vi så vil have en højere indkomst og dermed også flere barselspenge, end hvis vi får barn, mens vi stadig er studerende.
Vi har allerede hus og bil og har generelt en stabil økonomi, så det er ikke fordi, vi mangler de helt basale ting. Men min partner går meget op i, at vi skal have flere penge mellem hænderne, før vi får børn, og jeg er mere af den opfattelse, at man aldrig nødvendigvis føler sig 100 % økonomisk “klar”.
Derfor kunne jeg virkelig godt tænke mig at høre fra jer om
I har fået børn under jeres studie eller ventet til efter uddannelsen? Var det en fordel at få børn under studiet, fordi man måske har mere fleksibilitet, eller var det hårdere end forventet? Hvis I ventede til efter studiet og fik job først, var I så glade for, at I gjorde det sådan? Hvor stor en forskel gjorde barsel/indtægt konkret for jer? Osv

Til jer, der har oplevet tegnblødning i forbindelse med tidligere fødsler: Hvor længe gik der fra blødningen, til at I faktisk fødte? 🤰🏼

Har I anbefalinger til gode og behagelige BH til sensitive bryster 😅 Mine BHer er ved at blive for små og jeg har virkelig brug for en der er behagelig men også holder en fin form, hvis man går med Tshirt på arbejde. Helst noget i bomuld og måske noget man kan købe i fysisk butik?

Jeg er i uge 18 og det er lige gået op for mig, at jeg vitterligt ikke har taget multivitamin her i graviditeten. Jeg har taget folsyre, tager jern, d-vitamin og kalk. Men ja, de der multi, har jeg simpelthen sprunget over. Jeg tror bare jeg tænkte det ikke stod som en officiel anbefaling og derfor jeg ligesom glemt det. Omvendt læser jeg nogle steder, at folk gør det.

Ved ikke hvad jeg vil med det her opslag, andet end jeg pludselig har lidt dårlig samvittighed og tænker om man skulle have gjort det. Det kan man jo ikke bruge til noget, men.
Har spist ok vil jeg sige, men det kunne nok have været mere næringsrigt.

Synes hele den her verden kan være lidt en jungle🩷

Hej Reddit.

Jeg har brug for hjælp til at finde ud af om jeg overreagerer.

Jeg er få uger væk fra at føde og har absolut haft en hård og til tider uretfærdig graviditet. Har været sygemeldt siden uge 6.

Jeg har det stadig ikke godt og er stærkt præget af smerter og nærmest ikke eksisterende søvn de sidste på måneder.

Nu til sagen. Jeg har en svigerinde som er helt vildt med at fortælle “bare vent, det bliver meget værre” eller “ja det klassisk en første gangs mor at sige” når jeg siger at jeg umuligt kan sove meget mindre end jeg gør nu.
Her til morgen da min kæreste hentede mig så vi kunne køre forbi lægen bliver jeg mødt af at hun står stor grinene og siger “hooooold da op hvor ser du træt ud” og så efterfulgt af det klassiske bare vent osv.

Jeg er så drænet af at høre på det, min kæreste siger intet og vi kører. Jeg bryder helt sammen i bilen fordi jeg er godt klar over at jeg ser træt ud af, jeg er godt klar over at det bliver hårdt at få en baby. Men jeg forstår ikke behovet for at minde et andet menneske der allerede er fuldstændig udkørt og færdig om hvor elendig hun ser ud eller hvor forfærdeligt et liv hun går i møde om få uger.

Min kæreste kan ikke se problemet i det og synes jeg tager det for tungt. Han siger selv han ville være ligeglad hvis det var ham det gik ud over.
Jeg ville ønske at han ville sige noget til hende og støtte mig i at det ikke er okay.

På trods af mange svære ting i graviditeten synes jeg selv jeg har holdt hovedet højt og ser frem til at møde vores lille nye menneske - men det bliver bare mere og mere svært at glæde sig når man konstant bliver fortalt at alt skulle blive værre end det allerede er.

*da vi var kørt væk sagde jeg til min kæreste at næste gang hun kom med lignende kommentarer så fik hun dem direkte tilbage. Det synes han slet ikke var okay og blev sur over.

Så Reddit er jeg helt opslugt i hormoner og er forkert på den? Eller er hun over stregen?
Hvad ville I selv have gjort i denne situation?

Hilsen en dybt ulykkelig kommende mor som bare er færdig med at blive mindet om hvor træt hun ser ud

Hej,

Jeg er en smule nervøst anlagt og lidt en overtænker type. Jeg er førstegangsgravid (men med SA i januar i uge 5).

Jeg er i uge 13 (12+6) og vi var til NF i sidste uge med super gode tal.

Jeg hjalp bekendte med at flytte i weekenden, tog dog ikke de helt tunge ting - men de boede på 1. sal så det var lidt hårdt alligevel. Jeg kan læse mig frem til at det ikke anbefales tunge løft, eller hele arbejdsdage med løft når man er gravid.

Jeg har Googlet afsindet meget, og kan læse mig til at så længe man ikke har smerter eller bløder burde tingene være fine.

