r/LegalDK

Helt kort:
Jeg har et ApS der har kørt så ringe at det næsten ikke kan beskrives.

Jeg har ikke udbetalt løn til mig selv i årevis mens jeg har prøvet at få firmaet op at køre. Der er altså ikke gået penge ind på min privatkonto i lang tid.

Mine private udgifter er ekstremt små fordi mine interesser (heldigvis) er, eller kan gøres, billigt.

Vores andelshus er betalt af, så vores boligudgifter er kun 4K/måned.

###

Nu har jeg modtaget et "trusselsbrev" fra SKAT om at mine privatudgifter er så små at de vil slå ned på evt. virksomhedsfusk.

1. Er det virkeligt lovligt for SKAT at grave i mine privatudgifter bare fordi de har lyst, eller har min bankrådgiver (eller anden med adgang til mine finansielle oplysninger) meldt mig?
2. Hvem fanden ringer man til for at forklare at jeg først lige er blevet diagnosticeret med ADHD og at jeg ikke fusker, jeg er bare sygt fucked og at frygten for deres rivegilde koster mig nærmest 100% af min mentale båndbredde lige nu?

Hvad har jeg af muligheder?

Hej alle

Vi står i en ret frustrerende situation og vil høre, om nogen har prøvet noget lignende eller har erfaring med ansvar/forsikring.

Vi købte en ejerlejlighed i Hillerød i 2025, og nu er der opstået en vandskade fra vores badeværelse. Der er konstateret skimmel hos underboen, og en VVS’er har været ude og kigge på det. Hans vurdering er, at afløbet sandsynligvis er fejludført. I morgen kommer en murer ud for at vurdere omfanget.

Vi ved ikke, hvem der har lavet arbejdet, eller hvornår det er lavet. Der var ikke noget oplyst om problemer ved købet, og vi har desværre ikke ejerskifteforsikring.

Vi har kontaktet vores egen forsikring, som sagde, at fordi det omhandler vægge/bygningsdele, kunne det høre under ejerforeningens forsikring. Bestyrelsen har dog efterfølgende mundtligt sagt, at ejerforeningens forsikring efter deres opfattelse ikke dækker, fordi der er tale om en fejl ved installationen. Vi har endnu ikke fået noget skriftligt fra et forsikringsselskab.

Er der nogen, der har stået i noget lignende?

Hvem endte med at betale?

Dækkede forsikringen følgeskader selv om selve fejlen ikke var dækket?

Har i haft held med krav mod tidligere ejer?

Er der noget, vi bør gøre allerede nu?

Alle erfaringer modtages med kyshånd ❤️

Hej Legal

Vi har en kolonihave hvor der har været omfattende vandskade. Både køkken og badeværelse er igang med totalrenovering som forsikringen dækker.

I starten af januar har forsikringsselskabet anbefalet et entreprenørfirma som har budt på opgaven. Vi har takket ja til at de skal stå for at lave arbejdet.

Kort tid efter mødte vi fysisk med entreprenøren for at gennemgå projektet samt at forventningsafstemme. Her blev det sagt mundtligt at de sagtens kunne være helt færdige inden d.1 april.

Nu er vi i midten af maj og der står et halvfærdigt køkken og et helt tomt baderum.

I starten af forløbet var der god dialog med firmaet som ofte var derude for at arbejde.

Desværre har vi oplevet de seneste måneder at det er svært at komme i kontakt med vores kontaktperson og arbejdet er gået i stå.

Lige nu har der ikke været nogen i kolonihaven i tre uger og mails, SMSer og opkald bliver ikke besvaret.

-Burde vi kontakte forsikringsselskabet som jo har anbefalet entrpenøren, og kan forsikringen overhovedet gøre noget?

Eller skal vi overveje andre juridiske veje?

Jeg købte en cykel af større kendt mærke for omkring en måned siden. Jeg har brugt tid på at få alt til at spille, og i den forbindelse er jeg kommet i tvivl om rammen er ægte. Det er sådan noget som fit og finish, vægten alene, og en række andre små ting.

Derfor kontaktede jeg en forhandler af mærket for at få slået stelnummeret op (det nummer den er født med, ikke det danske, som ikke findes). De kunne ikke finde cyklen, hvilket er atypisk.

Sælgeren gav mig en kvittering med fra da han købte den brugt igennem en butik som lever af brugtsalg af racercykler. Så jeg tvivler på jeg har købt det af en der forsøger at snyde.

