r/dkfinance

Hejså

Jeg er 26 år og har ca. 1,5 mio. kr. i opsparing, som jeg kan lægge i udbetaling. Jeg overvejer at købe en lejlighed til omkring 3 mio. kr. i københavn og vil gerne have et 30-årigt afdragsfrit lån.

Jeg har læst flere opslag om emnet, hvor nogle skriver, at denne type finansiering primært er målrettet ældre boligejere. Er der nogen her, som har fået tilbudt et 30-årigt afdragsfrit lån som yngre førstegangskøber?

Er der eventuelt noget, man kan gøre for at forbedre sine chancer for at blive godkendt?

Tak på forhånd!

Hej finans-hestenet

Jeg er, som mange andre, ny i investering og har lige brug for høre om jeg bare har forstået lidt af det korrekt.

Det virker til der er koncensus om at fylde ASK med WEBN og så fylde evt overskydende lommepenge på STIIAM og så kommer man ikke helt galt afsted.

Er det korrekt forstået?

Derudover kigger jeg på at sætte en månedsopsparing op hos Nordnet. Kan se der er flere forskellige måder den kan sætte op. Er der en "Reddit-koncensus" om hvad der er smartest der?

Jeg håber i kan hjælpe mig lidt på vej og bekræfte mig i at jeg har fåetstået bare lidt af alt hvad jeg har læst op på ind til videre :)

I må lige bære over med mig her - Jeg er helt grøn på alt med aktier og aktiemarkedet, så jeg håber, at I måske vil tænke over at skrive pros/cons til én, som ikke er helt skarp på området :')

Jeg starter nyt job i en bank efter sommeren, hvor man har mulighed for at købe medarbejderaktier for maksimalt 20% af summen af ens løn (inkl. dit eget pensionsbidrag) og arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Det er en bruttolønsaftale, så jeg i stedet for at betale indkomstskat ved lønudbetalingen kommer til at betale aktieskat, når jeg sælger aktierne. Aktierne er skaffet til kurs 0 og til 10 kr/styk.

Jeg skal beholde aktierne i 12 måneder, hvorefter jeg frit kan sælge.

Jeg står til at få en månedsløn på knap 61k ex. arbejdsgiverpension.

Ville I tage imod denne ordning? Hvis ja, hvor meget af lønnen ville I investere? Jeg tænkte selv en ca. 5%, så det ikke var så risikofyldt. Kom endelig med jeres input og sig endelig til, hvis jeg mangler nogle vigtige informationer. På forhånd tak!

Som titlen måske indikerer, så er jeg temmelig overeksponeret i US tech og AI, og jeg hører ikke til dem, der tror det hele springer om lidt, men jeg synes måske på den anden side at jeg har rigeligt i den kategori, så overvejer at starte noget andet op og leder efter inspiration til, hvad månedsopsparingen kunne sættes i.

Det er ikke på ASK (den er fyldt op med blandt andet ovenstående) så det må gerne være realisationsbeskattet, udbyttebetalende snarere end lagerbeskattet ETF, da det skal så på almindeligt AKT depot.

Nogen ideer?

Jeg har brug for lidt hjælp fra jer, der ved mere om biler end mig.
Vi er en familie på to voksne og to små børn, og vi skal have en bil. Problemet er bare, at jeg ikke aner, hvad der giver mest mening økonomisk.

Jeg overvejer lidt forskellige muligheder:
Købe en brugt bil til ca. 100.000-150.000 kr.
Lease en bil.
Købe en dyrere bil, hvor jeg eventuelt bruger noget af friværdien i vores lejlighed (bor i København V, og den er steget ret meget i værdi).
Vi kører ikke særlig meget – måske 10.000-15.000 km om året. Arbejde ligger tæt på, så bilen bliver primært brugt til familieudflugter, indkøb, ferier osv.

