u/Blyantsholder

▲ 104 r/dkfinance

Hvor langt kan man egentlig gå ned i tid, hvis man stadig ønsker at forsørge sin familie? - et regneeksempel fra historisk perspektiv

TLDR: Det er muligt i det moderne Danmark at gå ned i tid, endda meget, meget langt ned i tid, hvis man ønsker mere familie samvær, det kræver blot at man lever som vores forgængere.

Forleden på subben blev det diskuteret hvordan det kan være, at vi stadig accepterer 37 timer, når det presser familielivet i høj grad (https://old.reddit.com/r/dkfinance/comments/1tgvswu/hvorfor_har_vi_accepteret_37_timer_og_tidlig/). Det er en betragtning jeg heller ikke er uenig i, det må være skide hårdt at arbejde 37 timer og samtidig skulle sørge for børn, hus og have (og hvis man er rigtig ambitiøs, sine egne interesser også).

Ét af de gennemgående temaer var dog historiske sammenligninger. Om hvordan der havde været meget bedre balance i fortiden, eksempelvis for hundrede år siden, da kun den ene part arbejdede, eller i Middelalderen, hvor man blot behøvede at arbejde 4 timer om dagen! Ja, det ville da være fantastisk, og bringe en hel ny dimension til familiesamværet.

Derfor præsenterer jeg et lille regneeksempel på hvorfor sådanne historiske sammenligninger er forfejlede. Der er nemlig ikke behov for at arbejde 37 timer om ugen, hvis man kan stille sig tilfreds med fabriksarbejderen i 1926 eller sågar middelalderbondens velstand og levevilkår. At arbejde 37 timer om ugen og at bo i dyrere dele af landet er et (berettiget og fuldt ud forståeligt) valg. Det er muligt at arbejde langt mindre, men man give afkald på mange af de goder som vi måske ser som essentielle, men som i et historisk perspektiv slet ikke er det.

Til at starte med har vi et par formodninger:

  • Familien er på fire personer. To voksne og to børn i 10-14 års alderen. Kun den ene voksne arbejder.

  • Derudover har de købt et hus til 700.000 kroner i det skønne Sønderjylland, hvor de har formået at lægge 20% plus omkostninger, og dermed blot betaler realkreditten. Det er et lækkert hus med nyt tag, 2000 kvm kæmpe grund og 124kvm beboelse. Et sandt palads for industrialiseringens fabriksarbejder eller fæstebonden.

  • Herudover ejer de en Suzuki Alto fra 2014 med ca. 100.000 kørte kilometer, uden lån.

  • Den ene forælder arbejder som pædagogmedhjælper til den lavest mulige sats, 155kr i timen. Der er 30km på arbejde.

Dermed kan vi udregne følgende udgifter for familien, med udgangspunkt i priser som de ser ud dags dato:

Realkreditlån 4% FF - 2400 kr

Ejerudgifter - 975 kr

Vedligeholdelse - 2000 kr

Vand og varme (energimærke C) - 1500 (bemærk her at familien ikke bruger meget varme eller vand. Om vinteren trækker de sig og bor sammen i den ene ende af huset, og holder den varm hovedsageligt, som vores bedsteforældre også gjorde).

Forsikringer (bil, indbo, hus, ulykke) - 1300 (dette er et samletilbud fra Alka med udgangspunkt i en konkret ejendom og et konkret køretøj der matcher ovenstående).

Benzin - 1000

A-kasse - 600

Mad og husholdning - 4000 (her må vi igen ej forglemme at vi sigter efter en levestandard langt under vores egen. Der er ikke kød på bordet hver dag, heller ikke hver uge. Herunder findes også penge til tøj og deslige, som udelukkende vil være købt brugt, og repareres når det går i stykker).

Her er ingen internet, ingen mobil, ingen abonnementer. Underholdning må lånes på biblioteket og ønskes adgang til det store internet, må dette foregå samme sted. Der er heller ingen ferier, ingen "diverse". Den form for luksus var ingenlunde noget fabriksarbejderen eller bonden kunne forvente. Faktisk er ovenstående langt over deres forventede levevis. Tænkt sig at eje et transportmiddel!

Samlede udgifter beløber sig til 13775. Spørgsmålet er så, hvor meget er det absolut nødvendigt at arbejde for at opretholde denne velstand?

Børne- og ungeydelser udløser 2200kr pr måned.

Da kun den ene ægtefælle arbejder, kan her hentes en skatteværdi fra dennes personfradrag på ekstra 1500 kr.

Yderligere er der 350 kr at hente i skatteværdi på rentefradraget fra RK.

Det vil sige at vores ene arbejdende forælder skal hjembringe 9725 kroner fra sit arbejde. Medregnet udelukkende personens eget personfradrag og beskæftigelsesfradrag, kræver dette en løn på 13500 før skat.

Personen arbejder som pædadogmedhæjlper til 155kr i timen. 20x155x4,33=13423. Der er altså blot behov for, at personen arbejder 20 timer om ugen. Til dem der regner med derhjemme, er det altså fire timer per arbejdsdag.

Det er altså muligt at arbejde lige så lidt eller mindre som man gjorde i fortiden og opretholde ikke bare samme, men en markant højere velstand. Kun fire timers arbejde pr. arbejdsdag for en person skal der til, for at en familie på fire kan overleve. Hermed behandles man for sygdomme, ens børn går i skole, man har sit eget værelse i et stort, opvarmet hus med indlagt vand, man har et køretøj der kan bringe hele familien hvorhen der ønskes i landet på få timer. Der kan altså ikke være tvivl om, at selv under de kummerlige forhold beskrevet ovenfor, lever man i en art af luksus som ikke er mulig at forestille sig for middelalderbonden.

Hvis du har læst med så langt, så håber jeg du synes det var en smule spændende, ellers beklager jeg! Er dette et argument for at vi ikke skal ønske os en kortere arbejdsuge? Nej. Selvfølgelig skal vi stræbe efter mere fritid og samvær, samtidig med at vi ikke skal gå på kompromis med vores levestandard. Dette er blot en for sjov post på en fredag, der sætter nogle af de valg vi tager - som vi måske ikke opfatter som valg - på spidsen igennem et historisk perspektiv.

reddit.com
u/Blyantsholder — 13 hours ago