r/LegalAdviceDenmark

Hvis der skulle lande en fremmed genstand fra rummet, på min matrikel. Det kunne være rester fra en astroide der er værdifuld, eller måske en “ufo” der nødlandede.
Har jeg så ret til de genstande, eller kan staten kræve dem udleveret?

Titlen forklarer det ret godt. Jeg vil gerne spørge ind til hvad jeg burde gøre her. Jeg beskriver det nedenunder, men er i tvivl om jeg burde gå med en advokat eller om der er andre alternativer.

Jeg er i den situation at jeg skal rejse me Etihad, og har købt mine biletter igennem Kiwi. Jeg skal til Tokyo, og flyver med Etihad til Seoul, også derfra flyver jeg med et andet fly til Tokyo. Det der er sket er at Etihad har skubbet afrejsen med 1 dag så jeg ikke kan nå mit fly i Seoul. Jeg spørger så Etihad om hvis jeg beder om refusion, og om hvor meget de kan give. Det er deres politik, at hvis et fly bliver forsinket mere end 120 minutter så får man fuld refundering. Jeg spørger derefter Kiwi, og deres politik er at jeg, som kunden, modtager alle de penge tilbage som Etihad tilbagegiver, pånær en 30 euros handling fee som de kalder den. Denne har Kiwi dog valdt at undlade for mig, da jeg har skrevet ret meget med dem. Så jeg burde i princippet få fuld refundering. Kiwi meddeler så efterfølgende at igennem deres refusion kun har fået tildelt 42 euro (billetten kostede 506 euro) og at jeg kun kan få denne sum tilbage. Jeg har kontaktet Etihad henover flere omgange hvor de skriver at jeg burde få fuld refundering og at jeg burde kontakte Kiwi vedrørende dette. Kiwi bliver ved med at deflektere og siger at det er den sum de har fået, og at jeg skal kunne bevise at Etihad har givet fuld refusion med et dokument som siger dette, og med hvor meget der bliver refunderet samt mit fulde navn. Det gider Etihad så ikke at give fordi det er købt igennem Kiwi og de så ikke må uddele sådanne papirer til mig.

Mit spørgsmål er hvad i al verden gør jeg herfra? Det er ret tydeligt at Kiwi bare har snuppet pengene til sig selv uden at sige noget til mig om det, men de nægter at hjælpe mig i denne situation...

Har fået denne mail:
Vi skal hermed oplyse, at vi pr. dags dato har spærret din adgang til Scan&Go.
I vores Netto Plus-vilkår, 20.23 punkt 3, henviser vi til, at du som kunde kan indgive en klage til Center for Klageløsning, såfremt du ikke er enig i beslutningen.
Baggrunden for spærringen er, at der er konstateret afvigelser ved dit køb med Scan&Go.
Spærringen er foretaget i henhold til handelsbetingelsernes pkt. 20.2 og 20.13 og omfatter din bruger oprettet med e-mailadressen, som du har verificeret via dit MitID eller NemID.
Du vil ikke længere kunne tilgå Scan&Go, og vi sletter al data tilknyttet din Scan&Go bruger efter 42 måneder regnet fra spærringstidspunktet med undtagelse af data, som vi er berettiget eller forpligtet til fortsat at opbevare.

Jeg skriver og spørger hvad det drejer sig om og får af vide jeg ikke har betalt for nogle æbler og jordbær?
Jeg har tilgengæld scannet appelsiner, som jeg ikke har købt.

Hvad gør de herfra? Politianmeldelse ?
Jeg har ikke gjort noget med vilje og kan slet ikke være i det.

Hi,

I have a general question regarding the interpretation of §7a (Fleksibel arbejdstid) in the Elektrikeroverenskomsten 2020-2023, and I would appreciate an informal clarification on a couple of points.

1. If a written work plan — approved by the agency, the temporary worker, and the customer — is not provided before or during a temporary contract, does the §7a arrangement still apply? Or does §7 (the standard 37-hour week) apply instead, with hours above 37/week treated as overtime under §13?

2. Is the reference period for a §7a arrangement always the statutory maximum of 52 weeks, or must it correspond to the actual duration of the temporary job/contract? And does this period need to be fixed in advance, or can it be determined afterwards by the employer?

Any general input you can share would be very helpful in understanding how this is typically interpreted.

Many thanks in advance

Throwaway account because my roommate knows my own.

I’m a foreigner in this country, and so are my roommates (we’re all from different nationalities).

One of them has a friend who regularly visits and I absolutely hate. She tries to scam every chance that she gets such as: not paying for the public transport, stealing from the stores (nothing so big, but at normal she’s very good in taking small items in her purse and just pay for others). In the beginning when she openly told me about this I thought “she’ll get punished in this country for sure” and it frustrates me that it’s been MONTHS (we moved here in September) and she still manages to do this easily!

