r/dkfinance

Jeg er lidt nysgerrig på, hvordan andre herinde tænker om børneopsparing – ikke så meget den tekniske del, men mere hvad pengene egentlig skal gøre for ens børn.
Vi har selv børn og er begyndt at overveje, hvor meget vi skal sætte til side til dem. Man kan jo hurtigt komme frem til ret store beløb, hvis man investerer løbende fra fødslen.
Men jeg synes egentlig, det rejser nogle lidt mere interessante spørgsmål:
Hvor meget sparer I op til jeres børn?
Er målet, at de skal have et stort beløb, når de bliver 18/21/25 – eller bare en økonomisk hjælp på et bestemt tidspunkt?
Skal pengene være øremærket til noget bestemt, fx bolig, uddannelse eller kørekort?
Eller skal de bare have dem og selv bestemme?
Hvad tænker I om risikoen for, at et stort beløb som 18-årig bliver brugt på noget ret kortsigtet?
Giver det overhovedet mening at forsøge at sikre sine børn økonomisk, hvis man samtidig gerne vil lære dem selv at skabe deres egen økonomi?
Og hvor går grænsen mellem at give sine børn et godt økonomisk fundament og at give dem for meget?
Jeg kan mærke, at jeg selv er lidt splittet.
På den ene side synes jeg, det er fantastisk at kunne give sine børn et økonomisk forspring, som kan gøre en kæmpe forskel – fx til indskud på en bolig eller uddannelse.
På den anden side tænker jeg også, at der måske ligger noget værdi i, at man selv skal kæmpe lidt for tingene og lære at håndtere penge, før man pludselig står med et større beløb.
Så hvad gør I andre?
Hvor meget sparer I op, hvornår får børnene adgang til pengene, og hvad forventer I egentlig, at de skal bruge dem på?
Og hvis I har voksne børn: Hvordan endte det så i praksis?

Det koster jo kassen lige for tiden. Og der er endda ikke afgifter på. Jeg tør slet ikke tænke hvad prisen var hvis de ikke havde fjernet afgiften på næsten 1kr / kWh

Hej,

Jeg er i gang med at fylde min aktiesparekonto og aldersopsparing op med S&P 500 ETF’er, og jeg er nu klar til at begynde at investere i mit frie aktiedepot.

Jeg forventer at investere omkring 20.000 kr. om måneden (jeg har sabbatår, så kun udgifter for 3300 ca) de næste ca. 11 måneder, og derefter forventer jeg at investere et større beløb på omkring 85.000 kr. i august 2027.

Indtil videre har jeg primært købt de akkumulerende ETF’er SXR8 og VUAA på ASK og Aldersopsparing. Jeg har dog forstået, at akkumulerende ETF’er ikke nødvendigvis er den skattemæssigt mest fordelagtige løsning på et almindeligt frit depot. Derfor har jeg kigget på DKIGI, som er distribuerende, men jeg er ikke helt sikker på, hvordan det fungerer i praksis.

Mine spørgsmål er derfor:

1. Hvordan fungerer beskatningen af udbytte på et frit aktiedepot, hvis jeg modtager udbyttet og efterfølgende geninvesterer hele beløbet?
2. Er der skattemæssigt nogen fordel ved en distribuerende fond som DKIGI frem for en akkumulerende ETF på et frit depot?
3. Hvor meget kan jeg cirka forvente at få udbetalt i udbytte + afkast, hvis jeg eksempelvis har 300 tusind investeret og det bare står og vokser
4. bør jeg vente med at investere i det frie depot, nu hvor der er tale om at ASK loft stiger?

På forhånd tak for hjælpen.

Som artiklen også kommer ind på, er det bedste man kan gøre nok, at lære sine børn nogle sunde økonomiske vaner. Da vi viste vores datter hvor meget mere tøj man kunne få for pengene ved at købe brugt, gik der lidt et lys op for hende og nu kigger vi stort set kun på reshopper og loppemarkeder.

Hvilke økonomiske vaner lærer i jeres børn?

To be or not to be - (overinvesteret i AI) that is the question?