Min drømmebil er egentlig en Audi A6 stationcar fra omkring 2017-2018. Jeg synes, den ser fantastisk ud, men jeg ved ikke, om det er en økonomisk dum idé, eller om den faktisk kan være et fornuftigt køb.
Hvis I stod i min situation, hvad ville I så gøre?
Billig brugt bil?
Leasing?
Eller købe den bil, man virkelig gerne vil have?
Og hvis nogen har erfaring med en Audi A6 fra 2017-2018 – både benzin og diesel – må I meget gerne dele jeres oplevelser. Er de pålidelige, eller bliver de hurtigt dyre at holde kørende?
Jeg er helt grøn på området, så alle råd og erfaringer er meget velkomne.

Hej alle,
Jeg står med en del penge opsparet igennem årene og overvejer virkelig at åbne en Aktiesparkekonto ved min bank, da jeg ikke selv har forstand på aktie mm. Vil i mene der er en bedre mulighed?

Update: hvad er bedst? Nordnet eller Saxo

Snakken om at Fusionere alle Europæiske børser har været i gang i snart 30 år efterhånden. Men resultatet af overvejelserne, har været intet mindre end intetsigende. Hvorfor ikke starte med at udnytte sammenholdet vi har i skandinavien, og fusionere vores 3 børser? Man skulle tro det vil have en positiv indflydelse på hele processen.

Tilsammen har vi 3, små lande nogle interessante industrier. Industrier som har fået stor efterspørgsel i løbet af de sidste par år, og som vil have stor betydning for fremtiden. Alt fra diverse råvarer/REE til pharma, forsvar, finansielle ydelser og alt indefor energiforsyning.

Vi alle 3 lider af relativt lav likviditet. Især Danmark. Måske har jeg et bias, fordi vi er dem som er dårligst stillet på området. At åbne op for mere likviditet, vil også gavne rigsfællesskabet som i forvejen har udlandsk efterspørgsel, hvor vi måske kunne "betale” vores naboer tilbage med en forlomme i investeringer i Grønland og Færøerne.

Men hvad ville ulempen for alle parter være, i en potentiel fusion? Hvorfor har vores politikere ikke et større fokus på at danne sammearbejdet på det her område?

Er der noget jeg har overset, eller går der ændre med samme spekulationer? Del dem ihverfald gerne!

Hej alle,

Jeg har fundet en lejlighed på Amager, som jeg virkelig er blevet forelsket i. Sælgeren er dog et dødsbo, så inden jeg afgiver et bud, ville jeg høre, om der er nogle særlige ting, man bør være opmærksom på ved køb fra et dødsbo.

Er der nogle faldgruber eller forhold, som adskiller sig fra et almindeligt boligsalg?

Derudover er jeg nysgerrig på, om det typisk giver lidt bedre muligheder for at forhandle prisen, når sælger er et dødsbo?

På forhånd tak for hjælpen:-)

Min kæreste og jeg planlægger at flytte sammen i hans andelslejlighed. Han ejer den 100 % og har betalt den fuldt ud, så der er ikke noget privat lån tilbage, kun den månedlige boligydelse til andelsforeningen.

Vi vil gerne have fællesøkonomi, og regner også med børn og på et tidspunkt at købe en større bolig sammen.

Jeg bor i en billig lejebolig, og derfor er det mig, der vil tabe mest, hvis vi ender med at gå fra hinanden. For at sikre mig, har han foreslået, at jeg køber mig gradvist ind i andelen ved at betale et fast beløb til ham hver måned. Vi vil få en advokat til at lave en aftale, så jeg løbende opbygger en ejerandel og får del i en eventuel værdistigning. Ideen er at undgå et banklån med højere rente, og at jeg selvfølgelig, skulle vi gå fra hinanden, ville komme ud med noget.

Jeg synes umiddelbart, det er en fin tanke, men jeg er i tvivl om, om modellen giver mening økonomisk.

Mine overvejelser er bl.a.:
- Hvis vi går fra hinanden efter fx 4-5 år, vil min ejerandel sandsynligvis være ret begrænset. Ville jeg være bedre stillet ved selv at investere pengene i stedet?

