Særeje/ægtepagt og arv fra udlandet
Hej! Undskyld mit dansk – jeg er selvfølgelig ikke dansker 😅
Jeg skal giftes med en dansker næste år, og vi har talt om ægtepagt og lignende. Vi er helt enige om, at den lejlighed vi bor i – en andelsbolig som han købte før vi mødtes – selvfølgelig er hans, og at jeg ikke har nogen ret til den. Vi har også næsten den samme i opsparing, så det er heller ikke et problem.
Det jeg er bekymret for er, at jeg på et tidspunkt vil arve et par ejendomme fra udlandet (udenfor EU) og muligvis også modtage nogle penge som donation. Pengene kommer fra en retssag min far har haft mod en bank i mit hjemland i over 30 år, men sagen er stadig ikke tæt på at være afsluttet.
Som jeg forstår dansk lov, så er det mine forældres testamente som kan beskytte arven/ejendommene ved at skrive, at de kun skal tilhøre mig, så min partner ikke automatisk har ret til 50% af dem.
Problemet er, at det er meget dyrt at lave testamente i mit hjemland, og processen bliver meget mere kompliceret. I stedet for kun at bruge en notar, skal man hyre en advokat og skatterne/gebyrerne bliver også meget højere.
Findes der nogle juridiske alternativer i Danmark, som kan sikre at værdien af ejendommene (eller ejendommene selv, hvis vi ikke sælger dem) forbliver mine?
PS: Jeg elsker selvfølgelig min partner meget højt – men mine forældre har arbejdet ekstremt hårdt hele deres liv for det her, og jeg vil gerne beskytte det så meget som muligt.