Vrede ifm amning om
Kære Reddit
Har før hentet gode råd herinde, så prøver igen. Eller ved nærmest dårligt om det er råd jeg henter, eller om det bare er for at få lov til at lufte lidt ud af mine frustrationer.
Min datter på 4 mdr er meget glad for at amme, men jeg er fuldstændig ved at gå i spåner over det.
I dagtiden er det egentlig ok, der kan jeg godt amme. Men om natten har jeg det så svært ved det. Er helt pinlig over at indrømme det, men når min datter melder sig om natten, bliver jeg simpelthen så vred. Kan mærke arrigskaben boble indeni, jeg bander og svovler sagte, men ammer hende selvfølgelig. Og har også brug for at tydeliggøre, at jeg selvfølgelig ikke gør min datter noget. Hun bliver lagt til, ammet og puttet bagefter, og udover hun lærer nogen nye gloser, så er min fornemmelse af hun ikke mærker noget. hun virker ihvert fald tryg og glad. Men jeg har nærmest svært ved at sove bagefter, fordi vreden raser rundt i blodårerne på mig.
Har virkelig prøvet at regne ud hvad det handler om. Et er selvfølgelig det med at blive afbrudt i sin søvn; pt er vi inde i en periode hvor hun vil ammes hver2. Time hele natten, så det slider selvfølgelig. Men har en større søskende som også i perioder ville ammes meget om natten som lille, og der kan jeg ikke huske jeg blev så vred over det. Men synes det er opslidende at have det sådan, og er samtidig også ret flov over det. Det er jo helt basalt behov min datter har, og er jo ikke noget hun gør for at chikanere mig.
Den “nemme” løsning ville jo være at give flaske om natten i stedet, så jeg kunne dele med min kæreste. Men udover få gange, vil hun ikke tage flaske. Sidst vi forsøgte skreg hun i 45 minutter og nægtede flasken indtil jeg kom hjem og kunne amme. Derudover går vi og venter på at komme til børnelæge ift om hun skulle have noget mælkeproteinintolerance (det havde far også som spæd), så indtil da tør jeg heller ikke rigtig give hende Mme.
Har overvejet at malke ud, og se om hun vil acceptere det på flaske. Men hader virkelig at malke ud. Prøvede det et par gange med min store, men psykisk synes jeg virkelig det er svært at skulle bruge tid på det også, når jeg o forvejen bruger meget tid i sofaen på at amme.
Men har svært ved at se hvad løsningen er, og samtidig så er jeg jo nærmest ikke engang halvvejs i hvor længe jeg kan se ind i, min datter skal ammes om natten. Så føler noget må gøres, men hvad??
Beklager mit kæmpe lange skriv -håber at nogen orker at læse det, og komme med gode råd eller erfaringer.
Mvh. Den nattevrede (og trætte) mor