r/foraeldreDK

Jeg har (fra inden jeg fik børn) en relativt tidskrævende fritidsinteresse, efter jeg blev gravid første gang har det været skåret ned til et minimum på cirka 20min om dagen i gennemsnit.

Nu har jeg to børn på henholdsvis 2år+3mdr og 5mdr. Den lille er så afhængig af mig at det er svært at få mere tid. Ellers kunne jeg have brugt tid om aftenen når den store sov. Samtidig “låser” det så også far til at være hjemme og høre efter dem.

Selv da vi kun havde den store synes jeg det var svært at finde tid med et 37timers arbejde. Er der nogen der har lykkes med det, og hvordan har I gjort? Fx stået op tidligt om morgen inden børnene og arbejde? Eller er det bare helt umuligt 🙈

Jeg arbejder 37timer om ugen, og typisk hver anden weekend (hvilket gør hverdagene en smule kortere). Bedsteforældre bor meget tæt på, så det kunne måske også være en hjælp. Men samtidig vil jeg selvfølgelig prioritere mine børn, så måske er man bare tvunget til at vente til de er noget ældre (og hvor gamle er de så?)

Sceneskift / Flytning til Ø samfund

Jeg bor i en større dansk by. Alt er “OK”.
Jeg har et barn solo, som går i indskoling.
Jeg er ensom, har ikke meget familie, og finder nogle gange de connections vi har lidt overfladiske. Blev inspireret af et afsnit i Sara og Monopolet sidste gang- hvor der i dilemma 2 var en alenemor som savnede fællesskab til hende og hendes barn og påtænkte flytning og et nyt kapitel, selvom det ville koste det velkendte liv. Hun tænkte på enten bofælleskab ellet flytning til mindre lokalsamfund (med håbet om fællesskab/ stærkere gensidigt netværk for livet).
Mine nære bor langt fra os- i København.
De har travlt med egne børnefamilieliv og vi ses til højtider og i ferier.

Så…
Jeg tænker på at tilflytte en af de danske øer.
Har tænkt over det i årevis. Og ikke “turde” rykke på det.

Har besøgt: Ærø og Fanø i længere perioder.
Set/besøgt skolerne og institutioner. Biblioteker og cyklet rundt og taget lokal bussen. Talt lidt med forskellige lokale og mit barn leget med lokale med børn.
Den positive effekt på begge Ø-besøg har været at jeg bliver så meget mere rolig, og nyder at naturens legeplads er lige uden for døren.
Mindre lastbiler, wolt-bude, black friday tilbud, hektiske og travle familier og mindre fitness centre- og vi skal også videre-vibes.

Kan ikke greje hvilket sted vi vil blive taget bedst imod/ eller hvor det formegentligt vil være den bedste platform?

Jeg prioriterer:
skole tæt på, og trygt miljø selvfølgelig
Mulighed for job (er pædagogisk udd)
Åbent samfund / venligt lokalsamfund med aktiviteter du kan opsøge
Natur og roligt tempo (det er nok alle øer)

Har nogen forælder herinde mon personlig livserfaring med at bo på en af de to øer,- enten som barn eller voksen, og kan give mig nogle refleksioner og anbefalinger måske, og et af stederne? - eller måske kender du begge steder og kan udpege de væsentlige “forskelle” når vi tænker på en permanent hverdag og ikke bare ferie-versionen?

Kærlig hilsen en
StorBy-Mor
Med udlængsel 🌊💭🐞

Mit barn starter i vuggestue i august og vil være 11 måneder. Det er første barn, så er ikke helt klar over hvad man bør give med.

Tænker f.eks. udendørstøj til leg her om sommeren. Bruger I termosæt?

Til jer der sover i samme seng med jeres baby/barn hvordan undgår i at barnet falder ud? Vores datter sover i sengen med min kone, men i det at vores datter bliver puttet noget tidligere end vi går i seng, så frygter vi altid at hun kravler ud uden at give lyd først

Min 4 måneder gammel baby nærmere sig tiden, hvor han skal starte op på mad. Jeg vil gerne undersøge lidt og blive klogere inden. Kan I anbefale nogle bøger?
Jeg har overvejet fra Mælkekind Til Madøre.

