r/dkfinance

31M. Cirka 26k udbetalt om måneden.
Står med et realkreditlån på lige under 800000kr med fast ramte på 1% betaler 3500kr om måneden for hus lånet. omkring 5-600000kr i friværdi på huset. samt lige købt ny bil hvor jeg skylder 220000kr. Mine forældre tilbød at låne mig pengene så ingen renter. Betaler 3000kr om måneden på billånet.

Nåå har så pt en opsparingskonto på 150000kr som jeg har lavet til en buffer konto som kun er til nød eller store uforudsete udgifter. Derudover har jeg lige lavet en normal opsparing hvor jeg smider 3000kr på om måneden. Derudover smider jeg 3000kr om måneden på en global indeks fond.

Tænker i det ser helt skidt ud og hvad ville i eventuelt gøre anderledes?

TLDR: Det er muligt i det moderne Danmark at gå ned i tid, endda meget, meget langt ned i tid, hvis man ønsker mere familie samvær, det kræver blot at man lever som vores forgængere.

Forleden på subben blev det diskuteret hvordan det kan være, at vi stadig accepterer 37 timer, når det presser familielivet i høj grad (https://old.reddit.com/r/dkfinance/comments/1tgvswu/hvorfor_har_vi_accepteret_37_timer_og_tidlig/). Det er en betragtning jeg heller ikke er uenig i, det må være skide hårdt at arbejde 37 timer og samtidig skulle sørge for børn, hus og have (og hvis man er rigtig ambitiøs, sine egne interesser også).

Ét af de gennemgående temaer var dog historiske sammenligninger. Om hvordan der havde været meget bedre balance i fortiden, eksempelvis for hundrede år siden, da kun den ene part arbejdede, eller i Middelalderen, hvor man blot behøvede at arbejde 4 timer om dagen! Ja, det ville da være fantastisk, og bringe en hel ny dimension til familiesamværet.

Derfor præsenterer jeg et lille regneeksempel på hvorfor sådanne historiske sammenligninger er forfejlede. Der er nemlig ikke behov for at arbejde 37 timer om ugen, hvis man kan stille sig tilfreds med fabriksarbejderen i 1926 eller sågar middelalderbondens velstand og levevilkår. At arbejde 37 timer om ugen og at bo i dyrere dele af landet er et (berettiget og fuldt ud forståeligt) valg. Det er muligt at arbejde langt mindre, men man give afkald på mange af de goder som vi måske ser som essentielle, men som i et historisk perspektiv slet ikke er det.

Til at starte med har vi et par formodninger:

• Familien er på fire personer. To voksne og to børn i 10-14 års alderen. Kun den ene voksne arbejder.

• Derudover har de købt et hus til 700.000 kroner i det skønne Sønderjylland, hvor de har formået at lægge 20% plus omkostninger, og dermed blot betaler realkreditten. Det er et lækkert hus med nyt tag, 2000 kvm kæmpe grund og 124kvm beboelse. Et sandt palads for industrialiseringens fabriksarbejder eller fæstebonden.

• Herudover ejer de en Suzuki Alto fra 2014 med ca. 100.000 kørte kilometer, uden lån.

• Den ene forælder arbejder som pædagogmedhjælper til den lavest mulige sats, 155kr i timen. Der er 30km på arbejde.

Dermed kan vi udregne følgende udgifter for familien, med udgangspunkt i priser som de ser ud dags dato:

Realkreditlån 4% FF - 2400 kr

Ejerudgifter - 975 kr

Vedligeholdelse - 2000 kr

Vand og varme (energimærke C) - 1500 (bemærk her at familien ikke bruger meget varme eller vand. Om vinteren trækker de sig og bor sammen i den ene ende af huset, og holder den varm hovedsageligt, som vores bedsteforældre også gjorde).

Forsikringer (bil, indbo, hus, ulykke) - 1300 (dette er et samletilbud fra Alka med udgangspunkt i en konkret ejendom og et konkret køretøj der matcher ovenstående).

Benzin - 1000

A-kasse - 600

Mad og husholdning - 4000 (her må vi igen ej forglemme at vi sigter efter en levestandard langt under vores egen. Der er ikke kød på bordet hver dag, heller ikke hver uge. Herunder findes også penge til tøj og deslige, som udelukkende vil være købt brugt, og repareres når det går i stykker).

Her er ingen internet, ingen mobil, ingen abonnementer. Underholdning må lånes på biblioteket og ønskes adgang til det store internet, må dette foregå samme sted. Der er heller ingen ferier, ingen "diverse". Den form for luksus var ingenlunde noget fabriksarbejderen eller bonden kunne forvente. Faktisk er ovenstående langt over deres forventede levevis. Tænkt sig at eje et transportmiddel!

