Hvordan vil du håndtere et nyt loft på ASK?
Det forventes, at en kommende finanslov hæver loftet på aktiesparekontoen til 500.000 kr.
Hvis det går igennem, hvad gør I så med jeres månedsopsparing? Vil I blot sætte den på pause og sende de nye indbetalinger til ASK, indtil den er fyldt op igen?
Eller vil I sælge ud af det almindelige depot og tage skattesmækket nu for hurtigst muligt at udnytte ASK'ens lagerbeskatning på 17 %?
Hvis man fx har 350.000 kr. på et almindeligt depot fra månedsopsparingen, hvor ca. 150.000 kr. er afkast, ville du så tømme den og betale 27 % i skat (ægteskab) for hurtigt at få hævet ASK fra de nuværende 200.000 kr. til 500.000 kr.?
Umiddelbart tænker jeg, at fordelen ved ASK'ens lave skattesats på 17 % sat op imod fremtidig beskatning på op til 42% på depotet ved et senere slutsalg, opvejer den skat det skal betales her og nu - forudsat man kan holde den på de 27% men er nysgerrig efter at høre andres mening.