- Hvis vi får fuld fællesøkonomi, giver det så mening, at jeg samtidig betaler af på hans nuværende bolig?

- Er det rimeligt, at vi deler boligydelsen 50/50, når jeg ikke ejer boligen fra starten? Boligydelsen dækker jo drift, vedligeholdelse osv., men ikke afdrag på selve andelen.

- Hvad plejer man at gøre, når man senere sælger den bolig og køber en ny sammen? Fortsætter man med den oprindelige aftale, eller laver man typisk en ny?

Er der nogen, der har stået i en lignende situation eller har input til, hvad der er en fair og praktisk løsning? Er der faldgruber, vi bør være opmærksomme på?

Hej DKFinance

Ved siden af en almindelig børneopsparing har jeg en opsparing, hvor vi udnytter vores børns frikort gennem investering i kapitalindkomstbeskattede aktiver.

Indtil nu har jeg investeret hele det månedlige beløb på 500 kr. i Nordnet Global Indeks. Jeg overvejer dog følgende fremgangsmåde og vil meget gerne høre jeres input:

(1) Hver måned investeres de 500 kr. i Nordnet Global Indeks via månedsopsparingen.

(2) I slutningen af januar, når årets første indbetaling på 500 kr. er modtaget, sælges hele beholdningen i Nordnet Global Indeks, og provenuet investeres i VWCE. Eventuelle overskydende midler investeres fortsat i Nordnet Global Indeks.

(3) Herefter fortsætter de månedlige investeringer på 500 kr. i Nordnet Global Indeks frem til næste januar, hvor processen gentages.

Tanken er, at alle pengene er investeret hele tiden, at jeg kan benytte månedsopsparingen til de løbende køb, og at størstedelen af formuen på sigt placeres i VWCE med lave løbende omkostninger. Samtidig forventer jeg, at handelsomkostningerne ved den årlige flytning vil være begrænsede.

Hvad tænker I om denne tilgang? Er der noget, jeg overser?

Hi everyone, sorry that this post will be in English, but my Danish is not yet good enough to talk about finances.

I just graduated from a Danish university and found a job in Denmark, which means that I want to „tax optimise“ my investments. This is also why I opened an ASK with Saxo Bank. When investigating which securities I want to buy within this account I saw that the number of DKK denoted ETFs and (mutual) funds is rather limited, making the ETFs I have been investing in previously more appealing. As the ASK can only hold DKK (as far as I am aware), I can see that the best way to invest through the ASK is still buying ETFs traded on EUR/USD exchanges and just take the 0,25% FX fee from Saxo as it is still cheaper than any DKK denoted products.

My question now is if I am missing something or if there is a better way to handle it.

Thanks in advance to everyone!

Som titlen siger: hvor meget ville I købe for?

Vi er et par med en indkomst på ca. 66.000,- brutto.

Vi har svært ved at gennemskue, hvor meget vi ville skulle sidde for, i de forskellige prisklasser hus.

Vi ved, at til et hus til 1.150.000,- ville vi sidde for 11.500,- inkl. det hele ift. vand, varme, lån osv. Her ville vi lægge lidt over de 5%.

Men hvis vi nu købte et hus til f.eks. 1.850.000,- ; hvad ville vi så sidde for månedligt? Kan man regne det ud på nogen måde?

Vi vil virkelig gerne prioritere tid, stærk, stabil økonomi, osv. Men jeg kan godt mærke, at jeg også drømmer om et hus, hvor jeg føler vi kan bo altid med vores to børn, og at der også er plads til dem så lang tid de nu end ønsker.

Råd modtages virkelig med kyshånd!

Edit: Vores renter ligger på 4.5% i banken, og 4% realkredit som jeg har forstået det.

Vi kan kun lægge de 5%.

