Eksmand har solgt fælles bil
Kære jer,
Jeg har en kæmpe hovedpine jeg godt kunne tænke mig, at nogle kunne give et par gode råd omkring.
Min eksmand har solgt vores fælles bil (værdi: cirka 160.000kr). Jeg har prøvet alle tænkelige metoder for at få et samarbejde op at køre med ham, således at den gæld der hører til bilen kan blive betalt. Det ønsker han bestemt ikke!
I skrivende stund, har jeg søgt fri proces, haft en advokat ind over (hvilket er for dyrt, når man er på SU) og prøvet at få politiet indover også - efter forslag fra advokaten. Ingen kan eller vil gøre noget og jeg er på bar bund. Jeg har desuden også en gældsrådgiver på sagen, da jeg ikke kan overskue at stå med gælden selv, grundet størrelsen.
Gælden der hører til bilen er desværre ikke bundet til bilen i form af pant - det er tegnet som et forbrugslån og det ærgrer mig virkelig.
Er det bare synd og ærgerligt, eller har jeg mulighed for at gøre noget?
Det skal lige siges at jeg kæmper virkelig - vi havde fælles hus, hvor han fra den ene dag til den anden bare flyttede uden at informerer mig om det. Det tog en kamp at få gjort rent, solgt og få delt gælden op så jeg kunne betale min del.