Men synes bare det er svært at finde ro i, for nogle af symptomerne er stilnet lidt af (som jeg kan læse mig frem til er normalt i andet trimester) og det er jo alt for tidligt til selv at kunne mærke baby.

Hvordan finder I andre ro og troen på at alt er godt, og som det skal være? Jeg ligger mærke til hver eneste ting i min krop og prøver at analysere om det er godt eller skidt.

Jeg er overvægtig og har længe taget tilløb til at komme i gang med at træne igen, og nu har jeg endelig fået meldt mig ind i fitness. Samtidig fik jeg 2 streger på graviditetstesten og kan regne mig frem til jeg er 4+1 i dag.

Jeg har først tid til første graviditetsundersøgelse i september, men er meget motiveret for at træne. Jeg vil dog helst ikke overanstrenge mig, hvis det på nogen måde kan gøre skade.

Når jeg googler graviditet og træning kommer der mest øvelser frem - til især ryg- og bækkenbundssmerter.

Formålet med fitness var egentlig at tabe mig - men det tænker jeg ikke er det mest optimale når det lille embryon skal vokse sig større og blive et foster. I stedet er det måske bare godt at komme i form og styrke muskler.

Meget langt indlæg for et simpelt spørgsmål: hvad og hvordan er godt at træne i fitness for at blive og føle sig sund, samtidig med graviditet?

Jeg håber, I kan give nogle gode råd - her en måned inden min første samtale med lægen ❤️

Alt er håbløst lige nu 🥺
Min mand har fået testet sin sæd og det er nedsat sædkvalitet og meget få gode svømmere 🥺

Det er ca. 5% gode svømmere og chancen for at opnå graviditet naturligt er der men meget lav 💔😭 det betyder vi skal have hjælp. Problemet er også bare at jeg selvfølgelig lige skal tabe mig en helveds masse mange kilo som jeg i forevejen godt ved men ikke til fertilitetsbehandling for så langt havde jeg vitterlig aldrig troede at vi skulle komme 🥺

I morgen kontakter jeg læge angående opstart på wegovy - har læst man skal stoppe i god tid inden man skulle blive gravid.

Han er normalvægtig men jeg er overvægtig har i forevejen tabt 12 kilo men der er langt vej endnu🥺

Hvad er jeres råd og erfaringer ? Mand som kvinde🙏🏽

Lille tilføjelse : vi er henholdsvis mand: 33 år og kvinde 32 år

Jeg er gravid, uge 22 og har termin i december. Hubby og jeg skal giftes inden baby ankommer, hvis alt går vel.

Ligesom generelt med graviditetstøj, så står jeg og synes, at det er en jungle og skulle finde en kjole, i farven hvid, som er pæn og ikke koster kassen. Hvor har I købt bryllupskjoler eller hvide kjoler?

Ps, meget gerne bohemian stilart, da jeg er så vild med det. Jeg er større i kropsbygning men ikke så høj 164 høj og hele graviditeten har sat sig på mave og bryster. 🫣

Hej,

Jeg 24+2 er i de seneste 14 dage begyndt at døje med plukkeveer. De første kom mens jeg var på arbejde, og nev virkelig! Det udløste selvfølgelig skånehensyn 😮‍💨

Nu har jeg ferie, men får stadig plukkeveer. Der skal ufattelig lidt til. Lidt oprydning? Plukkeveer. Lidt madlavning? Plukkeveer. Sidder forkert (og kun min livmoder ved hvad der er forker fra dag til dag)? Plukkeveer. Står jeg op, hjælper det at sidde er ligge. Sidder jeg allerede, så skal jeg ligge mig på venstre side, med støtte til maven. Og så varer det et stykke tid. Det varer faktisk til at jeg gør noget, såsom at sætte mig eller lægge mig.

Det gør ondt, men maven spænder op, og det er selvsagt ubehageligt.

Jeg. Bliver. Skør! Og frygter allerede for at skulle arbejde igen. Mit arbejde er fysisk, og det udfordrer mig allerede.

Andre der har oplevet det? Hvad gjorde i? Der går en del tid før jeg ser jordemoder/læge til de planlagte besøg.

Er 2 Dpo og har prøvet musinex denne cyklus så er spændt. Vil lige høre, hvor mange herinde er blevet gravide med musinex?
Synes det er meget udbredt i usa men gad godt høre fra jer i Danmark.
Kh

Jeg er ansat på kontor og døjer pt med bækkenløsning. Er kun 24 uger henne, og det har været sådan siden uge 14. Jeg har bidt det i mig, fordi jeg jo synes, det er alt for tidligt at forlade mit arbejde før fødsel. Men jeg er presset. Især i hofter, venstre balle og foran ved kønsbenet. Har i nogle tips? Det var det samme med min første i 2021. Der blev jeg sygemeldt fra uge 32, hvor jeg også havde bidt det i mig - der kunne jeg også slappe af, når jeg kom hjem. Det kan jeg ikke helt på samme måde nu😅 Næste læge tid er d. 1/9 og jeg vil selvfølgelig fortælle min situation, men jeg er bare nervøs for lægen vil have mig sygemeldt…. Andre i samme båd eller med fif?