Hi all,
Can anybody enlighten me about a very rough timeline if and when the ASK ceiling might be raised to the proposed 500k? If understood correctly, there is currently not even a “lovforslag”for this.
I wonder if I need to hold my horses with continuing to just investing into the depot (while current ASK is full). Tusind tak!

Hej alle
Min kæreste og jeg overvejer, hvordan vi bedst forvalter vores økonomi de kommende år, og jeg vil gerne høre, hvad I ville gøre i vores situation.

Vores situation:
• Vi tjener tilsammen ca. 120.000 kr. om måneden før skat
• Vi kan spare/investere ca. 35-40.000 kr. om måneden
• Vi bor til leje til 16.000 kr./md.
• Vi ejer en andelsbolig i København, som vi lejer ud det kommende år og derefter forventer at sælge (størstedelen af vores penge “står” i andelen)

Når andelen er solgt, forventer vi derfor at stå med en ok mængde kapital, samtidig med at vi fortsat har en høj månedlig opsparing.

Vi har ikke planer om at købe ejerbolig til os selv i København. Vi synes, priserne er meget høje, og vi overvejer på sigt at bo i udlandet i 1-2 år. Derfor vil vi helst ikke binde os til en bolig til eksempelvis 6 mio. kr., som vi måske senere skal leje ud.

Det, vi overvejer
1. Investeringsejendomme
Vi kunne eksempelvis købe en eller to mindre lejligheder uden for København til omkring 2 mio. kr. stykket og finansiere dem med lån.

Hvis de kan generere et fornuftigt cash flow, kunne det være attraktivt at bruge vores låneevne til at opbygge en ejendomsportefølje, samtidig med at lejerne betaler en del af gælden ned.
Men vi er usikre på, hvor meget sådan nogle investeringsejendomme vil påvirke vores fremtidige låneevne, hvis vi om nogle år alligevel gerne vil købe en bolig til os selv.

2. Fonde/aktier
Alternativet er at investere de ca. 35-40.000 kr. om måneden - samt kapitalen fra salget af andelen - i brede indeksfonde/ETF’er.

Det giver selvfølgelig større likviditet og diversificering, men vi er i tvivl om, hvorvidt vi dermed udnytter vores relativt høje indkomst og låneevne bedst muligt.

Hvad ville I gøre?
Hvis I stod i vores situation, ville I så:
Geare jer op i 1-2 investeringsejendomme?
Primært investere i brede indeksfonde?
Kombinere ejendomme og aktier?
Eller vælge en helt fjerde strategi?

Og især til jer med erfaring med investeringsejendomme:
Hvor meget påvirker et par udlejningsejendomme ens mulighed for senere at låne til egen bolig, hvis ejendommene har et fornuftigt cash flow?

Vi er primært interesserede i det langsigtede perspektiv: hvordan vi bedst bruger vores nuværende høje indkomst og låneevne til at opbygge formue.

Er de et reelt firma eller et fuskerfirma?

Er blevet ringet op af en telefonsælger, der har et godt tilbud uden spottillæg.

Jeg skal i disse uger give min arbejdsplads besked om hvordan jeg ønsker at håndtere de RSUer som vester i starten af 2027. Det virker tidligt, men det er fordi der er risiko for at vi har lockdown periode i næste åbne periode.

Det er første gang jeg står med muligheden for at sælge vestede RSUer og er i tvivl om hvad jeg skal gøre.

Jeg har tre muligheder:

1. Sælge dem alle og betale skatten (denne mulighed var min første indskydelse)

2. Sælge nok til at betale skatten og beholde resten

3 ikke sælge og finde pengene til skatten andetsteds fra

Det er et firma i vækst med større og større salg, fået plus på regnskabet de seneste par år, men det er højt prissat. Et dansk firma på amerikansk børs.

Hvad havde i gjort?

