r/LegalDK

Jeg har været sygemeldt fra mit arbejde og er netop blevet opsagt med henvisning til 120-dagesreglen. Da jeg oprindeligt sygemeldte mig, oplyste jeg bevidst ikke min chef om årsagen jeg sagde blot, at jeg var sygemeldt.

Et par dage efter min sygemeldelse mødtes min chef personligt med en ekstern person i branchen (som også er en tidligere kollega til min mand). Efterfølgende skrev denne eksterne person en besked til min mand for at spørge, om alt var okay med mig, da han havde hørt fra min chef, at jeg var sygemeldt med stress.

Den eksterne person arbejder overhovedet ikke i mit firma og har intet med det at gøre. Min chef har altså videregivet følsomme helbredsoplysninger til en tredjepart i branchen, som tilmed kender min omgangskreds.

Jeg er utrolig frustreret over situationen. Jeg er bange for at få problemer med at finde nyt arbejde, nu hvor min chef deler personfølsomme oplysninger med andre i branchen. Derudover er informationen blevet spredt i min omgangskreds til folk, som jeg absolut ikke ønskede at dele det med.

Jeg har skriftligt bevis i form af beskederne fra tredjeparten til min mand, hvor det eksplicit nævnes, hvad min chef har sagt.

Mine spørgsmål til jer er:

1. Hvordan står jeg i forhold til at indgive en klage til Datatilsynet?
2. Er der her grundlag for at søge godtgørelse for tort og krænkelse (f.eks. efter databeskyttelseslovens § 26 eller erstatningsansvarsloven)?
3. Hvordan griber jeg det bedst an over for virksomheden, da jeg jo stadig er i min opsigelsesperiode? (Jeg er medlem af en fagforening, som ikke virker intereserret i at gå videre med dette).

På forhånd tak for hjælpen.

Jeg ejer et hus sammen med min eksmand, som jeg gik fra for ca. 3,5 måneder siden. Efter bruddet boede vi fortsat sammen i huset med vores fælles barn indtil for nylig (for nylig, pga. jeg er låst ude).

Min eksmand har efterfølgende skiftet låsen til huset og nægter mig adgang. Han vil ikke udlevere en nøgle til mig, selvom jeg fortsat er medejer af huset. Min folkeregisteradresse er fortsat registreret på adressen, og størstedelen af mine personlige ejendele befinder sig fortsat i huset.

Jeg vil gerne vide, hvilke muligheder jeg har for at få adgang til huset igen, og hvilke yderligere skridt jeg bør tage juridisk.

Ja som overskriften siger, så har udlejer tømt min lejlighed og taget alle mine ting og sat det til opmagasinering i hans varetægt.

Det drejer sig om en sag ang. Manglende betaling af husleje. Jeg retter i juli henvendelse pr. Mail til min udlejer, jeg er ærlig og fortæller jeg har haft tilbagefald i ludomani. Jeg får et svar tilbage at han, skal have pengene inden d. 31/7. Det siger jeg god for.

Jeg får så en væsentlig mindre løn til august, da mine feriepenge ikke er udbetalt med lønnen, plus jeg har afholdt 2 ugers ferie uden løn. Jeg har lønindeholdelse og har siden januar afdraget 240.000 til Gældsstyrelsen og skylder nu 12.000. jeg har fortalt min udlejer omkring min situation. Jeg kan så ikke betale efter aftale d. 31/7, da jeg ikke har fået mine feriepenge. Lønkontoret er også på ferie i de uger.

D. 10/8 kommer han så op til mig, jeg invitere ham ind. Han siger at han tager min bil, hvis jeg ikke betaler(hvor jeg så påpeger, at den er i min mors navn). Han nærmest tvinger mig til at skrive en seddel, at Jeg "undertegnet" giver tilladelse til at tømme min lejlighed d. 14/8. Hvis ikke pengene er faldt.