Hej med jer,

Vores datter bliver 2 år til september. Hun blev ammet indtil hun var 1,5 år og vi stoppede grundet dårlig søvn og ny graviditet. Baby nr. 2 kommer til oktober.

Min datter finder en kæmpe tryghed ved at nulre min brystvorte når hun skal sove. Jeg tænkte naivt i starten, at det kunne være en fin overgang fra amning hvor der stadig var et element af tryghed og at det ville gå over af sig selv. Klip til nu, hvor jeg er ved at blive IDIOT af at få nulret min brystvorte hele natten.

Derudover skal den jo snart bruges til at amme en anden lille én, plus at jeg tror, at nulreriet er noget af det, der gør, at det er udfordrende for far (og andre) at få lov at putte.

Alt i alt har jeg jo skudt mig selv lidt i foden her. Spørgsmålet er så, om andre har stået i noget lignende og kan komme med forslag til, hvordan vi vænner os af med dette inden baby kommer? Hvis jeg forsøger at dække mig til eller afvise, hiver hun blot op i trøjen selv eller finder vej på anden vis.

Kh mor

Vi blev forældre for nogle måneder siden. Jeg føler, at vores forhold kniber - som om vi er ved at glide fra hinanden. Jeg ved godt, at ens fokus flytter sig lidt.

Vi sidder på hver vores telefon, når baby sover. Vi bruger ikke rigtigt tid sammen længere. Sex har vi heller ikke haft, selv om vi har snakket om, at i dag skal det ske. Der er færre kys og kram.

Det er som om, at vores forhold bare har ændret sig. Er det normalt? Nogle gode råd til at “redde” det?

Hej med jer :)

Hvad laver/lavede i med jeres barn på denne alder?

Synes vi laver det samme hele tiden. Mavetid, sang, sidde og "sludre" selvom det er en envejs samtale...

Vores datter smiler og griner, pludre der ud af, er god motorisk, men kan alligevel ikke kravle eller lave ret meget selv endnu, hvilket er forståeligt nok taget hendes alder i betragtning. Men jeg er ærligt talt ved at være lidt træt af at lave de samme ting hele tiden hele tiden 😅

Så jeg søger egentlig nogle forslag til hvad man evt kan lave, eller snart kan lave, da jeg virkelig elsker at bruge tid med min datter. Det hele er dog blevet ret ensformigt.

Jeg har det lidt dårligt med bare at sidde og se fjernsyn med hende, selvom hun synes det er vildt spændende når vi ser noget eller vi spiller et spil mig og/eller konen. Tror hun elsker lyset, bevægelserne og farverne, fordi hun brokker sig nogle gange når man står stille i spillet og der ikke sker noget 🤣

Hvorfor er det at silikone service (alle dem vi har prøvet) afsætter smag af sæbe i maden?
Menes at læse fra et ældre opslag at sæben fra opvaskemaskinen gør det men er det sandt at det ikke sker ved opvask i hånden?

Nu er vores baby blevet 1 1/2 år og derfor vil jeg gerne væk fra sæbe smagen selvom sugekoppen har været praktisk!

Hvilke service uden sugekop og silikone har i været gladest for?
Har kig på mushie service i plast men nogen der ved det ikke smager af sæbe eller andet mærkeligt?

På udkig efter noget uden print helt simpelt neutralt.

Bud tages imod med kyshånd!

Vi har et barn på 1,5 år, og har lige fundet ud af at jeg er gravid igen - der vil ved fødslen være omkring 24 måneder imellem de to. Vores barn er fantastisk, men det har været en stormfuld proces for os at blive forældre, og det har haft store fysiske og særligt mentale konsekvenser, som vi kun lige er begyndt at se bedring på. Vi har altid tænkt at vi gerne ville have to børn, men efter oplevelsen med vores første, blev vi oprigtig i tvivl om vi skulle have flere - den tanke var dog ved at forlade os igen, og var blevet erstattet af tanken om at vores første mindst skulle være 3 år, før vi skulle prøve igen. Og nu står vi her, hvor jeg er blevet gravid ved et uheld… Jeg synes stadig vi kæmper med mange ting, og dårlig søvn og lidt forældede baby-metoder (flaske aften og nat, vugge i søvn) præger stadig vores hverdag. Vi er egentlig glade for graviditeten og føler at der måske er en højere mening med timingen, men jeg er bare så bekymret. Bekymret for at være gravid med et lille barn, bekymret for om det er synd for vores barn at det fulde fokus allerede bliver fjernet, bekymret for om vi overhovedet kan klare det bare generelt, men også hvis vi rammes af nogle eller alle de ting, som gjorde det svært sidst 🥺
Så kære Reddit, har I et godt råd eller en solstrålehistorie, I vil dele? Det ville jeg virkelig værdsætte 🫶🏼

