Vi har booket et hotel gennem Hotels.com. På deres side står der tydeligt, at man som gæst kan benytte poolen på et nærliggende (større) hotel.
For at være helt sikre ringede vi til vores hotel inden booking for at høre, hvordan det fungerede. De bekræftede det hele og gav os alle detaljerne. Nu har vi så booket og betalt, men modtager pludselig en mail fra det store hotel om, at det koster 3.138 kr. ekstra for en uge at bruge poolen.
Der står intet på Hotels.com om ekstra betaling og hotellet nævnte det heller ikke i telefonen. Havde vi vidst det, havde vi aldrig valgt det her sted. Er der nogen, der har prøvet noget lignende med Hotels.com? Er det bare sur røv, eller har vi fat i den lange ende her, når faciliteterne er markedsført som værende til rådighed (uden info om merbetaling)?