Fortæl mig, det nok skal gå 🥺
Vi har et barn på 1,5 år, og har lige fundet ud af at jeg er gravid igen - der vil ved fødslen være omkring 24 måneder imellem de to. Vores barn er fantastisk, men det har været en stormfuld proces for os at blive forældre, og det har haft store fysiske og særligt mentale konsekvenser, som vi kun lige er begyndt at se bedring på. Vi har altid tænkt at vi gerne ville have to børn, men efter oplevelsen med vores første, blev vi oprigtig i tvivl om vi skulle have flere - den tanke var dog ved at forlade os igen, og var blevet erstattet af tanken om at vores første mindst skulle være 3 år, før vi skulle prøve igen. Og nu står vi her, hvor jeg er blevet gravid ved et uheld… Jeg synes stadig vi kæmper med mange ting, og dårlig søvn og lidt forældede baby-metoder (flaske aften og nat, vugge i søvn) præger stadig vores hverdag. Vi er egentlig glade for graviditeten og føler at der måske er en højere mening med timingen, men jeg er bare så bekymret. Bekymret for at være gravid med et lille barn, bekymret for om det er synd for vores barn at det fulde fokus allerede bliver fjernet, bekymret for om vi overhovedet kan klare det bare generelt, men også hvis vi rammes af nogle eller alle de ting, som gjorde det svært sidst 🥺
Så kære Reddit, har I et godt råd eller en solstrålehistorie, I vil dele? Det ville jeg virkelig værdsætte 🫶🏼