r/foraeldreDK

Hvordan fanden får i dagligdagen til at gå op?

Mor går hjemme lige pt grundet udredning for sygdom og jeg arbejder 06-16.15 (Er ikke hjemme fra 04.50-17.10)

Så snart jeg kommer hjem, skal vi spise aftensmad, vores datter skal i bad også er klokken ligepludselig 18.30/19.00 og så skal vores datter puttes. (Hun er 13 måneder)

Føler det hele bliver noget stress værk, for vores datter bliver pyller og vil op til mor hele tiden (selvom hun kan gå)

Så igen - hvordan fanden får i dagligdagen til at gå op?

EDIT - Jeg har fri om fredagen - grundet de lange dage mandag-torsdag :)

Det gør mig så ked af det at skrive, men faderen til mit barn vælger seriøst at doomscrolle virkelig ofte de få gange i løbet af dagen hvor det er meningen at han skal have hende lige pt :( Vores baby er kun 4 måneder, og det er særligt begyndt her indenfor den sidste måned hvor vi har fået mere “overskud” og der er flere rutiner. Men baby er jo stadig mest med mig i løbet af dagen da jeg ammer og hvis hun bliver ked af det er det mest kun mig der kan trøste (med min pat).

Feks er det typisk far der putter om aftenen. Han ligger hende i sengen når hun er træt og kort efter tager han mobilen frem. Jeg går ind imellem forbi dem og kan se han ligger med mobilen mens hun stadig er vågen… ofte siger jeg at han skal ligge den væk hvilket han så gør. Så næste gang jeg går forbi har han den fremme igen osv. Jeg tror virkelig han er afhængig og ikke kan stoppe selv:( Men det skærer i mit hjerte lidt hvergang at vores datter ligger og kigger op på far, og far ikke kigger tilbage fordi han kigger i hans skide mobil!

Problemet er nok bare at han er afhængig og når man beder en afhængig om at stoppe, så gør de det ikke bare… jeg har sagt det til ham flere gange nu, og han siger mig ikke decideret imod, men han stopper heller ikke med at doomscrolle.

Hvad gør jeg? Jeg synes det er en forfærdelig tilgang til sit eget barn. Jeg er også bekymret for når far skal på barsel og får ansvaret for vores datter i mange timer dagligt. Hvad kan der ikke også ske af ting der kan gå galt når han ikke holder ordentligt øje med hende? Jeg kan mærke at jeg bliver tiltagende stresset og frustreret. Vores forhold er ellers fint udover dette og far hjælper med rigtig mange ting og gør generelt mange gode ting. Jeg kan mærke at han elsker vores barn og vores familie så det er ikke det. Han kan bare ikke stoppe… hvad gør man??

Hvor mange gange har I haft børneorm?
Og hvor mange børn har I og hvor gamle?

Jeg tror, at vi har ramt 5. Gang 🤯🫠 HVAD GØR VI GALT?

Vi har 2 børn og en skøn hverdag.

Jeg ønsker et barn mere og min mand har ikke behov for flere børn, men siger at hvis jeg insisterer så vil han være ok med det.

Han er fra en familie med 2 børn, jeg er fra en på 3.

Han frygter vi ikke vil have tid nok til at være der for alle børn, specielt ift. skole og fritidsaktiviteter. Han er også glad for at endelig være kommet ud af baby-trummerum. Vi har et stort hus, men der er kun tre soveværelser. Bilen ville også skulle opgraderes så der er plads til tre autostole. Økonomien er ikke et problem.

Jeg har intet problem med at tage nogle hårde år igen for at se ind i en fremtid med en større familie. Elsker ideen om at man fordobler antallet af søskende for hvert barn med en 3’er.

Hvad tænker I - har I haft samme diskussion? Hvad gjorde I og har I fortrudt?

Gør mig klogere, alle medforældre!