Hvad har jeg af muligheder? Der er ingen rygende pistol som siger den definitivt er falsk, men mange små ting der ikke helt liner op med hvad de skal

Jeg har fået vurderet en méngrad fra en korsbåndsskade som jeg ikke er enig i, da der fra forsikringens side er begrundet med beskedne objektive fund og deraf 5%.

Jeg mener jeg er berettiget til 8-10%, da jeg har smerter i dagligdagen, generel væskeophobning og af stor mængde efter aktivitet (det spænder i knæhasen, fordi det ikke kan være i knæet), adskillelige fibersprængninger der hvor senen er høstet efter operation, nedsat bevægelse og nedsat kraft i ben.

Jeg mener ikke at man som 25 årig skal have gener i hverdagen i form af smerter eller nedsat aktivitet for ikke at få yderligere smerter eller fibersprængning i baglåret (det kan forekomme alene bare ved almindelig gang - senest da jeg skulle gå ned fra en kantsten)

Er der nogle herinde der har erfaring med at klage over méngradsvurdering og fået medhold?

Venlig hilsen en frustreret og ked af det 25-årig, der ikke længere kan løbe/gå mere end 2 km uden smerter og ikke kan spille padel eller volley mere ligeledes pga smerter der opstår heraf

Jeg har brug for lidt hjælp ift. hvornår et krav faktisk er endeligt ifm. et dødsbo.

Jeg bestyrer et bo, hvor der blev anmeldt et foreløbigt krav inden for proklamafristen. Efter fristens udløb sender kreditor en mail med endelig opgørelse, og bekræfter udtrykkeligt via mail at dette er det endelige krav i boet. De retter ikke kravet i skifteportalen, da det ifølge dem selv ikke er noget de plejer at gøre eller har kendskab til.

Så langt, så godt. Da dette var det sidste udestående krav blev det sendt til betaling iht. den opgørelse de sendte.

Nogle dage senere sender de så en opdateret opgørelse med yderligere krav, som de ikke havde fået med i første omgang. Umiddelbart er årsagen, at de først senere fik tilsendt en regning fra deres underleverandør efter den første opgørelse.

Jeg er i tvivl om, hvorvidt deres bekræftelse via mail er bindende ift. kravets størrelse, eller om de i realiteten stadig kan ændre i kravet. Det skal siges, at vi stadig er inden for fristen ift. at endeliggøre krav ifølge skifterettens tidslinje.

På forhånd tak for hjælpen!

Jeg bygger lige videre på denne her: EU Pay Transparency Directive

Når direktivet er implementeret, vil jeg så officielt kunne få en forklaring på, hvorfor min kollega (samme titel, lignende ansvarsområder, lignende erfaring, 30% lønforskel) aflønnes anderledes?

Og hvad sker der, når dette bliver oplyst - nogle konsekvenser?
PFT.

Hej.

Jeg bor til leje hos en almentnyttig boligforening. Jeg har minimalt af forsikringer.

Området har de seneste år haft flere uheldige episoder.

Skyderier, håndgranat og ildebrand.

I den forbindelse er jeg blevet bekymret for hvem der dækker eventuelle skader på lejemålet og mine ting?

Teoretiske hændelser :

Påsat brand.

Uhelds brand.

Skud gennem rude.

Håndgranat på altan.

God tirsdag!

Sagen er den at min udlejer gerne vil opkræve knap 25 tusind kroner i istandsættelsesudgifter (inkl. depositum på 10 tusind) for en lejlighed jeg beboede i mindre end et år og passede på som var det min førstefødte. Jeg agter naturligvis at tage sagen videre i huslejenævnet og ville høre om der er nogle gode råd hertil? Til info har jeg billeder af lejligheden før indflytning og en liste over fejl og mangler. Lejligheden er knap 50 kvm og befinder sig i et billigt område. Jeg fraflyttede kun pga dødsfald, så jeg måtte flytte tættere på familien.

Det har kostet mig dyrt bare at flytte til den anden ende af Danmark igen, så jeg håber, der er nogle gode råd derude. Takker

Jeg står i den situation at jeg har fået et job som jeg selvfølgelig har søgt, jeg er ikke sur på nogle i mit gamle job og jeg smækker ikke med nogle døre. Da jeg sagde op blev jeg tilbudt at få 1 års orlov istedet for opsigelse, dette valgte jeg sige ja til da jeg tænkte det var et godt tilbud. Eneste betingelse er at jeg giver besked til arbejdslivet efter senest 9 måneder om jeg kommer tilbage.

