u/AppearanceBest9565

Hvad gør man hvis man ser et menneske i nød?

Jeg gik i dag ind i toget og går gennem et tom vogn, bortset fra en enkelt ældre mand, som tydeligvis ikke havde det særlig godt (af hvad jeg tillader mig at tolke ud fra hans udseende).
Manden havde to krykker der begge har set bedre dage. Begge var tapet til, da de ellers lignede noget der ville falde fra hinanden. Han havde en meget beskidt jakke på, stort skæg og så bemærkede jeg hans fødder der, i et par sandaler, nærmest var et stort sår.

Min første tanke var at han havde brug for hjælp! Men jeg aner ikke om jeg skulle have gjort noget? Og i så fald hvad? Jeg havde en dåse Pepsi Max i tasken som jeg overvejede at give ham, men inden jeg fik tænkt færdigt om det bare var fjollet at give ham den ud af det blå, stod han af toget.
Og nu, mens jeg fortsætter min togrejse, kan jeg ikke lade vær med at sidde med et snært dårlig samvittighed og medlidenhed for den stakkels mand.

Så kære brevkasse, hvad havde I gjort- burde jeg have gjort noget? Og bør man overhovedet reagere i sådanne situationer? Eller skal jeg passe min egen lille butik og ikke tro man kan redde alle.

reddit.com
u/AppearanceBest9565 — 9 days ago