Jeg er nysgerrig på, hvor gamle jeres børn var da de startede til en fritidsaktivitet. Jeg ønsker ikke at min søn skal gå til noget som så lille, jeg er bare nysgerrig på hvad der får folk til at vælge det til?

Jeg har kollegaer hvis børn i 3-års alderen er startet til gymnastik eller fodbold for eksempel. Kender også en 5-årig der går til tre forskellige ting i løbet af ugen.

Jeg synes bare, at tanken om at få fri fra et fuldtidsarbejde, at skynde sig at hente, for så at tage direkte videre til en fritidsaktivitet, skynde sig hjem og lave mad og putte, for så nærmest ikke at se sit eget barn i øjenene i løbet af en hel dag, virker unødvendigt stressende når ungerne er så små.

Jeg ønsker helt sikkert for mit barn at han skal gå til en fritidsaktivitet på et tidspunkt når han er en del ældre, men jeg anede ikke at det var normalt at så små børn “går til noget”, eller så meget.

Er det fordi folk er overbeviste om, at deres børn har brug for det? Er det ikke tilstrækkeligt at være social i skole/børnehave hele dagen, have normale legeaftaler ved siden af og bevæge sig som børn nu gør i løbet af en dag?
Jeg er oprigtigt nysgerrig.

Hej

Sagen er den, at jeg er på barsel med min baby på 3 uger. Baby er født knap fem uger for tidligt.

Det er mit andet barn og jeg er simpelthen blevet en sofa kartoffel. Jeg har ikke lyst til noget som helst andet end at have baby tæt på hele tiden og sidde i sofaen/ligge i sengen.

Jeg er ikke ked af det - jeg kan sagtens overskue at sende vores store afsted osv., men min nærmeste familie er begyndt at stille spørgsmålstegn ved om jeg ikke skal ud og gå med barnevogn eller lign., men de fleste dage har jeg ikke lyst til andet end at tulle rundt hjemme.

Er jeg den eneste der har det sådan? Er det unormalt? Kan slet ikke huske hvad jeg gjorde med den store 🧐

Hej forældre

Vores knap 1-årige datter er lige startet i vuggestue, hvor hun naturligt nok er en af de yngste. Det er i sig selv lidt overvældende.

Jeg har i løbet af indkøringen observeret lidt forskellig adfærd fra de ældre børn. Mange er heldigvis omsorgsfulde, kærlige og interesserede i hende, men jeg har desværre også oplevet eksempler på det modsatte. På legepladsen blev fx hun skubbet to gange i ryggen af en lidt ældre pige. Det resulterede i, at hun faldt forover og tog fra med hænderne. Der skete ikke noget, ud over min datter selvfølgelig blev forskrækket og ked af det. Jeg oplevede dog pigens intention som legende/et mislykket forsøg på at interagere. En pædagog greb ind og irettesatte pigen og trøstede min datter, og jeg forsøgte at holde mig lidt baggrunden. Det var fint.

Men senere var vi så inde på stuen, hvor min datter sad og legede med nogle klodser. Overfor sad en stor dreng fra stuen på knap 3 år, som snart skal i børnehave. Der var to pædagoger til stede på stuen, hvoraf den ene stod med ryggen til og snakkede med min kæreste og jeg, og den anden var på nogle andre børn. Jeg observerede ud af øjenkrogen, at den store dreng var tydeligt irriteret på min datter - sikkert over, at hun legede med det samme legetøj som ham. Han skubbede hende først én gang. Så to gange. Pædagogerne så det ikke, og jeg ville heller ikke gøre et stort nummer ud af det. Men det ender med, at han til sidst stikker hende en flad. Helt instinktivt kommer jeg bare til at udbryde “HEY, gider du lige”. Derefter reagerede pædagogerne selvfølgelig og fjernede drengen og tog sig af min datter, og min kæreste og jeg lod dem håndtere situationen.

