u/Alternative-Goat-276

Er jeg smålig over min venindes “copycat”-tendenser?

Er jeg smålig over det her eller er det fair nok at have det lidt mærkeligt med?

Jeg har en veninde, som jeg er meget tæt med, og over det sidste års tid er hendes stil ændret ret meget. Hun er virkelig blevet flottere/stærkere i sin stil (et reelt glow-up), og jeg synes faktisk oprigtigt det er fedt.

Problemet er bare, at det efterhånden er blevet meget… 1:1.

Det startede med at hun spurgte, om hun måtte købe de samme ting som mig; sko, tasker, jakker osv. Jeg har altid sagt ja, fordi jeg egentlig elsker at inspirere folk og aldrig har været særlig territorial omkring stil og jeg aldrig kan tillade mig at bestemme hvad folk gør eller ikke gør.

Men nu er det nået til et punkt, hvor folk omkring os kommenterer på, at vi ligner hinanden rigtig meget, eller at hun “er begyndt at ligne mig”. Vi har nærmest haft identiske outfits, tasker og sko med uden at planlægge det.

Hun har tidligere haft en meget andet stil end nu, sø det er ikke bare enkelte items længere, men nærmest hele udtrykket, der har ændret sig i samme retning som mit.

Og nu har jeg opdaget noget lidt trist i mig selv:
Jeg er begyndt at holde nye køb lidt for mig selv, fordi jeg næsten forventer, at hun køber det samme kort efter.

Det føles småligt at have det sådan, for selvfølgelig “ejer” jeg ikke en stil eller bestemte items. Samtidig kan jeg også mærke, at ens stil jo også er en del af ens identitet og selvudtryk især når man ses så meget og har samme vennegrupper.

Jeg tror heller ikke hun gør det ondt ment overhovedet. Men jeg ved ikke helt, om det er fair at sige noget, eller om det bare er noget jeg selv skal arbejde med?

Er der andre der har prøvet noget lignende?

reddit.com
u/Alternative-Goat-276 — 4 days ago