r/RapporterMongoTV

John trodser brombasser, natsværmere, det arbejdende folk, mennesker der larmer, varmen og heden og den kommende start på ørken i Danmark. SMASK. John mangler 2 pakker køkkenruller og stegemargerine og har ihvertfald 50kr i hans pengepung frysepose men john har et problem. Kan man både betale med kontanter og kort på samme tid? John har aldrig spurgt kassemedarbejderen, så han går hellere ind og handler 2 gange. ( John, hvis du læser med, bare giv dem dine mønter og sig: resten på kort ) John får handlet og kommer hjem med 1,5kr tilbage i mønter. Der er nu gået et par timer, klokken er 17,45 og john vil lave dagens sidste video. John glæder sig til februar for der får han måske 300 ekstra om mdr netto. Men så hopper kæden af og john begynder at køre på repeat. Jeg får betalt husleje og har et sted at bo, har mad, så det kunne være værre DER. Meget værre. Det kunne være meget meget meget meget meget meget meget meget meget værre DER. ( Tidligere stod han også inde i stuen og stoppede helt op i ca 10sek, som om han lige havde glemt, hvad han skulle og hvor han var henne ) er det demens når man ruger repeat på et ord og glemmer hvad man laver? Ved jo også han er stoppet med chips og flæskesteg for det kan hans mave ikke klare og alligevel selvom det er sidste video, kommer der alligevel 9 videoer mere og john kører ned og henter chips og flæskesteg. Er helt sur i maven, skal ikke spise mere i dag, åbner køleskabet og siger: lad os spise. Fandme ikke normalt at stå og modsige sig selv i samme sætning. Beklager den lange smøre

John er simpelthen ved at at blive træt af alt det ståen-op og evindelige snakken til kameraet.

Stemmebåndet trænger til ferie, og han har sat foden hårdt ned: Der kommer kun én video mere i dag. Punktum. Det må være rigeligt med Mongo TV for nu!

Men hey, vi kan godt begynde at poppe popcornene, for den næste video bliver en rigtig gyser. Vi skal nemlig endnu en tur med ned i Johns økonomiske rutsjebane af dybe bekymringer og en liste over gæld.

Heldigvis er han ikke helt på spanden. Når pensionen er ved at slippe op, kan han trods alt spæde til med sine hårdt tjente YouTube-kroner.

Til sidst i videoen spidsede dramaet for alvor til. John var fuldstændig flad og måtte spise en banan. Men det var ikke bare en hurtig hapser. Den blev sirligt og kirurgisk parteret i perfekte bidder.

Og her mærker man tydeligt, at overførselsindkomsten lige er gået ind! Det er nemlig officielt først på måneden, når man har råd til at være så aristokratisk, at man skærer en lille brun plet af og nonchalant smider en hel tredjedel af bananen direkte i skraldespanden.

Men midt i alt dramaet er der trods alt lyspunkter: John er glad for, at temperaturen endelig falder. 😉

Hans lejlighed måler i øjeblikket 27 glohede grader, hvilket dybest set svarer til at bo inde i en tændt bageovn. Men John har en plan.

Når det er 27 grader indenfor, hvad gør man så? Man tager selvfølgelig en fleece-jakke på hjem fra Lidl. Hvorfor? Fordi der nok ikke var plads i rygsækken, og pungen og nøglerne skulle jo være et sted.

John kan simpelthen ikke få lov at sove i fred.

Sidste uge var hans skønhedssøvn forstyrret af aggressive brumbasser og lallende, fulde studenter.

Nu er det store, hidsige natsværmere, der kaster sig mod hans vindue med dødsforagt præcis klokken ti hver aften. BUM-BUM-BUM...

Efter at have svedt tran i sin fleece, har John brugt en del dyb filosofisk tid på at pitche en ny idé:

Køleskabet til mennesker. Glem alt om walk-in-closets; John vil have et walk-in-køleskab, hvor han kan sidde på en mælkekasse og bare køle helt ned til frysepunktet.

John har også talt om at tabe sig. Og hvordan gør man det mest effektivt? Man smider naturligvis en pose discount ostepops i indkøbskurven.