Kære ekspertråd
Her tre mdr. postpartum er jeg simpelthen blevet ramt af, ja lad os kalde en spade for en spade, fuldstændig sindssyg diarre. Har faktisk aldrig oplevet noget lignende. Det startede for 1 mdr siden og varede i ca 3-5 dage og havde så et par ugers pause og nu er det fullblown kommet igen og har varet i en uge.

Har altid haft udfordringer med maven (IBS i en grad) men det her er godt nok next level. Ingen i husstanden har været ramt udover mig og test hos lægen viser ingen udfald på virus/bakteriel infektion. Er selvfølgelig under udredning hos egen læge og bliver nok sendt videre snarest da mine prøver ikke rigtig svarer på noget.

Kan læse mig til at IBS og maveproblemer kan blusse op efter graviditet pga hormonelle forandringer- har bare aldrig hørt om det før. Er der andre der har stået i det her lortehelvede? Det er skide irriterende 😅💩

Min kæreste og jeg venter vores første barn i midt oktober. Vi ser, at rigtig mange får lavet en 3D scanning i graviditeten - noget som vi egentlig ikke troede vi ville have lyst til/behov for. Men vi bliver i tvivl, går vi glip af noget? Fik I lavet sådan en scanning og var I glade for jeres valg?

Vi har fået lavet 3 private scanninger indtil videre (2x tryghed og 1 kønsscanning) og synes bare prisen løber op. Men alligevel føler jeg, at der er længe til oktober og det kunne være hyggeligt med en lille smugkig ind i hulen.

Hvad er jeres erfaringer med 3D scanning? Skal/skal ikke?

Hej med jer,

Jeg har brug for at få nogle perspektiver, og få be eller afkræftet om min bekymring er berettiget.

Vi har en dejlig søn på 5 uger jeg ikke synes smiler særlig meget. Vi har fået de første sociale smil, så han kan godt. Han er bare vældig nærrig med dem. Vi kan sagtens få øjenkontakt med ham, men smilende er svære at få. Vi får mellem 2-6 smil om dagen - ikke altid de samme voksne der får smilende.

Min bekymring kommer fordi SP sagde at så snart sociale smil begynder at komme, skal de blive flere og flere for hver dag der går. Og det synes jeg ikke er tilfældet. Det er samme niveau eller lettere svingende.

Første sociale smil kom ca da han var 4,5-5 uge.

Hvad er jeres erfaringer?

Min store pige er knap 2 år, og husker ikke jeg tænkte ovenstående med hende, men jeg glemmer ind i mellem hvor lille han faktisk er, fordi han bare er gledet perfekt ned i vores familie, og jeg føler han har været her hele tiden. Jeg ved ikke om det er det der spiller mig et puds?

Jeg er gravid i 3. måned og har også en sød pige på 1,5 år. Vi har altid læst bøger hvor hun ligger ovenpå mig på maven, og det har vi egentlig gjort en masse indtil jeg er begyndt at kunne mærke noget ubehag og fik lidt sværere ved at trække vejret. I dag blev det jævnt ubehageligt, så der flyttede jeg hende.

Nu ræser mine (måske hormonelle) tanker afsted…. Har jeg egentlig gjort noget farligt ved at lade hende på 1,5 ligge ovenpå maven og læse bøger indtil nu? Har jeg måske mast babyen inde i maven eller klemt ilttilførslen og gjort barnet hjerneskadet eller hvad ved jeg… Hjælp mig og mine tanker.