Samlede udgifter beløber sig til 13775. Spørgsmålet er så, hvor meget er det absolut nødvendigt at arbejde for at opretholde denne velstand?

Børne- og ungeydelser udløser 2200kr pr måned.

Da kun den ene ægtefælle arbejder, kan her hentes en skatteværdi fra dennes personfradrag på ekstra 1500 kr.

Yderligere er der 350 kr at hente i skatteværdi på rentefradraget fra RK.

Det vil sige at vores ene arbejdende forælder skal hjembringe 9725 kroner fra sit arbejde. Medregnet udelukkende personens eget personfradrag og beskæftigelsesfradrag, kræver dette en løn på 13500 før skat.

Personen arbejder som pædadogmedhæjlper til 155kr i timen. 20x155x4,33=13423. Der er altså blot behov for, at personen arbejder 20 timer om ugen. Til dem der regner med derhjemme, er det altså fire timer per arbejdsdag.

Det er altså muligt at arbejde lige så lidt eller mindre som man gjorde i fortiden og opretholde ikke bare samme, men en markant højere velstand. Kun fire timers arbejde pr. arbejdsdag for en person skal der til, for at en familie på fire kan overleve. Hermed behandles man for sygdomme, ens børn går i skole, man har sit eget værelse i et stort, opvarmet hus med indlagt vand, man har et køretøj der kan bringe hele familien hvorhen der ønskes i landet på få timer. Der kan altså ikke være tvivl om, at selv under de kummerlige forhold beskrevet ovenfor, lever man i en art af luksus som ikke er mulig at forestille sig for middelalderbonden.

Hvis du har læst med så langt, så håber jeg du synes det var en smule spændende, ellers beklager jeg! Er dette et argument for at vi ikke skal ønske os en kortere arbejdsuge? Nej. Selvfølgelig skal vi stræbe efter mere fritid og samvær, samtidig med at vi ikke skal gå på kompromis med vores levestandard. Dette er blot en for sjov post på en fredag, der sætter nogle af de valg vi tager - som vi måske ikke opfatter som valg - på spidsen igennem et historisk perspektiv.

TLDR: Her er min estimerede markedsværdi per segment:

Segment	Valuation	Evt. kommentar
Connectivity	$500-1.000 mia.	Båret af Starlink
AI (xAI)	$544-1.044 mia.	Baseret på konkurrenters valuation
Space	$200-300 mia.

• Anthropic-aftalen: Værdiløs
• Cursor-aftalen: Nutidsværdien er nok 0

---

Hermed et lille tankeeksperiment, hvor jeg prøver at se, om man kan retfærdiggøre den sindssygt høje valuation, som man sigter efter ved SpaceX IPO.

Der er tre forskellige segmenter i SpaceX:

• Connectivity: Starlink internet gennem satellitter

• AI (xAI): En form for ChatGPT-konkurrent

• Space: Opsendelse af raketter mv.

Connectivity

Det mest håndgribelige aktiv er nok Starlink. De voksede i 2025 fra 5 mio. til 10 mio. abonnenter. Altså 100% vækst eller omkring 19% per kvartal.

Fremskriver vi tallene så vil Connectivity nå en omsætning på $17 mia. og EBITDA på $10,9 mia. i 2026.

Det er altså noget af en forretning det her, som vokser 100% year-on-year og med 64% margin. Der er et enormt moat omkring forretningen, da meget få virksomheder kan sende så mange satellitter op, som SpaceX kan. SpaceX står for over 90% af alle opsendelser. Potentialet er enormt, da der er mia. i dag, der er på nettet og telefon.

Med den vækst, potentialet, margin og moat, så fortjener Connectivity en absurd høj P/E. Palantir er en anden hurtigtvoksende forretning, som har en P/E på 100. Antager vi derfor en P/E på 50-100, så vil Starlink/Connectivity alene altså være $500-1.000 mia. værd.

AI

Under AI finder vi både X (tidligere Twitter) og xAI.

Twitter havde en markedsværdi på $44 mia., da det røg af børsen. Da der ikke er tal for lige præcis X, er det nok lettest at antage, at dette stadig er X's markedsværdi.

xAI, som kan sammenlignes med ChatGPT og Claude, taber store beløb ift. indtægterne. På den anden side har man OpenAI og Anthropic, som er lignende selskaber, og de handles i øjeblikket begge privat til en valuation på omkring $1000 mia., og de rygtes også børsnoteret til omkring de her beløb.