Foruden at det ikke lige var det bedste ordvalg fra min side, så blev jeg bare virkelig flov over, at jeg kom til at blande mig og undskyldte også over for pædagogerne. Men det kom simpelthen fuldstændig spontant og instinktivt.

Det har sat lidt forskellige tanker i gang, som jeg gerne vil høre jeres take på:

1. Skal man generelt forvente sådan en adfærd fra de ældre børn mod de yngre? I min optik forstår man godt, at man ikke må slå/sparke/skubbe andre (særligt de små), når man er 3, men måske er jeg totalt naiv?
2. Må man som forælder irettesætte andre børn fx i institutionen, hvis man observerer en uhensigtsmæssig adfærd, og der ikke lige er en pædagog til stede?
3. Hvis ja, hvad er så den gode/rigtige måde at gøre det på?

Jeg har virkelig ikke lyst til at være hende der curlingmoren, der ikke respekterer pædagogernes autoritet/dømmekraft, men samtidig er det bare virkelig svært ikke at reagere, når ens barn bliver skubbet/slået/behandlet dårligt 😅

Jeg skal muligvis sygemeldes her under min barsel (mit barn er knap 4 måneder). Jeg var til læge for 6 uger siden hvor det var på tale, men vi valgte at bruge af min mands barsel i stedet for, for at tilgodese hans chef også, og vise god vilje.
Situationen er dog, at min mand nu snart skal tilbage på arbejde, og det er jeg meget presset over.
Grunden til jeg skulle sygemeldes var, en mulig fødselsreaktion/belastningsreaktion pga vores barns kolik (det ønsker jeg ikke råd til). 
Jeg ringer til lægen imorgen og får en tid, både til min datter hvor jeg vil kræve de gør noget (lægen har fx tidligere sagt man kunne indlægge hende på børneafdelingen til observation), og for at tale om hvordan jeg har det, og en eventuel sygemelding. 
Jeg er 99% sikker på at min læge gerne vil stå bag en sygemelding, så det bare er mig der skal finde ud af hvad jeg vil. Og jeg tænker, at jeg egentlig bare har et kæmpe behov for, at min mand er hjemme og aflaste mig.
Men, min mand er selvfølgelig bekymret for, hvad hans chef siger, da han allerede bad om at holde sin barsel med så kort varsel, og nu eventuelt skal være væk igen.
Men kan vi overhovedet “kræve” at han skal hjem og overtage min barsel? eller hvad er vores rettigheder? Er der nogen der har erfaring med det? 
Jeg synes jo selv, at vi har forsøgt at være fair, ved at min mand har brugt den øremærkede barsel han havde, i stedet for at overtage min, samt at han indimellem har arbejdet under sin barsel. Men vi er selvfølgelig også bekymrede for at skabe virkelig dårlig stemning. Familielivet hænger desværre bare ikke sammen pt. 

Min kæreste så en video af et lille barn, der sov et random sted. Nu er han bekymret for, om vi har været for meget “på” vores 3-årige barn, da h*n aldrig rigtigt har faldet i søvn tilfældige steder/på farten/i sofaen/andre steder. Nu har min kæreste startet mine tanker 😅. Vi har altid prioriteret barnets søvn højt, og vi har et meget aktivt og motorisk barn, men har vi givet barnet for lidt ro? Giver det mening? Ej men nu kører det rundt inde i mig. Det er svært at ramme plet i forældreskabet!

Vores 3,5-årige har hår til knapt skulderlængde. Den sidste halvanden måned er hun begyndt konstant at putte håret i munden og sutte på det. Vi påtaler det hver gang vi ser det, og forsøger så vidt muligt konstant at sætte håret op. Jeg sætter hendes hår op i rottehaler eller fletninger hver eneste morgen inden børnehave, men hver dag når jeg henter hende, har hun pillet elastikkerne ud, og har nu halvvådt indsavlet filtret hår fortil. Det gør møg hamrende ondt på hende, at rede det ud, og hun vil gerne lade være, men det virker som en refleks at proppe det i munden.