Har I haft jeres børn liggende på jer i første trimester?

Og er der nogle ting jeg skal være opmærksom på ift at være gravid med en 1,5 årig ved siden af, hvor noget er farligt for fosteret, som slet ikke var noget jeg skulle tænke over første gang?

Hvad synes I var hårdest ved at være gravid med et barn ved siden af?

Er der nogen der har haft giver mme og flaske og efter nogle uger fået genetableret deres mælkeproduktion og rent faktisk fået amning til at køre?

Kære forældreråd/DK’s aula

Jeg skal lige hører om det er mig der er en sur citron her…

Min mand og jeg fik et lille nyt menneske i december. Siden det har jeg været fuld tid på hende, mens han er fuld tid på vores 5 årige.

Nu er det bare blevet sådan åbenbart, at han sover længe om morgenen her i ferien, fordi den 5 årige godt kan underholde sig selv med lidt legetøj og en tablet.

Mens jeg er nød til at stå op med babyen klokken røvhul om morgenen, for hende kan man ikke smække en tablet i fjæset på og så sige “hyg dig lige indtil jeg en gang vågner”

Når jeg så er vågen, er det klart at den 5 årige går til mig, fordi jeg er den vågne voksen i huset. Dermed ender jeg så med at stå og have 2 børn hver morgen, mens min partner ligger og sover - lige for øjnene af mig.

Jeg synes det er fucking uretfærdigt…..

OPDATERING:
Jeg har lige været inde og skælde ud, fordi min pause blev afbrudt, af at den store 5 årige gik ud og forstyrrede sin lillesøster i barnevognen….

Min pause blev afbrudt og det gjorde hans snuen så sandelig også.

Det startede egentlig så fint. Han tog på, ville gerne amme, og jeg tænkte, at vi havde fået en god start. Omkring 5-6 ugers alderen syntes jeg dog, at han begyndte at ville brystet mindre om dagen, selv om han stadig gerne ville amme om natten. Han virkede tilfreds, havde mange våde bleer, men afføringen blev mere og mere sparsom. Jeg er så ked af, at jeg ikke reagerede tidligere, men jeg tænkte, at han jo var et fuldt ammet barn, og at det derfor måtte være normalt.

Vi havde desværre en længere pause uden besøg af sundhedsplejersken, fordi hun var på kursus, og vores 5-ugers besøg blev udskudt, da hele familien blev syge. Da vi endelig kom afsted, viste det sig, at han ikke havde taget ordentligt på. Lægen opdagede samtidig, at han havde et meget stramt tungebånd.
Vi blev hurtigt henvist til en øre-næse-hals-læge, som klippede tungebåndet, da han var 8 uger gammel.

Siden da har jeg gjort alt, hvad jeg overhovedet kan, for at få amningen til at fungere. Jeg begyndte at bruge SNS (Supplemental Nursing System) ved stort set alle måltider, så han kunne få udpumpet modermælk gennem små slanger ved brystet, mens han øvede sig i at amme. Han ville slet ikke tage bryster uden.

Jeg har pumpet ud dag og nat, og jeg har masser af mælk.

Selv med SNS tog han dog stadig ikke helt nok på, selv om vægtstigningen blev markant bedre. Nu oplever jeg desværre, at han ofte ikke engang vil amme med SNS. Nogle gange tager han brystet om natten i søvne eller hvis jeg sidder og vugger på en pilatesbold, men ofte kun i et minut eller to, før han bliver frustreret, slipper brystet og græder.
Jeg supplerer med flaske, men han er faktisk heller ikke særlig glad for flasken, selv om det som regel går lidt lettere end amning.

Baby er nu 3 måneder og jeg er fuldstændig udmattet og ulykkelig. Jeg har nu brugt SNS i seks uger ved hovedparten af alle måltider. Jeg pumper fortsat ud og producerer rigeligt med mælk, men det føles, som om han vil brystet mindre og mindre.
Jeg ved godt, at det vigtigste er, at han bliver mæt og trives. Det ved jeg godt med mit hoved. Men mit hjerte kan ikke rigtig slippe håbet om at få amningen til at lykkes. Jeg læser historier om familier, hvor det først lykkedes efter flere måneder, og jeg klamrer mig nok til håbet, selv om jeg også ved, at det ofte er dem, hvor det lykkes, der skriver om det.
Mine to første børn blev heller ikke ammet. De er præmature tvillinger, og dengang var det vigtigste, at de voksede og blev stærke. Jeg brugte en formue på en privat ammevejleder, men gik derfra med en følelse af at være en fiasko. Den oplevelse sidder stadig i mig.