Men er jeg forpligtet til at fortælle min nye arbejdsplads om orlov, eller betyder de i og for sig intet for dem?

Jeg føler selv at jeg med denne løsning er sikret hvis nu det nye job alligevel ikke er mig. Det er en niche hvor jeg ikke har prøvet før men har en del kendskab.

Jeg er blevet snydt af en håndværker, og jeg har brug for råd. Han kontaktede mig via en Facebook‑håndværkergruppe om en opgave. Jeg bad om hans CVR‑nummer, og han gav mig et, som senere viste sig slet ikke at være hans.

Arbejdet er mangelfuldt og ikke færdigt, men jeg har desværre allerede betalt.

Hvad er den rigtige måde at gå videre på, så jeg kan få nogle af pengene tilbage og holde ham ansvarlig?

Kære legals,
Jeg er førstegangsudlejer og står nu i en ret ubehagelig fraflytningssag med min lejer. Jeg prøver virkelig at gøre tingene korrekt og fair, men er blevet usikker på, hvordan jeg egentlig står juridisk.

Sagen kort:

For et par år siden udlejede jeg min ejerlejlighed. I lejekontrakten kom jeg ved en fejl til at sætte kryds i, at jeg ejede mere end én udlejningsbolig. Grunden var, at jeg sammen med mine forældre og søskende ejer et sommerhus, som også udlejes via bureau — men jeg har siden fundet ud af, at sommerhusudlejning ikke tæller med her. I praksis ejer jeg altså kun én beboelseslejlighed.

Da lejer flyttede ind, lavede vi ikke en formel indflytningsrapport. Jeg afleverede dog personligt nøglerne i lejligheden og bad hende sende/dokumentere eventuelle fejl/mangler inden for 14 dage, hvilket hun gjorde via mail med billeder, som jeg kvitterede for.

Nu er hun flyttet ud, og her opstår problemet:

Inden overleveringen af nøglerne til mig, skriver hun pr. mail, at fordi jeg i kontrakten har angivet, at jeg ejer mere end én beboelseslejlighed, og fordi vi ikke lavede en officiel indflytningsrapport/syn, så kan jeg hverken lave fraflytningsrapport eller kræve betaling for istandsættelse efter lejelovens §90., men at hun selvfølgelig ville male og rengøre lejligheden ved fraflytning, som da hun overtog den.

Ved fraflytningsmødet afleverede hun nøglerne, men til min overraskelse, var lejligheden ikke gjort rent og kun pletvist malet. Derudover er der:

• hul/skade i tapet fra et tvmøbel
• mærker på gulv i køkkenet
• manglende rengøring af hele lejligheden

Hun havde et familiemedlem med som eftersigende er erfaren indenfor udlejningsboliger, som mente at hun intet behøvede at gøre, fordi der ikke var lavet indflytningsrapport. De ønskede ikke at deltage i min gennemgang af lejligheden, og valgte at gå efter at have afleveret nøglerne.

Jeg tog billeder af lejligheden efterfølgende.

Mit spørgsmål er egentlig:
Hvordan står jeg juridisk her?

Min umiddelbare tanke er, at indhente tilbud på flytterengøring og få en vurdering på gulvslibning/tapet. Disse priser modregner jeg i depositummet og sender en slutopgørelse til lejeren.

Men jeg forventer næsten, at sagen ender i huslejenævnet, da familiemedlemmet truede med dette, hvis jeg ville opkræve for maling og rengøring.

Er der nogen herinde med erfaring i lignende situationer - særligt ift. fejlen i kontrakten omkring antal lejemål og betydningen af manglende indflytningsrapport, selvom lejer har sendt en dokumenteret liste over mangler i lejligheden indenfor to uger af indflytning samt at hun selv skriver i en mail at hun modtag lejligheden nymalet og rengjort?

På forhånd tak for jeres råd - det er værdsat.

Har anskaffet mig en ny robotplæneklipper.

Den her nye robot er med GPS - så slut med kantledning.

Indtil videre virker den helt fantastisk i forhold til den gamle. Det er så let at tilføje og ændre zoner der skal klippes. Tilføje plantebede der ikke skal klippes. Tilføje passager fra forhave til baghave.

Den nye er en Navimow 205i AWD.

Jeg har sådan 40 cm blandet stykke naturgrund med ukrudt/græs/skvalderkål/hundelorte/mælkebøtter helt ude foran min hæk - et lille jordstykke mellem hækken og fortovet. Jeg tror måske det er kommunens grund derude - men det er jo mig der 'passer' området.