Hun har aldrig villet bruge sut, så hvorfor behovet opstår nu fatter jeg ikke helt.

Jeg er i øjeblikket ude i at overveje at fortynde noget God Negl op i vand i en forstøver og sprøjte det i håret, lol - alternativt at klippe håret i en mullet, eller at finde en frisør der kan lave cornrows på vores ret blege tøs.

Nogle tips og tricks til at stoppe sutteriet?

Hej forældre,

Vi har været så heldige at overtage 2 brugte autostole af familie (under 2 år gamle, ingen uheld og alt det), begge Britax Römer BabySafe Pro med Vario 5Z base.

Stolene er nu testet af FDM og anbefales ikke at bruge grundet sikkerhedsrisiko for baby - og vi står derfor med 2 ubrugelige (?) autostole og jeg har termin om en uge.

Vi afventer selvfølgelig, at Britax Römer færdiggør deres interne tests og melder noget ud - men vil I tro, at der på nogen måde er noget at hente for os, som ikke lige har købt stolen fra ny i butik og som står uden kvittering? Idet stolene ikke er mange år gamle og udoverholdbarheden, vil jeg jo tænke at de bør kunne byttes - men mon der er ønsketænkning.

Tilføjelse: vi har naturligvis ikke tænkt os at bruge stolene uanset - spørgsmålet går på, om vi kan forvente nogen “kompensation” eller byt, eller blot må købe to nye stole.

Hvordan får folk hverdagen og økonomien til at hænge sammen? 😅
Vi har 2 små børn, hverdagen er et puslespil eller den er i hvert fald booket ind fra kl 6-21 alle hverdage. Vi begge arbejder fuldtid 37 timer, men næsten hver dag er vi dem der afleverer først og henter sidst. Hvordan gør folk det uden at brænde helt sammen? Og nej vi kan ikke bare flex ind ud som det passer os. Jeg kan det nogle gange, men så skal jeg finde tid om aftenen til at arbejde, hvilket jeg ikke lige kan finde.
Og så er der økonomien, som jeg endnu mindre forstår.
Vi er begge ret lavtlønnede, det er jeg klar over, men vi har købt hus til ca. 2 mio., har én bil og lever egentlig ret almindeligt. Vi bruger ikke penge på vilde luksusting, går sjældent på café eller restaurant eller andet, men alligevel synes jeg det er svært at lægge bare lidt ordentligt til side. En sommerferie kræver at vi planlægger økonomien et år i forvejen og stadig skal vi lige når ferien rammer, finde 10k ekstra.
Samtidig ser man konstant familierne der aflevere og henter børn lidt som det passe dem, med 2 biler, biler til 4-500.000+ kr., huse til 4-5 mio., rejser flere gange om året osv.
Hvad er det, jeg ikke har regnet ud? 😂
Er folk bare langt bedre lønnet, end jeg går og tror? Har de kæmpe friværdi/arv? Lever de med meget større gæld, end man lige kan se?
Jeg er oprigtigt nysgerrig på, hvordan en helt almindelig familie med 2 børn får både tid, arbejde, hus, biler, ferie og opsparing til at hænge sammen når begge partner ikke tjene boksen.

Over de sidste 9 måneder har jeg lavet en lille modermælk stash i fryseren, fra de ekstra jeg har pumpet ud. Med den ide om at når min mand er på barsel så kan han give den til baby inden hun skifter til erstatning.

Nu er min mand på barsel og nu afviser min baby alt mælk. Så jeg tror bare ikke hun kommer til at drikke den, og det ville være ærgeligt hvis den går til spild.

Jeg ved at man kan donere til hospitaler men det må ske inden for de første 8 uger.