Fredag d. 14/8 kommer han ikke. Han skriver ikke eller noget. Jeg tager på arbejde, da jeg heldigvis havde fået en masse overarbejde, så jeg kunne tjene lidt ekstra. Mandag d. 17/8 ved 14:00, så får jeg bare billeder af en tom lejlighed. Jeg spørger hvor mine ting er, han svarer ikke og jeg ringer derfor til ham. Han siger han har tingene i hans varetægt indtil, han har modtaget penge. Påpeger flere gange at han ikke er hævngerrig, sur eller noget som helst. Han siger jeg skal komme forbi og underskrive en fraflytningssyn, dette nægter jeg, da jeg har brug for at ligge hovedet på køl.

Jeg anmelder ham derfor til politiet, fordi han ikke vil udlevere mine ting og har tyet til selvtægt. Måske nogle ting er smadret og gået i stykker?

Politiet har så kontaktet ham, han skriver så at han gladeligt vil aflevere tingene og de befinder sig på denne vej. Ikke noget vejnummer eller postnummer.

Politiet affejer også at der er tale om en sag. Men fortæller jeg kan lave et civilt søgsmål og så skal jeg rette henvendelse til LLO evt.

Jeg har siden mandag sovet i bilen og nærmest været på arbejde konstant. Mit hovede kører lidt rundt, tusindevis af tanker.

Hvordan står jeg juridisk? Altså hvad hvis min skærm er gået i stykker, sengen er fugtig, min computer er ødelagt, tøj og manglende medicin.

Jeg er så arrig og indebrændt, da mit blødende hjerte bare har lagt sig fladt. Jeg gør virkelig hvad jeg kan. Så for mig handler det ikke om penge mere, men at jeg virkelig virkelig gerne vil bevise, at det han gør er forkert på alle parametre.

Ja jeg er en lorte lejer, men han er fandme også en lorte udlejer.

Man træder ikke på en der ligger ned.

Er der nogle som helst, som kan biddrage med lidt juridisk vejledning. Har tidligere idag benyttet mig af gratis retshjælp, men må konstatere at det meste jeg har fået af vide er glemt. Så derfor min henvendelse her.

Knus. En hjemløs pædagog 🤡

Mig og min kone købte i starten af året et ældre hus, som har vist sig at være et større mareridt.

Under et klikgulv, har der i flere rum været et asbestholdigt vinylgulv; som er lagt ovenpå asbestkarton som fugtspærre.

Forrige ejer har tilbage i 2022 (dette stod på gulvet) flået dette gulv op (dårligt) og etageadskillelsen er fyldt med asbestrester, både støv, fnuldret karton og korkrester med sort asbestlim.

Vi har haft sanitører ude og give tilbud - en udgift på over 200.000 kroner.

Og udover dette har vi “evakueret” huset og bor nu hos venner og familie. Alt vores indbo betragter vi som forurenet.

Er der noget som vi kan gøre?

Det her skriv fra ankenævn giver så lidt mening:

“Huslejenævnet finder ikke, at de af lejeren anførte omstændigheder, herunder at op-
gørelsen virker voldsom sammenlignet med andre lejemål i ejendommen, samt at der
er utætte vinduer, kan danne grundlag for en ændring eller tilsidesættelse af varme-
regnskabet. Der er således ikke grundlag for at pålægge udlejer at tilbagebetale et
beløb til lejer.

Det bemærkes endvidere, at lejers indsigelser ikke opfylder kravene i Lejelovens §
77, 3. pkt., og at det er lejer, som har bevisbyrden for, at regnskabet ikke er korrekt.

Opfylder lejers indsigelse ikke de formelle krav, er udlejer ikke forpligtet til at indbrin-
ge sagen for Huslejenævnet.

Endeligt indbringer lejer sagen seks måneder efter sin indsigelse over for udlejer,
hvilket har medført retsfortabende passivitet.”

1. De henviser til en bestemmelse der ikke findes i lejeloven.

2. De nævner formkrav for §77 som jeg ikke kan finde nogen steder.

3. Retsfortabende passivitet når lejeloven forpligter at udlejer indbringer sagen for ankenævn? 6 måneders passivitet i en forbrugersag kan vel ikke være udslagsgivende er min forståelse efter forældelsesloven er lavet om i 2008?