Må jeg lovligt sætte min robot til at slå dette muligvis offentlige område?

Er det uforsvarligt at sende min robot helt derud foran hækken?

Dem der har græsplæne helt ud til et fortov uden hæk, de har vel deres robot til at klippe helt ud til fortovet. Er der nogen forskel på de to situationer?

Robotten har sensorer og meget sikkerhed. Har lige set min robot stoppe klipningen for at skåne en lille humlebi i græsplænen. Så stopper den vel også altid for en baby eller en hund?

Er der en nogen reel risiko for at robotten kan lave nogen ulykker derude ved fortovet?

Er jeg juridisk ansvarlig for min robot ?

Jeg er altså lidt fristende at tilføje en lille bitte klippezone derude på kommunalt område.

Hvad mener DIY panelet om det ?

Hej alle,

Vi(2 personer) modtog for en måned siden vores vandregnskab for 2025, hvori det fremgik at vi havde haft et forbrug af vand svarende til 3,5 gange forbruget for 11 måneder i 2024(vi flyttede ind i februar) og vi opkræves en efterbetaling på cirka 8.000 kr. Vi gjorde indsigelse, fordi vi på ingen måde kunne genkende den markante stigning i forbruget i forhold til 2024 og modtog en måned senere følgende forklaring:

"Tak for jeres henvendelse vedrørende vandregnskabet for 2025.

 

Vi har gennemgået sagen nærmere sammen med vores regnskabsleverandør.

 

Baggrunden for det højere registrerede forbrug i 2025 skyldes, at aflæsningen pr. 31.12.2024 ikke kunne modtages automatisk via målersystemet på daværende tidspunkt.

Derfor blev forbruget ved udgangen af 2024 baseret på en fysisk aflæsning eller et estimat af målerstanden.

 

Ved udarbejdelsen af regnskabet for 2025 modtog vi efterfølgende de faktiske målerdata via DS-Energi, herunder også den reelle aflæsning pr. 31.12.2024.

Disse oplysninger blev dog først tilgængelige ved modtagelsen af data i forbindelse med aflæsningen pr. 31.12.2025.

 

Det betyder, at der er opstået en forskydning mellem forbruget registreret i 2024 og 2025, således at en del af det faktiske forbrug først er blevet medtaget i regnskabet for 2025.

Den højere efterbetaling skyldes derfor ikke et usædvanligt højt aktuelt forbrug i 2025, men derimod en regulering som følge af den tidligere estimerede aflæsning.

 

Da regnskabet for 2024 allerede er afsluttet og udsendt på baggrund af de oplysninger, der var tilgængelige på det tidspunkt, kan viserstanden for 2024 desværre ikke ændres efterfølgende.

 

Vi håber, ovenstående giver en forklaring på differencen mellem de to regnskabsår."

Mit spørgsmål er så, om de virkelig har ret til at bare gætte hvad vores forbrug var i 2024, og så overføre alle ekstraudgifter til 2025 regnskabet. Nu sidder vi lige pludseligt med en kæmpe engangsbetaling, og vi har ikke haft nogle forudsætninger for at ændre vores forbrug, da vi ikke har været bekendt med, at vi har overforbrugt, før nu. Jeg synes at kunne forstå på lejeloven at, hvis udlejer modtager den endelige opgørelse for 2024 efter de har fremsendt 2024 regnskabet, skal vi modtage et korrigeret regnskab senest 3 måneder senere.

Tak for jeres tid.

Jeg har læst Børns Vilkårs rapport ”Vold i hjemmet – får børnene hjælp?”, og noget af det mest skræmmende, den peger på, er egentlig ikke, at volden findes – men hvordan systemet stadig håndterer den.

Rapporten beskriver blandt andet, hvordan små børn, især under 2 år (og reelt også under 5 år), ofte står næsten uden reel beskyttelse eller rettigheder i voldssager. De er for små til selv at fortælle, forklare eller blive “troværdige vidner”, og derfor bliver deres oplevelser ofte ikke undersøgt ordentligt. Mange børn bliver heller ikke selv en del af sigtelserne, selvom de har levet midt i volden og må leve med konsekvenserne af den.

Det betyder i praksis, at børn kan ende med fortsat samvær med en voldssigtet eller dømt forælder, fordi systemet vurderer, at volden “ikke er rettet mod barnet direkte”.

Rapporten peger også på, at børnene ofte ikke får hjælp hurtigt nok – hvis de overhovedet får hjælp. Der er lange ventetider, manglende udredning og et system, hvor ansvaret bliver skubbet rundt mellem myndigheder.

