u/Beautiful-Carob-679

Indsamling af underskrifter vedr. KU’s ændring i frist for afleveringen af bevis for sygeeksamen
▲ 41 r/MedDK+1 crossposts

Indsamling af underskrifter vedr. KU’s ændring i frist for afleveringen af bevis for sygeeksamen

Kære alle,

Vi har oprettet et link til en indsamling af underskrifter i forbindelse med KU’s pludselige ændring i frist for indsendelse af eksamensbevis ved sygeeksamen fra den oprindelige dato, d. 15. august til d. 5. juli. En regel, der blev ændret blot 6 dage før den nye deadline. Læs mere om det nedenfor. Mange tak, og del meget gerne med jeres venner og bekendte!

https://www.underskrift.dk/lad-ikke-dokumenteret-sygdom-koste-studerende-et-helt-studiear

Helt frem til i forgårs d. 29/6 – fremgik det af Københavns Universitets hjemmeside, at eksamensbevis ved sygeeksamen kunne eftersendes senest den 15. august. Mange af os ansøgere disponerede derfor i tillid til universitetets offentliggjorte oplysninger og fik tildelt en sygeeksamen før denne tidsfrist.

D. 29. Juni blev det offentliggjort på KU’s hjemmeside at fristen nu er ændret til d. 5. Juli. Det vil sige 6 dage før fristen. Der er ingen af os, der har mulighed for at komme til sygeeksamen inden, da disse fastlægges til at ligge i august måned.

Denne ændring betyder, at vi – til trods for at have fulgt alle universitetets anvisninger – nu mister muligheden for at begynde på studiet. Det skyldes ikke manglende planlægning eller manglende handling fra vores side, men alene, at fristen er blevet ændret, efter vi havde disponeret i tillid til de oplysninger, universitetet selv havde offentliggjort.

Den nye frist betyder desuden, at sygeeksamen i praksis mister sin funktion i forbindelse med sommeroptaget. Ingen udbydere af gymnasiale suppleringskurser afholder sygeeksamener før august, og ansøgere, der bliver dokumenteret syge til en ordinær eksamen, har derfor ingen reel mulighed for at opfylde den nye frist.

Vi finder det stærkt kritisabelt, at en så væsentlig ændring er gennemført med øjeblikkelig virkning og uden nogen overgangsordning for de ansøgere, der allerede havde indrettet sig efter de hidtidige regler og universitetets egen vejledning.

Vi anmoder derfor om, at Københavns Universitet etablerer en overgangsordning for de ansøgere, der allerede havde disponeret i tillid til den tidligere vejledning.

u/Beautiful-Carob-679 — 6 days ago