Kære forældre.
Min kæreste og jeg har et barn på knap 1 år. Jeg frygter vi har ramt en af kriserne og måske den ikke kan reddes. Min kæreste har de sidste dage trykket sig meget. Han erkendte det til aften og var usikker på hans følelser pt og synes det er hårdt i tiden og vi har mange skænderier.
Hvilket os er rigtigt. Vi har længe gået i en periode og diskuteret hvem der har det hårdst. Det er nok primært mig som bringer den på banen fordi jeg synes jeg laver alt herhjemme samt har største delen af tiden med vores barn siden han blev født.
Jeg tager meget hensyn til min kæreste og hans behov. Kan jeg se han er træt siger jeg han bare kan ligge sig op og sove også skal jeg nok tage tjansen. Ofte i weekenderne lader jeg ham sove længe fordi jeg alligevel er vågnet med vores søn. Men det kunne aldrig gå modsat vej. Vil jeg tidlig i seng så skal jeg liiige putte vores søn først. Ber’ jeg ham om at stå op med vores søn ender han med at ligge på sofaen med ham, hvilket vores søn ikke gider og det ender alligevel med at jeg står op fordi vores søn græder og er utilfreds og jeg ender på legetæppet med ham.
Det nyeste i vores uenighed er at jeg er blevet fritstillet fra mit arbejde og skal først starte nyt om 1 månede. Vores søn er kørt fuldt ind i vuggestuen. Så jeg har selvfølgelig nogle gode alene tider som jeg nyder! Problemet er bare at min kæreste mener at fordi jeg går hjemme og han arbejder så skal jeg tage tjansen med vores søn når han er henter og resten af aftenen. For jeg har jo haft masser af tid til at hvile mig i løbet af dagen mens han arbejder.
Og bliver virkelig provokeret at den holding for han ser ikke alt det usynlige arbejde jeg laver herhjemme og at få et barn er sgu et to mands job så længe man er sammen??????? Men han er blevet virkelig stødt over at jeg ikke ser hans holdning og kan følge ham.
Hvordan fanden kommer vi over den her krise eller er vi bare fuck’d????
Og inden der kommer kommentar med “hvorfor har du fået et barn med ham” så var alt dette ikke noget jeg vidste på forhånd. Hans snak om børn og hvordan han ville være som far var noget anderledes inden vore barn kom iforhold til hvordan det så i virkeligheden er blevet……