Halløj bavianerne

Min chef har fordel vores egenbetalte pause på 5 minutter, én gang i timer.
Vi har intet sted at sidde og spise frokost eller lignende, kun den kontor plads vi sidder ved hele dagen.

Vi har 30 min egenbetalt.

Må man godt det?

Der er ingen overenskomst desværre.

Liveledes har han i alle mine kollegaers kontrakter, så vel som min, skrevet at vi har “udtrykkeligt har takket nej tak til den interne pensionsordning” trods det aldrig blev nævnt for nogle og andre har bragt det op, med svaret “det kommer ikke på tale”

Der er også nogle mega skøre regler så som;
man må ikke have åbne sko eller bare tær.
Man må ikke have mad med som lugter.
Man skal gå i bad hver morgen inden arbejde

Hvad er jeres vurdering af det her, jeg mangler sparing!

Tro mig; siden dag ét har jeg vidst at jeg ikke skulle være her længere end højest nødvendigt og det er alle mine kollegaer også enige i.

Kære jer,

Jeg har en kæmpe hovedpine jeg godt kunne tænke mig, at nogle kunne give et par gode råd omkring.

Min eksmand har solgt vores fælles bil (værdi: cirka 160.000kr). Jeg har prøvet alle tænkelige metoder for at få et samarbejde op at køre med ham, således at den gæld der hører til bilen kan blive betalt. Det ønsker han bestemt ikke!

I skrivende stund, har jeg søgt fri proces, haft en advokat ind over (hvilket er for dyrt, når man er på SU) og prøvet at få politiet indover også - efter forslag fra advokaten. Ingen kan eller vil gøre noget og jeg er på bar bund. Jeg har desuden også en gældsrådgiver på sagen, da jeg ikke kan overskue at stå med gælden selv, grundet størrelsen.

Gælden der hører til bilen er desværre ikke bundet til bilen i form af pant - det er tegnet som et forbrugslån og det ærgrer mig virkelig.

Er det bare synd og ærgerligt, eller har jeg mulighed for at gøre noget?

Det skal lige siges at jeg kæmper virkelig - vi havde fælles hus, hvor han fra den ene dag til den anden bare flyttede uden at informerer mig om det. Det tog en kamp at få gjort rent, solgt og få delt gælden op så jeg kunne betale min del.

Hej, jeg har en gammel overbo, som holder øje med mig. Når jeg køre bil, kigger hun ud af vinduet også hvis jeg skal til busstoppestedet. Hun har været efter mig, pga at jeg har taget elevatoren, og truet mig med at jeg ikke har kørekort.

Jeg har sagt at hun skal stoppe, men det forstår hun ikke. Hun råber af mig og siger møgsø og at jeg skal vende tilbage hvor jeg kom fra. Jeg så hende i dag, og havde ikke lyst til at sige hej til hende og igen råber hun at jeg skal tilbage hvor jeg kom fra. Mine forældre har også været på banen men så begynder hun at tude og sige at det er fordi hun er alene og holder af mig. Men jeg går snart psykisk ned pga hende. Hva gør jeg?

Jeg er nysgerrig.

Synes det er meget velkendt nu at man hører om Coops butikker politianmelder folk i deres scan selv kasser. Også som værende ren rutine. Altså uden at vide om der er såkaldt forsæt til et tyveri.

Fx man får ved en fejl ikke scannet en rulle Mentos i en kurv fyldt med indkøb.

Mit spørgsmål er så; er det ulovlig praksis? Ved måske ikke om begrebet ulovlig praksis er det helt rigtige, men er det lovligt at have, det der tilsyneladende er, en standard praksis med at anmelde folk uden at vide om der var et forsæt for tyveri?

Det etiske er jeg ikke interesseret i at høre om. Der er folk også relativt enige.