I am honestly against this because it’s always that have not been raised like that and I hate that people like that are the reason why Danish hate on immigrants and the system doesn’t work (specially with not paying the fare of the public transport).

I have been told that without any proof it would be very difficult to report to the authorities, I don’t know specifically what or when she steals, since I’m always avoiding them. So as long as for public transport I can always pray for her to be fined again (yes she has been fined before lol).

The last store that I knew she allegedly took things from from was a big Føtex (or normal) in Copenhague (according to my roomie, no more than 400 dkk which was like lotion stuff). I don’t know if I go to the shop they would take me seriously until they find her themselves in the act? Can I ask for them to check the cameras and report even if she’s not a resident for this country or even tho I don’t have strong evidence against her to shown? My friends told me that it’s hard since she only does it in big stores, always changing locations and when the tourists are on season. I also never know when she’s around since I’m working and they’re out almost every day all day.

I’m afraid things can turn to me if I make an accusation and she’s prepared to save her ass somehow and therefore looks like im the one lying.
Should I just wait until she’s dumb enough to repeat stores and get caught?

Thanks in advance.

My friend and me have a case against a previous landlord, who refused to reimburse our deposit and evaded the legal procedure of providing a receipt where she states where did the money go. The case is being handled by the LLO from our part.

We presented our evidence: contract, proof of transactions, transcripts and screenshots of conversations osv

Last week our lawyer emailed us with my landlords response. They claim falsely that the agreed rent amount was half of what we claim (and what really was paid every time), and that we are at fault and somehow need to pay around 20000 kr. In addition, as proof of this agreement, they submitted a completely false whatsapp screenshot, where she is talking to me (my picture and contact) and letting me know about this and that I agreed. The screenshot its clearly fake, it has inconsistencies in the UI within the picture itself, wrong formatting, sketchy spacing and it was likely made by a whatsapp conversation generator webpage (yeah apparently thats a thing). In addition, she submitted also screenshots of real conversations (nothing damning to our case really) where the whole appareance its different and my contact name is spelled slightly different.

Im honestly just baffled. I trust the rent tribunal will be smart enough to check everything thoroughly, but after telling my lawyer she says theres not much there can be do about it other than wait for the decision of the court. I think is very serious, and consider it identity theft and a very bad intentioned digital scam and would like to see this prosecuted further.

What should one do in this case? Is it worth contacting the police about it?

Thanks

😲😲Noen her som har erfaring som med dommer og kan bekrefte om dette er vanlig?

Har alltid vært interessert i å søke som dette, men kanskje ikke nå lenger!

Lige så mange andre er jeg på Copenhell. Jeg undrer mig over de ringe pantregler/emballageafgiften live nation håndhæver.

Man giver 5kr pænt for en kop. Man kan aflevere én kop når man køber en ny drik for ikke at betale ny pant. Man kan indlevere kopper ved pantboden og få 1kr pr emballage (eller de gældende pantregler når man indleverer pant A, Eller C).

I de sidste år er dusøren for indleveringen forringet markant. De første to år da de indført pant kunne man få 5kr pr Copenhell emballage. Så sat de det ned til 3 kr, så 2 kr og nu kun 1 kr. Siden i år kan man heller ikke længere indlevere 10 bægere i drinks boderne for at købe noget til 50kr.

Hvordan er reglerne? Er det ikke urimelig at man ikke kan få samme mønt tilbage som man brugte på emballagen? Hvis ja, hvordan kan jeg udforme en klage til forbrugerombudsmanden? Jeg er lidt forvirret over deres hjemmeside.

Her et link til Copenhells hjemmeside der har en fane med "emballageafgift".

https://copenhell.dk/praktisk-information/

Vi bor i en andelslejlighed og har to kaniner i bur på vores private altan. Vi er ikke bekendt med klager fra naboer.

I husordenen står der:
“Det er tilladt at have mindre hunde og katte i lejligheden, det skal dog godkendes af bestyrelsen.”

Der står ikke, at kun hunde og katte er tilladt, eller at kaniner, smådyr eller andre kæledyr er forbudt.

Som jeg læser reglerne, skelnes der normalt mellem husdyr, typisk hunde og katte, og smådyr som eksempelvis hamstere og kaniner. Hvis forbud mod smådyr skal dette specifikt nævnes.

Bestyrelsen mener alligevel, at formuleringen betyder, at alle andre dyr end mindre hunde og katte er forbudt, og har givet os påbud om at skille os af med kaninerne.

Er der nogen med erfaring inden for andelsboligret, som ved, om sådan en bestemmelse kan fortolkes som en udtømmende liste? Og betragtes kaniner normalt som husdyr eller smådyr i denne sammenhæng?