Jeg vil gerne udskifte min gamle 16-årige benzin bil med en ny. 1/3 af beløbet vil blive betalt på forhånd og resten er på løbetid. Omkostningerne i afgift, reparationer og drivmiddel er en VÆSENTLIG forskel, men jeg kan ikke få det ud af mit hoved med det store tab hvis bilen bliver totaltskadet (hvilket åbenbart bliver let besluttet da reparationspriser hurtigt kan overstige bilens værdi på elbiler). Jeg værdsætter sikkerhed meget, men jeg er heller ikke millionær

Kære DKFinance

Min kæreste og jeg er kommet i den heldige situation, at vi er blevet tilbudt købe vores første bolig - en andelsbolig i en forening med en meget sund økonomi. Den ligger i Gentofte Kommune og står til ca 1,5 mio. Jeg er netop flyttet til København for mit første fuldtidsjob og bor midlertidigt hos en bekendt, mens min kæreste mangler 1,5 år af sine studier og flytter herover enten der eller om 2,5 år. Jeg skal under alle omstændigheder bo der uden min kæreste den første periode, hvor jeg overvejer at udleje et værelse til en ven.

Vi har sparet en del op under studie og vi kan tilsammen lægge op imod 700.000 i udbetaling - dog er størstedelen placeret i aktier på ASK og frie midler, og der vil i så fald skulle realiseres nogle gevinster.

Vi har været i dialog med vores bank, som giver grønt lys til lejligheden, og kan tilbyde både andelsboligkredit og andelsboliglån til en rente på 2,7% p.a. med gratis oprettelse og gratis ekstraordinære afdrag. Jeg har på denne baggrund følgende spørgsmål:

1. Hvor meget ville I lægge i udbetaling? Det frister at beholde alle investeringer og kun lægge de ca 100.000, som vi har kontant/i Fairrente?

2. Ville I vælge andelsboligkredit eller -lån? Vi lever generelt meget sparsomt og har disciplinen til ikke at bruge af kreditten, men fleksibiliteten ved kredit virker fordelagtigt. Er der forhold vedr. rentefradrag, som man bør overveje her?

3. Er der umiddelbart andet i vores situation, som vi bør overveje?

Pft

Jeg er ved ar rydde op i en masse gamle ting fra kælderen. Her faldt jeg over et cigarsæt fra 1991, med en cigar i. Det har aldrig været brugt, men har lidt pletter fra noget grønt ir på den end “dut”. Der er også en gammel Corona cigar.
Hvad i alverden kan jeg tage få sådan et sæt?
Sættet er fra PEJ Collection. Der er stadig et byttemærke på. Det er købt i Magasin

Hej Alle, og undskyld for det nok simple spørgsmål.
Men vi overtager hus her 1/8, og jeg kom til at tænke på rentefradrag. Jeg kan se det automatisk bliver oplyst, men først ved årsopgørelsen.

Jeg ville jo gerne have fradrag fra første mnd, så vores netto udbetaling bliver “større” men jeg blev lidt i tvivl hvad præcis der skal skrives.

Vi har 30 års realkredit og banklån, plus bidragsats
I vores papir står det samlede beløb for renter på de 3 nævnte for 30 år.

Er det så eks: realkredit-renteomkostningen / 30 = omkostning , pr.år

Da vi så ejer huset 50 % er det så det halve vi oplyser hver på vores forskudsopgørelse, som rentebeløb.

Håber det giver mening.

Halløjsa,

Jeg sidder og er ved at kigge de fleste afkroge af økonomien lidt igennem, og kom lidt til at studse over hvad i har af holdning til diverse forsikringer man kan erhverve sig igennem sit pensionsselskab.

Som så mange andre, har jeg tvungen pension igennem PFA. Jeg har tidligere sat det op til at jeg selv vælger hvordan pensionen investeres og det bliver bare smidt i et kedeligt og billigt verdensindeks ved PFA, og det er i og for sig fint. Så kom jeg til at se på forsikringer her i går. Giver pt ca 8.000 om året til PFA for diverse ting som udbetaling ved død, lønerstatning ved tab af erhvervsevne osv osv. Når man tænker hvor meget 8.000 er af det der bliver indbetalt, så virker det som en ret dyr post. Især når man tænker på renters rente af en pensionsinvestering som kommer til at stå i mange mange år, og som ville nyde godt af alt ekstra investeret vs. smidt i forsikringer.