(Er ikke involveret i en sag. Er oprigtigt nysgerrig på det juridiske grundlag omkring de her rutiner der er omkring scan selv kasser i Coop)

hej alle. Har været “udsat” for akut vvs og deres gebyr. en regning på små 10k - hvoraf de 8 er gebyr.

er der nogen der har erfaring/haft held med at ikke betale disse gebyrer - som de jo ikke oplyser om specifikt - udover at sige, der er et gebyr?

det er sikkert informationer/detaljer der mangler - så spørg endelig.

jeg har 3 år gammelt rækkehus bygget af Lind og Risør. der har været vandskade pga sprunget rør i teknikområdet. pga huset design så udover skaderne på inventar har de brækket gulvet op ca 50 procent i begge børnebærelser samt 1/4 af stuen Hvor man fra dette opbrækkede område får adgang til soveværelse og køkken. Lind og Risør afviser genhusning. Forsikring er ikke involveret fordi fejlen er fra LR side.

kan man forvente at en familie på 5 (2 voksne og 3 børn heriblandt en 4mdr gammel baby ) skal blive boende mens gulvet får lov at tørre. det er bare rå beton.

er det bare os som er lidt neurotiske og bekymrer os om støv fra det rå beton i forhold til vores børn?

har vi en god sag i forhold til genhusning?

Hej alle godtfolk!

Min ex har nogle ting stående i min lejlighed og på mit loft, som han skal have hentet.

Problemet er bare, at han er psykisk ustabil, chikanerer mig på dagligt basis, og jeg vil ikke have ham i nærheden af mit hjem.

Jeg har tilbudt at bestille og betale for flyttefolk, der kan bringe hans ting til hans nye adresse, men det vil han ikke have.
Jeg ville være enormt utryg ved, at han skulle hente sine ting ude foran min lejlighed, og det er helt udelukket, at han skal ind i den.
Jeg har to små børn, som jeg også skal passe på.

Mit spørgsmål er så:
Har han “krav” på at komme og hente sine ting på adressen?
Han truer nemlig (igen, igen) med at sagsøge mig… den her gang for ikke at ville udlevere hans ting…

Hej folk, jeg har en veninde på 22 som der bliver stalket af hendes eks på 60. Det er ikke en god aldersforskel, vi ved det godt, men det føles relevant at bringe op.

Han kommer til hendes dør/vinduer og følger efter hende i byen, han kommer op til os, hendes venner, også.

Han har fyldt hendes voicemail op 4 gange med over 100 beskeder og skriver til hendes far og kommune behandlere.

Han også har ringet til politiet flere gange og anklaget hende for påvirket kørsel når det ikke har passet.

Vi prøver at få hende til at få et tilhold, men hun er meget nervøs for at få afslag og hans reaktion på at hun prøvede, men han har en alkoholpsykose og vi er bekymret for hvor langt han vil tage den.

Jeg har siden 2021 investeret via eToro, en udenlandsk handelsplatform. Jeg ønsker nu at flytte mine investeringer til min nuværende bank, så det fremover bliver nemmere.

Der er tale om en samlet gevinst på cirka 400 USD. Jeg har læst, at jeg selv skal oplyse Skattestyrelsen om eventuelle gevinster ved salg af aktier på en udenlandsk handelsplatform.

Mit spørgsmål er derfor: Hvis jeg ikke selv oplyser gevinsten til Skattestyrelsen, vil oplysningerne så automatisk fremgå af min årsopgørelse året efter, eller skal jeg selv indberette dem?

Jeg vil gerne høre andres juridiske vurdering af aflivningen af den opsøgende ulv i Nørre Nebel.

Hvis det lægges til grund, at eksperterne vurderede ulven som opsøgende/nærgående, men ikke aggressiv, og at der ikke var umiddelbar fare for angreb på mennesker, er det så tilstrækkeligt grundlag til at aflive den alene med henvisning til, at den er blevet klassificeret som en ”problemulv”?

