u/CauliflowerShort5455

Image 1 — TooGoodToGo
Image 2 — TooGoodToGo
▲ 1.3k r/lidlaldihun+1 crossposts

TooGoodToGo

Jeg har tidligere været stor fan af lykkeposer fra toogoodtogo. Jeg synes, at konceptet er fantastisk, at maden, butikkerne ikke når at sælge, bliver "redet" af en forbruger, som til gengæld får det billigere. Men sådan forholder det sig åbenbart ikke længere.

Jeg har tidligere købt en tgtg engang imellem fra den lokale coop 365, men med tiden, er posens værdig blevet ringere og ringere. Engang var den fyldt til toppen med alverdens lækkerier, nu finder man et franskbrød og et par pølsehorn og kanelsnegle. Forleden så jeg så, hvorfor poserne ikke er så store længere.

Selvom de havde lavet 3 halvfyldte tgtg-poser, gik en medarbejder og tømte resten af brødskabet i en affaldssæk, som så røg i skraldespanden bag butikken. Jeg fik helt lyst til at hente den efter lukketid, men gjorde det ikke. Men i går, der kunne jeg ikke stoppe mig selv fra at kigge i den container, og rigtigt nok, så lå der en øverst en hel affaldssæk, hvori der udelukkende var ting fra brødskabet, som absolut ikke fejlede noget som helst.

I posen lå følgende:

17 pølsehorn

10 spandauere

3 kærnemælkshorn

2 hele dagmartærter

1 kanelstang kage

1 pizzasnegl

Jeg kan ikke på nogen måde se meningen i, at alt det mad hellere smides ud frem for at komme i toogoodtogo-poser. Jeg er helt forarget over, at de kan finde på det. Sådan en posefuld havner nok i skraldespanden hver eneste dag, og har gjort det hele det seneste år. Det er fuldstændig tåbeligt, og hele konceptet med toogoodtogo ødelægges.

Er der andre, ser har oplevet lignende og kan der ikke gøres noget, for ar butikkerne stopper det store spild?

u/CauliflowerShort5455 — 9 days ago