Hvad har jeres forhold "overlevet"?
Kære brevkasse-læsere
Jeg er for nyligt kommet ud af et forhold. Det har både været hårdt og lærerigt. Sådan er livet.
Det har åbnet op for pandoras æske: Hvilke spektakler har andres ægteskaber eller forhold overlevet?
Der var flere årsager til mit breakup - et, som jeg initierede. Indimellem rammer tvivlen mig, og for nu forsøger jeg at lade tankerne passere frem for at handle på dem. Det er et åbent sår.
Men jeg savner måske bedre repræsentation af relationer, der ikke har været lineære. Det er jo nærmest lidt tabu at tale højt om svigt, drama og alt det rod, et forhold faktisk kan overleve. Jeg har gode veninder, men der er alligevel et filter på - og det er nok meget sundt. Jeg skal trods alt ikke sidde til parmiddag med Esben og Dorte og vide alt for meget om Esben.
Så, kære brevkasse; Hvilke bump har jeres relation "overlevet"? Hvad skulle der til, før at I kunne komme videre? Hvordan har I det i dag, sådan helt ærligt? Jeg er godt klar over, at det også kan afhænge af tilknytningsmønstre og individuelle forskelle i, hvad man kan rumme. Men jeg er alligevel nysgerrig på erfaringer. Hvilke kompromiser, grænser eller aftaler måtte I indføre, før det kunne fungere igen? Hvordan håndterer I de triggers, som kan komme op?