Jeg genkender det desværre alt for godt fra min egen situation.

I min sag er medforælderen dømt for vold. Der har været utallige underretninger, og både politi, kommune og fagprofessionelle har udtrykt bekymring omkring samvær. Alligevel fastholder Familieretshuset, at der skal være samvær – uden overvågning.

Det efterlader mig med en grundlæggende frustration over den måde systemet fungerer på:

Hvorfor skal børn blive i kontakt med en voldelig forælder, indtil skaden på barnet er “bevist” direkte?
Hvorfor vægtes princippet om samvær så højt, selv i sager med dokumenteret vold?
Og hvorfor virker det som om, at små børn har den svageste retsstilling af alle, netop fordi de ikke selv kan formulere deres oplevelser?

Jeg ved godt, at børn som udgangspunkt har ret til begge forældre. Men et barn har også ret til tryghed. Og jeg har svært ved at forstå, hvordan systemet kan mene, at almindeligt samvær altid er i barnets tarv, når der allerede er dokumenteret vold i hjemmet.

Det her handler ikke om hævn eller konflikt mellem voksne.
Det handler om, hvorvidt vores system faktisk er i stand til at beskytte børn, før de selv bryder sammen.

Er der andre, der har oplevet noget lignende?

Er der nogen med indsigt i familieret/familieretshuset, der kan forklare, hvorfor praksis stadig ser sådan ud?

For 10 dages tid siden købte jeg nogle energi-gels til løb. Men på grund af en nyligt opstået skade, har jeg ikke brug for dem alligevel. Derfor har jeg spurgt netbutikken, jeg har købt dem på, hvordan jeg kan sende dem retur.

Nu har de svaret, "at de ikke kan tage energiprodukter retur da det gælder som fødevare."

Kan det virkelig passe? De købte gels har lang holdbarhedsdato.

Alternativt: Kan jeg evt. benytte mig af fortrydelsesretten. Det siger chatGPT, men det kan man jo ikke altid stole på.

Beklager hvis det er forkert sub?

Jeg er jurist og arbejder i det private. Jeg overvejer at søge job ved anklagemyndigheden eller NSK.

Min ven er pt. varetægtsfængslet. Jeg kender ikke sigtelsen, men det er ikke personfarligt.

Jeg vil gerne besøge min ven, men jeg er nervøs for, om mit besøg/min relation til min kan påvirke en eventuel senere sikkerhedsgodkendelse.

Har nogen erfaring med ovenstående?

PFT

Jeg har bestilt nogle "Whitening-strips" fra et firma der hedder Crest. De skriver følgende på deres egen hjemmeside med hensyn til importafgifter i EU: "European Union – If your order is for a country in the European Union, you will NOT pay any import duty, VAT or customs fees on delivery." Det tænker jeg vel også inkluderer Danmark.

Alligevel er min pakke blevet tilbageholdt af Postnord, der kræver jeg skal betale en regning for at få min pakke.

1. Hvem tager fejl?
2. Hvad havde I gjort?

På forhånd tak:)

Hej. Håber at der findes nogle kyndige inden for transport-retten eller hvad end jura, der nu finder anvendelse her :)

Jeg har i en privat handel solgt et ur til ca. 65.000,-, som jeg sender med et velkendt internationalt kurer-firma. For at være på den “sikre” side betaler jeg 1% af værdien for at forsikre forsendelsen.

Da køber modtager pakken er den blevet ompakket hvor officiel “tape” er brugt af kureren. Køber nærer mistanke og tager derfor billede før, under og efter oppakning (alt dette inden for 1 minut ifølge “time-stamp” på modtagers telefon). Mistanken er desværre berettiget og køber viser billede af at uret er blevet byttet ud (med et meget billigt ur) og at certifikat er forsvundet.

Jeg retter herefter henvendelse til kurer, med henblik på at få udbetalt erstatning. Kurer nægter dog at udbetale erstatning, under henvisning til at der ved intern undersøgelse ikke er bevis for, at uret er bortkommet i deres varetægt. Jeg har naturligvis anmodet om at få adgang til dokumentation, men kurer nægter at udlevere og konkluderer at sagen er afsluttet.

Jeg tænker umiddelbart ikke at kureren kan nøjes med at konkludere at der ikke er bevis for tyveri i deres varetægt. (Medmindre at de kan dokumentere hele pakkens forløb)

Skal jeg bare indstille mig på at det var 65.000 ned i kummen?

På forhånd tak for ethvert indspark.