Er det altid usikkerhed at have det svært med en partners fortid?
Okay, det her er seriøst første gang jeg laver et opslag herinde, men jeg kunne simpelthen ikke lade være efter at have læst debatten i det andet opslag 😅
Jeg blev faktisk lidt ramt af hvor mange der bare skrev at manden var usikker og skulle “komme over det”, fordi jeg egentlig godt kan forstå de blandede følelser — også selvom jeg er kvinde.
Jeg føler nemlig selv, at jeg oplevede for meget seksuelt da jeg var yngre. Dengang tænkte jeg ikke over det som noget forkert, men hvis jeg skal være helt ærlig, handlede meget af det nok om at søge opmærksomhed og bekræftelse. Og den opmærksomhed var egentlig ikke særlig god eller givende når jeg ser tilbage på det i dag.
Efter jeg har fået mand og barn, og oplevet hvad kærlighed og tryghed er for mig, ser jeg helt anderledes på sex og intimitet. I dag føles det meget mere sårbart og betydningsfuldt for mig.
Derfor kan jeg faktisk også godt forstå hvorfor nogle mennesker kan have svært ved en meget voldsom seksuel fortid hos en partner. Ikke fordi man skal shame folk eller fordi de er dårlige mennesker — men fordi sex betyder forskellige ting for forskellige mennesker.
Hvis man vendte situationen om, tror jeg også mange kvinder ville have det svært med fx en mand der havde købt meget sex eller haft et ekstremt seksuelt liv.
Så mit spørgsmål er egentlig:
Er det automatisk usikkerhed og dobbeltmoral hvis man har det svært med en potentiel partners seksuelle fortid — især hvis man selv har en? Eller må man godt ændre syn på sex og intimitet med tiden uden at være hykler?