Se passivt efter nyt job
Mest en rant, men jeg vil egentlig gerne høre andres erfaringer.
Er småirriteret over ting i mit nuværende arbejde. Mange småting. Stadig objektivt set et virkelig godt job, god virksomhed.
Jeg vil gerne afsøge om der kunne være noget endnu bedre. Jeg har lyst til bare åbent at skrive på linkedin, præcist hvad jeg leder efter og håbe nogen kontakter mig. Altså hvilke opgaver jeg brænder for, hvilken type virksomhed jeg synes er interessant mv. Jeg har mange connections jeg jævnligt interagerer med, så tror måske det ville virke ok, hvis jeg ikke var i job.
Men... Udover at det i sig selv er lidt career-suicide-agtigt ift. mit nuværende job, har jeg også været leder et stykke tid. Så det ville nok skabe lidt unødig nervøsitet blandt mine ansatte og af den grund også offentligt vidne om min dårlige dømmekraft.
Suk. Skal jeg virkelig i gang med at række ud til en hel masse virksomheder for at prøve at afklare om der kunne være et godt fit et sted? Er træt bare ved tanken om beskeder, uopfordrede ansøgninger, kaffemøder, recruiterkald uden at vide om der overhovedet er noget interessant. Eller er der en genvej?