Samtidig har min baby nu ondt i maven. Han slår mange ildelugtende prutter og har kun afføring cirka hver anden dag. Efter anbefaling fra lægen får han laktulose, men jeg synes stadig, det er svært at finde ud af, hvad der er normalt, og om han har det godt. Jeg har både søgt hjælp hos sundhedsplejerske og egen læge. De synes sådan set alt er godt nu hvor han igen tager på, selvom jeg synes jo ikke det går så skønt.

Jeg står nu et sted, hvor jeg overvejer, om jeg skal stoppe med SNS og gå over til flaske. Jeg har ikke lyst til at fortsætte med at pumpe ud uden at amme, blandt andet fordi jeg tidligere har haft brystbetændelse tre gange, og pumpning uden en baby ved brystet gav mig det flere gange da jeg malkede ud i sidste ammeforløb og en gang i dette.

Det sværeste er næsten, hvor meget det fylder. Jeg bruger stort set al min energi på amningen. Hver gang han afviser brystet, falder mit humør helt i bund. Som jo er mange, mange gange dagligt.

Jeg føler, at hele min dag afhænger af, om en amning går godt eller skidt.
Jeg ved ikke længere, hvad der er det rigtige at gøre. Er det et sindssygt ego projekt der ender med at koste så meget energi eller bør man klø på?

Jeg frygter også ammepolitiet. Åh hvor fik jeg mange kommentarer på det første ammeforløb. Og selvom jeg virkelig ikke synes der er det fjerneste i vejen med flaske-børn, så havde jeg jo bare drømt om at amme.

Nogen kloge ord?

Jeg går snart i gang med fertilitetsbehandling til barn nummer 2. (Solomor).

Har i nogle gode råd, som i havde ønsket i havde vidst før I fik barn nummer 2?

Jeg begynder nok når min datter er 2.5, og så aner jeg ikke om det går langsomt eller hurtigt inden jeg bliver gravid.

Kære forældre

Jeg går ‘stadig’ og prøver at starte op med et privat pasningstilbud til børn i alderen 0-3 år. Det er min store drøm som jeg håber vil gå i opfyldelse 🥹

Jeg har skrevet herinde før, fordi jeg har haft svært ved at finde børn i lokalområdet til trods for at jeg får at vide at der er mangel på pasningsmuligheder 🤔

Jeg er gået fra at have 30-40 besøg om dagen til 10-15 besøg på min hjemmeside, så nu går jeg lidt og tænker på at alle småbørnsforældre er på ferie og slet ikke tænker på pasningsmuligheder? Skal jeg ‘gemme’ mit annoncebudget til efter sommeren, eller give det en chance?

Be’ meget pænt om jeres bedre råd så jeg kan leve min store drøm ud.
Jeg har allerede lavet årsplaner, planlagt ture og ugetemaer og alt muligt andet spændende til små krudtugler 🥹

Hej!

Det er forsøgt at søge i gruppen, men jeg mangler det måske lidt mere firkantet og lige i vores sitiaiton-forklaret:

Jeg er en førstegangsmor med termin den kommende uge, og jeg har et brændende ønske om at kunne pumpe ud til en flaske, når hun skal puttes til nat første gang helt fra begyndelsen.

Jeg har en idé om, at det skal være så hurtigt som muligt, så flasken bliver en del af det hele fra begyndelsen, men jeg aner ikke, hvordan jeg skal praktisere det for at få bedst succes: er der nogen, der har gjort det samme med held og som vil dele evt. hverdag eller skema med udpumpning og opbevaring af mælken?

Jeg ønsker at amme både nat og dag, men både far og jeg vil rigtig gerne, at han også kan få lov at putte hende til nats, så i første omgang er det kun én flaske om dagen 😊