Graf

Kontekst

Hej

Jeg har købt en bil kontant (300000)

For at have penge når den en dag skal udskiftes, sætter jeg lige nu 3000 ind hver måned på en konto.
Der er næsten ingen rente.
hvad er den smarteste måde at sætte de penge på? Som udgangspunkt forventer jeg at have bilen ca fire år, men det kan pludselig ændre sig hvis jeg får et godt tilbud, eller en skør ide.
Pengene skal altså ikke bindes mere end at jeg kan få fat i dem inden for relativt kort tid maks 2-3 måneder.
Er der en smartere måde end en kedelig konto i banken.

15 rettelser/beskeder til min årsopgørelse på et år. 16.000 kr ekstra for 2023 og 2024, med renter oveni, fordi jeg ikke betalte et beløb i tide som de selv først fandt ud af senere. Man skal have imponerende timing for at nå at betale rettidigt på en regning der endnu ikke findes.

Sjovt nok var det bedre i gamle dage, altså for to år siden. Efterreguleringer af grundskyld for 2021-2023 blev opkrævet af kommunerne, helt uden renter. Fra 2024 overtog staten opkrævningen, og det er først der renterne dukker op. Skattestyrelsen forklarer det selv med at der for 2024 og 2025 ikke sker en samlet beregning af grundskyld og ejendomsværdiskat før årsopgørelsen, hvilket kan udløse restskat og renter. De retter det fra 2026. Så løsningen fandtes altså hele tiden, den lå bare i skuffen indtil nu.

Og så klassikeren: ring til Skat, bliv sendt til Vurderingsstyrelsen. Ring til Vurderingsstyrelsen, bliv sendt til Skat. Det er det tætteste jeg er kommet på at spille badminton uden ketsjer.

Medarbejderne er søde nok, hvilket faktisk gør det værre, for man kan ikke blive vred på nogen der tydeligvis heller ikke selv forstår systemet de sidder i. Og tænker dem der ringer ind, de fortæller dem ikke hvor godt et stykke arbejde de laver, tværtimod..

Betaler I bare og bider negle? Klager og venter et halvt år mens renten tikker videre? Eller har nogen fundet en genvej jeg ikke kender til?

Selvfølgelig skal de rigtige ejendomsskatter betales, det er der ingen diskussion om. Men mafiametoderne på renteopkrævningen er simpelthen gakkede.

Sidder og nørder skatteoptimering på mit frie midler-depot - kører ren STIIAM.

Hvad mener I er den klogeste strategi over 20 år?

• A) Realisere gevinst hvert år op til knækgrænsen på 27% for at geninvestere og hæve GAK?
• B) Lade det hele stå i fred for fuld compounding, og så tage skattesmækket til sidst?
• C) Blanding: Lade det stå urørt i måske 15 år, og derefter påbegynde realisering ud over en måske 5-årig periode op til 27% skat?

Skylder penge i aften, og har brug for et online casino der udbetaler straks. Kender i et? Sorry for atypisk post

Hej i skarpe hjerner,

Jeg følger ivrigt med herinde, og er imponeret over den feedback der bliver givet - den er ofte virkelig brugbar. Derfor håber jeg på, at vi kan få den samme sparring.

Vi står overfor at købe et hus til 3.200.000 kr., og vi er i syv sind om finansieringen. Helt specifikt overvejer vi at lægge 20 % i udbetaling (640.000 kr.) for helt at undgå det dyre banklån og "nøjes" med et realkreditlån.

Vores økonomiske nøgletal ser i grove træk således ud:
• Udbetalt om måneden (samlet): 55.000 kr.
• Kontant på opsparing: 700.000 kr.
• Investeret i aktier (frie midler): 750.000 kr.

Hvis vi lægger de 20 %, støvsuger vi stort set vores kontante opsparing (der skal jo også være til omkostninger ved køb, flytning osv.). Alternativet er at sælge ud af aktieporteføljen for at bevare en kontakt buffer.

Spørgsmålet er: Hvad giver bedst mening rent matematisk og risikomæssigt? Skal vi realisere aktier for at lægge de 20 %, eller skal vi beholde aktierne i markedet og tage et mindre banklån/større realkreditlån?

Jeg ved godt, der er mange nuancer, men jeg vil elske at høre jeres input og perspektiver på regnestykket.

Hvad ville i gøre i en sådan situation? Mange tak for feedback på forhånd!