Hej alle,

Jeg håber, at der sidder nogle med erfaring inden for udlændingeret, EU-ret eller familiesammenføring, som kan hjælpe med at vurdere vores situation og måske pege på muligheder, vi endnu ikke har tænkt på.

Jeg er dansk statsborger, født og opvokset i Danmark, og jeg er 23 år gammel. Jeg arbejder fuldtid som OT Security Engineer hos Semco Maritime. Jeg har en fast fuldtidsansættelse, en stabil indkomst og planlægger inden for den nærmeste fremtid at flytte til egen bolig i Kolding-området, da jeg arbejder i Esbjerg.

Min kæreste er 30 år gammel og brasiliansk statsborger. Hun bor i øjeblikket i Vietnam, men har tidligere boet og arbejdet i Australien. Vi ønsker at finde en lovlig og realistisk vej til, at hun kan flytte til Danmark og bo sammen med mig inden for cirka det næste år.

Vi har undersøgt flere muligheder, men vi er usikre på, hvad der er mest realistisk, og om der findes muligheder eller undtagelser, som vi ikke har tænkt på.

Om min kæreste:

• Brasiliansk statsborger.
• 30 år gammel.
• Bor aktuelt i Vietnam.
• Har tidligere boet og arbejdet i Australien.
• Har mange års erfaring inden for kundeservice, salg og international rådgivning.
• Har arbejdet mere end 7 år som Commercial Consultant hos EGALI Intercâmbio, som arbejder med internationale studie- og udvekslingsforløb.
• Har også erfaring fra lufthavnsmiljøer, herunder salg og kundeservice.
• Taler portugisisk som modersmål og engelsk flydende.
• Har omfattende erfaring med internationale kunder og tværkulturel kommunikation.
• Hun har en bachelorgrad i Tourism fra Universidade Federal do Paraná (UFPR) i Brasilien, afsluttet i 2021.

Om mig:

• Dansk statsborger.
• 23 år gammel.
• Fastansat OT Security Engineer.
• Fast indkomst.
• Planlægger at flytte til egen bolig i Kolding.
• Arbejder for en international virksomhed med projekter i mange forskellige lande.

Det særlige ved min situation er, at jeg i forbindelse med mit arbejde rejser meget og udfører fysisk arbejde i andre EU-lande.

Jeg arbejder ikke kun i Danmark. Afhængigt af projekter kan jeg være fysisk til stede og arbejde i lande som eksempelvis Tyskland, Holland, Belgien, Polen og andre EU-lande.

Der er ikke nævnt specifikke lande i min kontrakt, men kontrakten beskriver, at rejseaktivitet er en naturlig del af stillingen.

Jeg vurderer, at jeg fysisk arbejder omkring 100-150 dage om året i andre EU-lande.

Jeg har dokumentation for dette i form af:

• Flybilletter.
• Boardingkort.
• Hotelreservationer.
• Hotelkvitteringer.
• Udlægsrapporter.
• Timesedler.
• Arbejdsordrer.
• Projektplaner.
• Rejsehistorik.

Derudover arbejder jeg også uden for EU på visse projekter.

Vi har undersøgt følgende muligheder:

1. Almindelig dansk familiesammenføring. Her støder vi blandt andet på, at jeg endnu ikke er fyldt 24 år.
2. Studieophold i Danmark. Vi har undersøgt muligheden for, at hun søger ind på en uddannelse i Danmark og får opholdstilladelse som studerende.
3. Arbejdstilladelse. Vi undersøger, om hendes erfaring kan bruges til at opnå et jobtilbud i Danmark, som kan danne grundlag for opholds- og arbejdstilladelse.
4. Familiesammenføring efter EU-regler. Det er især denne mulighed, jeg er nysgerrig på.

Jeg er blevet opmærksom på, at danske statsborgere, som udøver deres ret til fri bevægelighed gennem arbejde i andre EU-lande, i nogle tilfælde kan få familiemedlemmer til Danmark efter EU-regler fremfor de almindelige danske regler.

Det er dog uklart for mig:

• Om mit arbejdsmønster kan være tilstrækkeligt til at opfylde kravene.
• Om det har betydning, at jeg arbejder i mange forskellige EU-lande fremfor ét bestemt land.
• Om det har betydning, at jeg fortsat bor i Danmark.
• Om jeg eventuelt kan anses som grænsearbejder eller forretningsrejsende efter EU-reglerne.
• Hvilken dokumentation myndighederne typisk lægger vægt på.

Et andet vigtigt forhold er, at vores forhold stadig er relativt nyt.

Vi har været sammen i få måneder.

Vi har opholdt os sammen i længere perioder ad gangen, men vi har ikke haft fælles folkeregisteradresse eller boet sammen i 18-24 måneder, som jeg kan se ofte nævnes ved ugifte samlevende.