Jeg er helt indforstået med at forsikringerne er helt op til mig selv og at jeg selvfølgelig bare skal gøre det jeg har det bedst med og får mig til at sove godt om natten.

Jeg er mest interesseret i at høre hvad jeres tanker er om disse forsikringer, hvor i optimerer/skærer ned eller hvad i mener giver super god mening at beholde.

Hvad er den absolut billigste bil at eje pr. kørt kilometer? Del gerne jeres regnestykke.

Min kone og jeg er uenige, og jeg håber, at finance kan hjælpe med nogle rigtige eksempler.

Hun mener, at en billig elbil er den klart billigste løsning over tid.

Jeg har derimod hørt fra flere mekanikere og bilforhandlere, at den billigste løsning ofte er at købe en ældre "spand" til 10-20.000 kr. og køre den sænk (givet at dette et gamble!).

Jeg synes, at de fleste sammenligninger på nettet bliver lidt misvisende, fordi de sammenligner nye biler til samme pris. Det giver selvfølgelig et billede, men hvis valget i virkeligheden står mellem:

• en brugt benzinbil til 15.000 kr.
• en brugt elbil til 120-180.000 kr.

...så er regnestykket et helt andet.

Ja, en elbil kan være 50-80 øre billigere pr. km i energi, men hvis den samtidig koster 100.000-150.000 kr. mere at købe, så skal man køre virkelig mange kilometer, før den forskel er tjent hjem.

Derfor er jeg ikke interesseret i teorier, men i jeres faktiske tal (som jeg virkelig håber at i vil dele, så vi kan tage udgangspunkt i reel data).

Hvis I vil dele jeres økonomi, må I meget gerne skrive:

• Bil (mærke/model/årgang)
• Købspris
• Hvor længe I har ejet den
• Km kørt om året
• Service og reparationer pr. år (ca.)
• Forsikring
• Grøn ejerafgift
• Strøm eller brændstof
• Eventuelt salgsværdi, hvis bilen er solgt

Mit mål er at regne den samlede pris ud pr. kørt kilometer – inklusive købspris, værditab, drift, service osv.

Jeg leder ikke efter den bedste, flotteste eller mest komfortable bil.

Jeg leder kun efter den billigste måde overhovedet at komme fra A til B på.

Er det stadig en gammel benzinbil til 15.000 kr., eller har en billig brugt elbil faktisk overtaget den titel?

Jeg håber, nogle af jer har regnet på det – eller endnu bedre, har flere års faktiske udgifter at dele.

Jeg er 29 og kommer umiddelbart til at tjene ~30-50k kr. over mellemskattegrænsen for i år. Gennem mit arbejde indbetaler jeg samlet pt. omkring 7-8k kr./m til en kombination af livrente og ratepension, men jeg er ikke helt tilfreds med hverken forvaltningen eller gebyrerne. Ratepensionen bliver ikke udnyttet fuldt ud, hvilket jeg ikke selv kan ændre på. Der står i dag 200-400k kr i firmaordningen. Der står intet i en aldersopsparing, men det er heller ikke fradragsberettiget.

Giver det mening at oprette en privat ratepension, fx hos Nordnet, og indbetale op til fradragsgrænsen (fratrukket firmaets rateindbetalinger) – dog højst så meget, at jeg netop kommer under mellemskattegrænsen – for at skatteoptimere? På papiret virker det optimalt, men jeg ved ikke, hvor skeptisk jeg skal være over for det nuværende boomer-skæve pensionssystem.

Pengene ville nok stå i WEBN eller noget mere risikabelt, nu hvor der umiddelbart alligevel er rigtig lang tid til, jeg skal på pension (hvis nogensinde 🙃).

Som spørgsmålet lyder, hvad vil I så gøre anderledes?