Men rolig nu, det er en diæt-ostepop! Der er trods alt kun 29 gram fedt i.

Jeg blev fanget af det ulækre billede, hvor en gul karklud svømmer rundt i en skål. Jeg troede faktisk, at det var dagens ret, men jeg blev skuffet

Klokken har slået 23.44. Hele Danmark sover, men i det hemmelige kulinariske laboratorium hos Mongo TV er det primetime.

John er sprunget over selve arbejdsprocessen, og er gået direkte til højdepunktet: klirren med bestikket mens han triumfererende praler af prisen på retten.

I en skuffe i køleskabet ligger en pose gulerødder og løg, der har set bedre dage.

Der er 27 grader i lejligheden. 😉

Ja... Hej og velkommen til Mongo TV. I dag er det lørdag. Der er 27 grader i stuen. Ja, det er lørdag i dag. Og øhh... ja, jeg optager en video her om lørdagen.

Som I nok ved, så har jeg jo rigtig travlt. Jeg har sindssygt travlt, for der er mange ting, der skal gøres. Og når man har så travlt, som jeg har, så må man jo bare filme, når man kan. Så det gør vi nu her i dag.

For det første, så har jeg bare så ondt i maven. Det er helt vildt. Forleden dag kom jeg til at lave alt, alt for meget pasta. Jeg kogte simpelthen en gigantisk portion pasta, og så spiste jeg det hele, og nu sidder det bare fast. Min mave er fuldstændig ødelagt af alt det pasta, og jeg har haft ondt i maven lige siden.

Og man kan jo overhovedet ikke sove! I nat var den helt gal. De der unge studenter... de render rundt og råber og larmer og fester helt til klokken 1 om natten! Klokken 1!

Det er fuldstændig respektløst over for os, der har sindssygt travlt og skal op og uploade videoer. Man kan overhovedet ikke få sin nattesøvn for de studenter.

Og det er ikke kun studenterne. I forgårs... der var det brumbasserne. Der kom de her gigantiske brumbasser og buldrede fuldstændig vildt mod mine vinduer. BUM, BUM, BUM sagde det bare mod ruden. Det var de største brumbasser, jeg nogensinde har set, og de buldrede bare løs, så man overhovedet ikke kunne sove.

I får lige et satirisk referat af hans indebrændte bandbulle mod årets studenter:

Først og fremmest: Tillykke med huen, kammerater. Flot klaret. I har læst en masse tykke bøger, som jeg personligt ikke har brug for, for jeg har min egen logik, og den fejler som bekendt aldrig. Men okay, I kan nu kalde jer studenter.

Det er da... noget.

MEN! Nu skal vi lige have sandheden på bordet. For hvor kommer de der vogne egentlig fra? Hvem har betalt for de der fadølsanlæg, de gigantiske soundbokse og de dyre rulleskøjter, eller hvad det nu er, I unge render rundt med i dag?

Det har forældrene! De rige, velhavende forældre fra Whiskeybæltet og de dyre villakvarterer!

Det er simpelthen for nemt. Mens jeg sidder her og må vende hver en krone for at få råd til en dåse hakkede tomater og en Harboe Cola, så kører I rundt i en poleret luksus-lastbil, sponsoreret af far, som sikkert er direktør eller advokat.

Og senere kan I glæde jer til lækre forældrekøb lejligheder på Østerbro.

Tillykke 😉

John står svedende foran køkkenvasken, rød som en nykogt hummer. Han kigger intenst og anklagende ind i køkkenskabene.

Ved siden af den evige Harboe Cola står der noget helt ukendt. Noget... gennemsigtigt.

Før solstikket: Glasset havde sin helt egen unikke økosystem. En fin, patineret bund af indtørret cola og kakaomælk og mystiske aflejringer fra 2024, der gav karakter og smag.

Efter solstikket: Glasset skinner nu så hårdt, at det blændede mig. ( 1.20 )

Vi må håbe, at der snart falder lidt skygge over Mongo TV. Ellers kan han måske ligefrem finde på at vaske sengetøjet? 😉