Er det så bare varm luft? En AI-bobbel? Hvem ved? Det rygtes, at Anthropic omsatte for $5 mia. i første kvartal i år, og at de vil omsætte for $10 mia. i andet kvartal i år. Så der er altså kæmpe vækst og håndgribelig og meningsfuld omsætning inden for de her produkter.

Så hvis xAI kan komme op og konkurrere med de her virksomheder med deres produkt, så vil dennes valuation også ligge omkring $500-1.000 mia.

Space

Det er godt nok svært at sætte en værdi på Space-delen. Lige nu taber den penge, fordi de er ved at udvikle Starship - deres næste platform til at sende payload - og mennesker - ud i rummet. De er dog den mest succesfulde ift. opsendelse af satellitter og af mennesker. Et løst gæt ville nok være, at denne virksomhed kunne være $200-300 mia. værd på egen hånd.

Anthropic-aftale

Anthropic har indgået en aftale med SpaceX om at betale absurde $15 mia. om året frem til 2029. I princippet en aftale, der kunne være $15 x 30 P/E = $450 mia. i markedsværdi værd, hvis aftalen bare fortsatte i det uendelige.

Problemet er, at aftalen kan opsiges af begge parter med 90 dages varsel. Det ligner derfor mest af alt et trick til at pumpe markedsværdien ved IPO op.

Cursor-aftale

SpaceX har indgået aftale om retten til at købe Cursor for $60 mia. eller betale $10 mia., hvis de ikke køber dem op. Det er nok en aftale, som har høj risiko og potentielt højt afkast, så nutidsværdien heraf vil jeg vurdere til omkring 0.

Konklusion

Det ligner, at SpaceX altså kan være alt fra $1.200 til $2.300 mia. værd i det nuværende marked, og de sigter efter en IPO til $1.500 til $1.800 mia. Så det er ekstremt høje beløb, men de kan muligvis godt retfærdiggøres af de enkelte dele gennem den måde markedet værdisætter de ting på i øjeblikket.

Er der nogen der kan svare på om det koster gebyr og evt. hvor meget, hvis man indfrier forbrugslån hurtigere end planlagt ved Nordea?

Jeg står i en situation, hvor jeg kan indfri det sidste af lånet nu og her.

Jeg har haft ringet til banken, men h*n kunne intet gøre og skulle sende en mail til min rådgiver om ønsket. Jeg får derfor først svar i næste uge.

Hej venner
Spørgsmålet er nok stillet et hav af gange.
Fruen og jeg har oprettet ask kontoer og investeret dem fuld ud.
Nu skal vi igang på den almindelige aktiekonto
Vi kører meget gerne verdensindeks.

Men hvilke skal vi vælge, som er fordelagtige med hensyn til skat.

Kun verdensindex, har min interesse.

Vh

Jeg søger nogle kloge indspark til mine overvejelser om investering i kvante computer. Min kæreste er en it nørd, og han bliver ved med at sige, han tror det bliver det nye boom efter AI. Jeg kan også læse lidt rundt omkring, at folk tror lidt på det bliver lidt en “boomer”. Kan I komme med lidt nuancering, hvilke er gode, hvilke er ikke? Bør jeg købe ind på Ishares etf quanting computing? Jeg forstår ærligtalt ikke så meget om aktier, men vil gerne lære og forstå.😁

Hej pengemennesker

Hvordan tilføjes obligationer nemmest til investeringerne? Og der er noget man skal være særligt opmærksom på, i forhold til skat?

Angiv:
Jeres tillæg med eller uden Cibor3 renten
Afdragsfrihed eller ej

Nøgletal (brutto årsløn, gæld, aktiver/formue)

Type ejendom
Landsdel

Så kom der nogle tal frem: SpaceX havde i 2025 en omsætning på ca. 18 milliarder dollars, tabte 5 milliarder dollars og vil gerne værdisættes til 1800 milliarder dollars. Dvs. 100x salg og uendeligt meget ift. indtjening, da de taber penge.

Til sammenligning har Meta, som ligger omkring 1500 milliarder dollars i værdisætning en omsætning på 200 milliarder og 60 milliarder i profit.

Det er altså en helt vild værdisætning som ingen fornuftig investor kan købe ind til, selv hvis man tror på vækst for firmaet, som nu er et misk mask af SpaceX, AI og Twitter. De 2 sidste taber penge i stor stil og der er intet som tyder på at de kommer til at tjene penge i et meget konkurrencepræget marked.