Jeg ved ikke om der er nogle som har fx en tidlig født baby og mistet deres mælk produktion, om de er interesseret i at overtage modermælk? Alt har været rent og mælk er i sterilt poser, jeg tage ikke medicin, fik blodprøver da jeg var gravid osv. Tænkte at det er værd at spørge, så den ikke går til spilde.

I testen viste det sig, hvad eksperter har gjort opmærksom på igen og igen og igen og igen - liggende transport er farligfor større børn!

Den 11 kilo tunge dummy fløj ud af stolen da babysafe blev brugt i liggende position. Låsen for selen rev sig åben.

I axkid minikid core knak støttebenet da Q6 dummyen (ca 6 årig barn) blev placeret i den mest liggende position.

Hvis man bruger römer babysafe, burde man bruge den uden base, da man der ikke blevet set en løsreven af selen, hverken i liggende position eller i oprejst position, når man sætter stolen fast med bilens sele. Römer er i gang med at undersøge hvad det skyldes.

Axkid har allerede tilbagekaldt stolen og stoppet med at sælge den. I både deres interne Tests og plus testen har de ikke testet deres liggende position med deres største dummy.

En mere fyldestgørende artikel og videoer på ADAC hjemmesiden.

https://www.adac.de/news/kindersitztest-herbst-2026-warnung-vor-kindersitzen/

Hej,

Jeg har barn nr to på halvandet. Barnet vågner kl 4 og laver ballade, når vi som forældre ikke magter at underholde. Samtidig sover barnet lure på 3+ timer i vuggestuen. Det virker derfor som om den tabte nattesøvn indhentes i dagtimerne.

Det har stået på i et halvt år, hvor vuggestuens personale løbende er blevet sat ind i situationen. Der bliver lyttet, men dagen efter sover mit barn lang lur og pædagogerne siger ups. Igen.

Hvordan har I andre fået et samarbejde op at køre? Jeg gik hårdere til samtalen i dag med tydeligt udtrykt ønske om samarbejde på lurfronten. Jeg blev istedet mødt med spørgsmål om sengetid og fordeling på soveværelser. Altsammen med fokus væk fra institutionens opgave.

Mit barn er blevet bidt 20-30 gange i løbet af det sidste halve år. Han er snart tre, så han fortæller os jo hvem det er som bider ham. Det er hans “bedste ven” og de leger kanon godt. I dag var vi til møde med lederen fra hans stue samt en anden pædagog som også er tilknyttet stuen. De fortalte at de prøver at skille dem ad efter frokost, da det oftest er der at det sker. De er trætte, skal have skiftet ble og ryddet op - hvorfor der altid er knald på i den periode.

De havde ikke andre tiltag såfremt der skulle ske igen.
Hvilket undrer mig. For mig virker det som om at de bare venter på at han bliver bidt igen. Det er jo et spørgsmål om tid.

Hvad ville i gøre? Skal vi tage fat i institutionslederen og fortælle hende at vi kræver yderligere tiltag? Hvad kan vi kræve?

Hjælp.

Mit barn på snart 3 år er lige nu ramt af hoste og snot, hvilket jo desværre er meget normalt på denne tid af året. H*n var også syg for omkring 1½ uge siden, så jeg synes virkelig, det er synd for mit barn. 🥺
H*n har altid været særligt udsat for perioder med meget hoste, og vi prøver derfor at gøre, hvad vi kan for at forebygge det. Barnet får fast Flixotide pga. astmatisk bronkitis og Ventoline efter behov. Vi er også lige begyndt på en multivitamin, som apoteket anbefalede. Derudover giver vi Bio-Strath-dråber.
Lige nu sover barnet i vores seng, som kan eleveres, så hovedet ligger lidt hævet. Jeg har også givet varm mælk med honning og sørget for at lufte godt ud på værelset.
Mit store spørgsmål er derfor: Hvad gør I, når jeres børn bliver ramt af sådan en omgang? Hvad hjælper jer med at komme hurtigst muligt igennem hoste og snot?
Er der noget, jeg kan give mit barn, som kan være med til at styrke immunforsvaret og måske forebygge, at h*n bliver syg så ofte?
Jeg tager meget gerne imod alle gode råd og erfaringer ❤️

Hilsen en meget træt mor.