Vi overvejer ægteskab på sigt, men ønsker naturligvis ikke at træffe en så stor beslutning alene af immigrationsmæssige årsager. Hvis ægteskab reelt vil gøre en væsentlig juridisk forskel i forhold til EU-reglerne eller andre opholdsgrundlag, vil vi dog gerne forstå konsekvenserne.

Mine spørgsmål er derfor:

1. Ser nogen en realistisk vej til, at hun kan flytte til Danmark inden for cirka et år?
2. Er EU-reglerne relevante i vores situation?
3. Har nogen erfaring med danske statsborgere, der arbejder betydeligt i andre EU-lande og efterfølgende har fået deres ægtefælle eller partner til Danmark efter EU-reglerne?
4. Er der muligheder eller undtagelser, som vi ikke har overvejet?
5. Hvis I stod i vores situation, hvilken vej ville I fokusere på?

På forhånd mange tak for alle input.

Hej hej,

Jeg har anmeldt indrejse til en dansk kommune fra udlandet i næste uge, da jeg flytter hjem igen. Skal fysisk ned på borgerservice med de dokumenter jeg allerede har uploadet indenfor 5 dage efter indrejse. Problemet er dog, at der ikke er nogle ledige tider at booke til borgerservice i løbet af de 5 dage, og der er ikke telefontid om tirsdagen, hvorfor jeg ikke kan ringe og spørge dem til råds. I løbet af registreringen stod der at det kunne være nødvendigt at bestille tid i nogle kommuner, men ikke hvilke det så drejede sig om, og kan ikke finde den info på borger.dk. Er der nogen, der ved hvad jeg skal gøre her eller har været i en lignende situation?

På forhånd tak!

Jeg er blevet sagtsøgt i et civilt søgsmål, og skal inden for den nærmeste tid deltage i et telefonretsmøde. Her skal vi diskutere hvad vi tidligere har forsøgt for at løse konflikten og det videre forløb.
Jeg har nogle enkelte spørgsmål angående processen.
- Må jeg have en bisidder med, eller skal jeg sidde alene mens jeg deltager i opkaldet?
- Hvis ja til at jeg må have en bisidder med, må min bisidder snakke så for mig?

Min kæreste og jeg skal flytte sammen i hendes lejlighed, hvor der ifølge vedtægterne ikke må holdes hund. Jeg har i de sidste fem år boet hos hende i perioder, og de sidste to år mere eller mindre permanent. Min hund har været med hele tiden, og bestyrelsen – inklusiv formanden – har været fuldt vidende om dette. Formanden har endda flere gange mundtligt givet udtryk for, at det var i orden, at hunden boede sammen med os.
Nu har min kæreste modtaget et brev fra boligforeningens administrator, hvor det står, at bestyrelsen er blevet opmærksom på, at hun holder hund. Brevet nævner også, at hunde heller ikke må overnatte eller være på adressen i mere end et par timer – men dette står der intet om i vedtægterne.
Mit spørgsmål er:
Har vi overhovedet nogen muligheder for at gøre noget, nu hvor bestyrelsen i flere år har været vidende om hunden og formanden mundtligt har godkendt det?
Kan de kræve, at hunden ikke må overnatte eller være der i mere end et par timer, når dette ikke står i vedtægterne? Gælder forbuddet mod at "holde hund" automatisk også for overnatning og længerevarende besøg?

Jeg har alle år vi har været gift, troet at vores ægtepagt har været udformet således alt vi er gået ind i ægteskabet med er særeje og alt hvad vi tilegner os under ægteskabet er fælles.

Jeg har derfor ofret karriere for min mand, og stået helt udenfor arbejdsmarkedet i 10 år. Og har som 35 årig slet ikke haft et fuldtidsjob og heller ingen pensionsopsparing. Vi har tre børn på 9, 4 og 0 år.

Nu står vi over for en grim skilsmisse, og jeg nu at i vores ægtepagt står der:

§ 1 Særejets type og omfang
1.1. Alt, hvad vi hver især indbringer i ægteskabet, samt alt,
hvad vi hver især efterfølgende måtte erhverve, skal fremtidigt
tilhøre os som vort skilsmissesæreje, og det skal dermed ikke
deles i tilfælde af skilsmisse eller separation.
1.2. Ovenstående skal være gældende uanset
erhvervelsesmåden, og skal således også være gældende for
dét, vi hver især måtte modtage i gave og som arv.
Indtægterne af særejet, samt hvad der træder i stedet for
særejet, skal også være skilsmissesæreje.

Er det bare ærgerligt for mig? Eller kan man udfordre den?

Vi har alle dage haft et meget ulige forhold økonomisk, men har jo troet at vi arbejdede mod noget fælles. Min mand har nu stiftet virksomhed og har lagt en større formue i det, plus virksomheden vokser meget hurtigt i værdi og er efter første år ca 30-40 mio værd.