u/Amazing-Orange2811

SFO med rockers barn

Kære brevkasse.
Mit barn er startet på privatskole i sfo her d. 1. Maj. Da børnene havde første dag, lagde vi mærke til, at en af de andre børns fædre fra klassen havde kæmpe tatoveringer på kroppen af en rocker grupperings logo. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at han er et højtstående medlem i rockergruppen.

Skolen anbefaler kraftigt at der bliver lavet legegrupper efter sommerferien.
Skolen vil ikke tage ansvar for legegrupperne, men vil gerne hjælpe med at danne de forskellige grupper, for at blande børnene så de kan skabe relationer på tværs.
At være i en legegruppe, betyder at de skal på skift hjem til hvert medlem af gruppen, eller stå for en aktivitet efter skole. Det kan være, at tage på en legeplads osv.

Vi har derfor har snakken herhjemme omkring, hvad vi ville gøre hvis vores barn kom i legegruppe med rockerens barn. Vi er selvfølgelig godt klar over, at barnet ikke kan gøre for, hvem der har som forældre og dømmer selvfølgelig ikke barnet.

Jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv, hvis jeg sendte mit barn derhjem og der skete noget. Jeg stoler ikke på det miljø, og jeg syntes at man høre i podcast og dokumentarer, at miljøet bliver mere og mere kynisk.

Hvad havde I gjort? Havde i sagt noget højt om jeres utryghed? Og til hvem? Og hvad havde I sagt?

reddit.com
u/Amazing-Orange2811 — 4 days ago