Jeg hæfter mig især ved kravene om proportionalitet, saglighed og nødvendighed i forvaltningsretten samt kravet om, at der ikke må være en anden tilfredsstillende løsning.

Og hvordan skal dette ses i forhold til EU’s habitatdirektiv og artikel 16? Efter artikel 16 kræves bl.a., at der ikke findes en tilfredsstillende alternativ løsning, og at undtagelsen ikke er skadelig for artens gunstige bevaringsstatus.
Så hvis eksperterne samtidig vurderede, at ulven ikke udgjorde en fare for mennesker, og der fandtes ikke-dødelige muligheder som bortskræmning eller fjernelse af eventuelle fødekilder, hvor er så den konkrete juridiske begrundelse for, at netop aflivning var nødvendig og proportional?

Når hans arv bliver hans, men vi deler alt andet

Jeg står i en lidt speciel situation, som jeg håber, I kan hjælpe mig med. Det er også en smule “pinligt” for mig at sige højt, så jeg håber at I er søde ved mig.

Min mand (31) og jeg (33) har været kærester i 15 år og gift i fem. Vi er lykkeligt gift og har tre små børn.
Jeg tjener væsentligt mere end min mand, som har en helt almindelig indkomst.

Vi har fælleseje, fordi vi grundlæggende ser os selv som én samlet enhed: en familie, der deler alt. Der er ikke noget, der er mit eller hans.

Hvis vi en dag skulle blive skilt, har det også været vigtigt for os, at vi økonomisk står nogenlunde lige. Vi ønsker ikke, at den ene af os skal sidde i et palæ, mens den anden eksempelvis må bo til leje. Derfor er vi helt indforståede med, at en stor del af den formue, jeg har tjent, i så fald vil blive delt med min mand.

Men så kommer problemet.

Min mands forældre har oprettet testamente, hvor de har bestemt, at den arv, han en dag skal modtage efter dem (og vi taler om flere millioner), skal være hans særeje. Det betyder altså, at hvis vi på et tidspunkt blev skilt, ville de penge udelukkende tilhøre ham.

Jeg vil gerne understrege, at vi er lykkeligt gift, og at hverken min mand eller jeg går rundt og planlægger en skilsmisse. Det er mere princippet, der fylder.

For hele vores ægteskab bygger som sagt på idéen om, at vi er en enhed, og at vi deler vores økonomi ligeligt. Jeg tjener væsentligt mere (her taler vi også millioner over en håndfuld år), og han bidrager på andre måder, og vi har aldrig haft et behov for at gøre regnskab over, hvem der har tjent hvad.

Derfor føles det mærkeligt for mig, at der pludselig er kommet en stor økonomisk forskel mellem os: Jeg bidrager med en væsentligt større del til vores fælles formue, mens han potentielt kan arve flere millioner, som kun er hans.

Jeg er selvfølgelig helt med på, at hans forældre selv bestemmer over deres penge, og jeg mener ikke, at de skal tvinges til at ændre testamentet. Min mand har faktisk forsøgt at tale med dem om det og sagt, at han helst ikke vil have arven øremærket til sig selv, netop fordi vi deler alt, og fordi han i forvejen i høj grad nyder godt af min højere indkomst. Men de er ikke til at rokke.

Jeg skammer mig næsten lidt over, at det påvirker mig så meget. Jeg har aldrig været i tvivl om, at vi selvfølgelig skulle dele vores penge ligeligt, og jeg ønsker heller ikke selv at få del i en arv, som hans forældre har bestemt skal være hans.

Men jeg har svært ved at rumme den økonomiske skævvridning, der nu potentielt er opstået mellem os. Og min mand skammer sig over, at han i en eller anden grad “forsørges” af mig nu, når han ved, at han modtager en pose penge i fremtiden, som ikke tilkommer mig.

Hvad kan man gøre i sådan en situation?

Er den eneste løsning, hvis vi ønsker at bevare vores idé om økonomisk lighed, at ændre vores fælleseje? Eller findes der andre måder at håndtere det på?