u/Ano_nym2770

Jeg er K25 og jeg kæmpede med stress fra jeg var 20-23. I mens jeg var syg drak jeg ikke en eneste tår alkohol. Da jeg blev rask og tog til fest først gang efter, mærkede jeg virkelig hvordan alkohol beroligede mit system.
Jeg har nu her 2 år efter drukket 2-3 genstande omkring 4-5 dage om ugen. Det er ikke fordi jeg drikker mig fuld, men jeg sidder ofte og drikker et par øl om aften alene og når vi er til fest så er jeg aldrig særligt fuld og jeg tager altid tidlig hjem. Jeg bliver stadig hurtigt træt og jeg kan ikke lide at blive så fuld jeg mister kontrollen.
Jeg er lidt bange for om jeg er blevet afhængig.
Fordi jeg ved jeg ikke burde drikke noget på en hverdag alene, men jeg gør det alligevel med undskyldningen “det beroliger mig og det er kun 2 øl”

Hvad tænker I om det?

Min søster på 30 år og jeg på 26 år har aldrig haft et vildt tæt forhold.
Vi har dog kunne enes fint og efter vi begge har fået børn, ses vi meget oftere.
Vi voksede op kun os to og vores mor, men vi er ekstrem forskellige og har derfor aldrig haft det så nemt i vores relation.

De sidste 5 års tid har hun prøvet at blive influencer, og i den forbindelse annoncere hun alt om sit liv via de sociale medier, altså uden lige at fortælle mig eller vores mor om det først.

F.eks. da hun blev gravid med sit andet barn, eller da hun blev gift på rådhuset, eller da hendes mindste datter var indlagt og generelt når hun har store nyheder, både gode og dårlige.
Hun åbner også meget op om vores barndom som var meget hård, med en syg mor og en far der var misbruger.

Det går mig vildt meget på, at hun ikke deler de her ting med mig først, for selvom vi ikke er så tætte så er hun stadig min søster og jeg føler historierne hun fortæller også er min historie, for jeg var der jo også.
Jeg holder meget af hende og hendes børn og jeg føler de er en stor del af mit liv, men når hun gør de her ting, føler jeg slet ikke jeg er en del af hendes liv, eller måske at hun ikke ønsker jeg er det?

Jeg vil gerne høre jeres meninger om det her. For min søster er ikke lige typen man bare snakker med om tingene. Hvis jeg siger fra overfor hendes måde at gøre de her ting på, kan det hurtigt udløse et sort skænderi. Men jeg er næsten klare til at tage kampen i håb om at hun forstår hvordan jeg har det.
Men måske overeager jeg bare?