Det tror jeg godt Elon er klar over, hvorfor han har lobbiet hårdt for at SpaceX nu kan optages i index indenfor 15 dage i stedet for den normale proces som tager omkring 1 år. Ideen er at det så tvinger alle fonde og ETF'er som følger index til at købe SpaceX selvom værdisætningen er helt skæv. På den måde kan Elon også afhænde sine egne aktier når lockup udløbet. Det er sku smart!

https://www.sec.gov/Archives/edgar/data/1181412/000162828026036936/spaceexplorationtechnologi.htm#id286866c4c474ba490d6531a57db9e93_57

​

Vi har været ude at se et hus til fremvisning, og ejendomsmægleren tog sig god tid og svarede på alle vores spørgsmål. Nu er vi så i den situation, at mavefornemmelsen ikke er der, og vi er ikke længere interesseret i huset. Skriver man en besked til ejendomsmægleren og fortæller det og takker for hans tid? Eller hvad er kutymen?

Hej!

Par i København. K under uddannelse (færdig med sin kandidat om 1 år - kommunikation) og M i fuldtidsarbejde (finanssektor). Ingen børn, ingen bil. Begge er 25 år gamle.

SU-gæld: samlet set 300.000 (primært brugt til udvekslingsophold / Australien og New Zealand så det har været dyre adresser…)

Samlet indkomst før skat: 65.000
Samlet indkomst efter skat 41.000

Samlet opsparing: 150.000 med mulighed for at låne 50-100.000 af forældre

Vi har altså negativ formue, men har efter M nu er i fuldtidsjob så kan opsparingen gå forholdsvis hurtigt op. Derudover går det endnu stærkere når K er i fuldtidsarbejde efter uddannelse. Men indtil da er vores rådighedsbeløb altså ret højt.

Vi vil gerne købe en lejlighed i København. Måske 3,2-3,5 millioner. Er det nogenlunde realistisk, og giver det mening allerede nu at snakke med banken?

Eller er der stadig lidt langt til den drøm og vi burde vente lidt?

Hej hestenettet

Vi har valgt ikke at købe hus alligevel, men fortsæt med at leje. Det betyder at vi står med en opsparing på omkring 160k som vi gerne vil investere, og det bliver nok på aktiesparekontoen i første omgang og så efterfølgende mdr. opsparing på alm. depot.

Spørgsmålet er så skal vi investere det hele på én gang i en bred fond/ETF a la amundi, eller er det bedre at sprede det ud og købe for 10k over de næste 16 måneder eller 20k over 8 måneder eksempelvis?

Vi vil gerne beholde dem i mange år frem, så det er mere om det kan være en idé og give mindre risiko for et stort fald tidligt ved ikke at investere det hele på én gang.

Tak!

Nogen der har erfaringer, de vil dele?

5 ud af 15 referenceejendomme i min deklaration er ikke sammenlignelige ift. vores, hvorfor jeg overvejer at gøre indsigelser mod den. Kan man det, og hvordan ville I gøre det?

Jeg har oprettet et depot for mindreårig på nordnet og vil investere hendes børneopsparing og vil bruge hendes personfradrag. Nogen der har gjort det samme og hvad investerer i, i ? :)

Hej. Med de historier om folk rundt om i verdenen der ikke kan betale. Vil det give mening at oprette en Revolut konto med lidt penge på, så man har et kort udenom Nets.
Eller vil det stadig blive ramt?

Hej,
Vi går en spændende tide i møde med løngennemsigtighed. Det bliver spændende at se hvordan det kommer til at påvirke den løn man får, og derfor rækker jeg ud til DKfinance.

Jeg er færdiguddannet finansøkonom, hvorefter jeg blev ansat i PwC som trainee. Jeg har nu færdiggjort HD2 og kan se frem til at blive associate efter sommer.

Mit spørgsmål er, hvad ville en med min karriere få i løn efter sommer? Ligenu får jeg 22,5.

Mit andet spørgsmål er, tror i løngennemsigtighed kommer til at have nogen påvirkning?

En god del af mine investeringer i investeringsfonde for techbranchen - f.eks. Nordnet Teknologi Indeks.

Det har jeg tjent en hel del på.

Er der investeringsfonde inden for andre brancher/markeder, som har lignende vækstpotentiale?

Hej alle ejendomsmæglere

Er der nogen der kan gøre mig klog på, om når man har fået en vurdering af sin bolig, til brug for omlægning af lån, om det er korrekt de sigter efter det tætteste, eller om den er en smule konservativ, i forhold til en mulig salgspris?