u/DangerousQuit8634

Edit: Hold da op det gik stærkt! Tusind tak for jeres svar! Jeg tænker egentlig det hele lidt bekræftede det jeg mente, selvom jeg måske fik det beskrevet lidt dårligt

Jeg er med på, at hvis jeg holder hovedet koldt de næste 10 år, virker det her som en dårlig beslutning, men da økonomien i vores lille familie er en lille smule usikker de næste par år, så føler jeg mig mere sikker i, ikke at være så eksponeret, men samtidig have noget investeret. Jeg forventer ikke at skulle bruge pengene, men står jeg pludselig og mangler dem om et par år, og markedet er dykket 30%, ville jeg nok ærgre mig lidt, så den bekymring gider jeg ikke at gå med - selvom nogle jo ville mene, at det er småpenge, så er det det ikke for os lige pt

Hej alle kloge investeringshoveder

Jeg er ikke sådan helt vildt fanatisk sat ind i investeringer, skattefordele/ulemper, ASK, aktiedepot m.m. Jeg ved sådan nogenlunde det basale

Sagen er bare den, at jeg på det værst tænkelige tidspunkt - lige da Nordnet åbnede for ASK, i november 21, smed lige omkring de 100.000 derind, som jo så ca 6 måneder senere var faldet drastisk. Siden har jeg investeret en lille smule, men ikke noget voldsomt i min ASK. Derudover har jeg en månedsopsparing, og et alm. Aktiedepot

Jeg tænker dog, med de seneste par måneders optur, at jeg vil sælge godt og grundigt ud af mine beholdninger, da jeg simpelthen ikke kan forstå i mit lille hoved, at det kan være holdbart i længden. Jeg er oppe ca 35% på et år, og er kommet godt i plus fra mit startpunkt, så tænker det bedste for mig vil være at realisere nogle gevinster, og holde dem i kontant beholdning derinde, indtil jeg igen synes jeg har temperament til at investere dem. Umiddelbart vil jeg sælge ca halvdelen af mit portfolio (ca 100.000)

Med min nuværende situation, betyder det at de resterende 100.000 investeret i princippet er ca 50/50 afkast/indskud, hvis det giver mening

Beklager hvis skrivet er lidt rodet, men giver det mening for jer, eller hvad tænker I er den bedste vej frem herfra?

reddit.com
u/DangerousQuit8634 — 15 days ago