Jeg er bonusmor til to børn på 9 og 12 år, og mor til to på 2 og 0 år. Jeg har været i bonusbørnenes liv i 5 år nu, og forsøger at gøre det godt overfor dem, men føler ikke rigtig jeg kan lykkedes med det.

Tror jeg sætter for høje forventninger til mig selv, i bonusmor rollen, hvilket er med til at lægge for meget pres på relationerne.

Ser ofte beskrevet, at man bør behandle bonusbørn som sine egne og ikke gøre forskel på børnene.

Omvendt anbefaler eksperter også, at man ikke må agere som mor for dem, bør overlade opdragelsen til den biologiske forælder, og blot være en ekstra voksen i deres liv.

Så hvordan skal det forståes? Hvordan kan man behandle børnene ens, hvis man skal agere mor for sine egne, men ikke for bonusbørnene?

Og hvordan kan jeg behandle børn ens, når mine børn er her hele tiden, mens bonusbørn er her hver 2. Weekend? Så er det vel helt naturligt, at jeg ikke kan opbygge samme relation eller hvad?

Hvordan undgår jeg at forskelsbehandle, hvis jeg ikke skal opdrage på alle børnene?

Og så videre - har virkelig svært ved at navigere i den rolle. Det er ikke fordi jeg har et dårligt forhold til bonusbørnene, omvendt har vi heller ikke et særlig tæt forhold.

Er bare så usikker i min rolle som bonusmor.

Nogen råd/ tanker/ oplevelser fra andre, som har haft eller selv været bonusforælder?

Kære forældre ❤️
Jeg søger desperat tips og tricks.
Min søn er 10,5 måneder, og han sover simpelthen så dårligt om natten. Jeg er ved at blive skør 😩
Han vågner efter de famøse 45 minutter. Så tager jeg ham op i mine arme, hvor han som regel falder i søvn igen, og så putter jeg ham ned i tremmesengen.
Bagefter kan han godt tage et stræk på 3 timer. Men derefter vågner han hver 1,5-2. time, ofte grædende. Jeg formoder, at han bliver ked af det, fordi han ikke selv kan finde videre i søvnen.
Når han vågner, skynder vi os naturligvis derind og forsøger at få ham til at falde i søvn igen i tremmesengen, men det virker sjældent. Vi ender ofte med at tage ham op, vugge ham lidt eller give ham vand.
Jeg VED, at han kan sove lange stræk. Han har faktisk nogle få gange sovet igennem med kun 1-2 korte opvågninger og ellers taget et stræk på 6-7 timer. Og det klager jeg bestemt ikke over! 🙏🏼
Men åh, jeg er så desperat. Jeg bliver simpelthen skør i hovedet af, at vi skal rende frem og tilbage hele natten. 😩
Vi har prøvet samsovning, men vi vækker hinanden, så det fungerer heller ikke for os.
Så nu spørger jeg jer: Virker søvntræning? Og hvordan griber man det bedst an?
Jeg vil virkelig gerne høre jeres erfaringer, tips og tricks. Hvad virkede for jer? ❤️

Hej derude,

Vi har altid brugt Reima flyverdragt, mit barn har aldrig været våd, eller døjet med at være for svedig inde i dragten. Jeg fik et velment råd om en gummi flyverdragt af en veninde - jeg er dog kommet i tvivl efter en tråd på Facebook, om en gummi flyverdragt simpelhen bliver for varm for barnet? Nu det er børnehave alderen. Kom gerne med jeres inputs? Jeg kan helt sikkert godt se fordelen i en gummi flyverdragt, jeg er bare kommet i tvivl, om vi i stedet skal tilbage til hvad vi ved virker.

På forhånd tak,