r/dkkarriere

Jeg er stadig relativt ny på arbejdsmarkedet efter uddannelse, og har haft job et halvt års tid. I min kontrakt beskrives min arbejdstid, som ikke må flexes. Derfor har jeg mødt ind og gået præcis som der har stået, med mindre der har været noget som har holdt mig lidt længere.

Dette er jeg åbenbart den eneste der gør, alle andre kommer tidligere og går senere end jeg.

I går blev jeg kaldt ind ad min chef, som gav mig en skider over at jeg var så opmærksom på klokken. Det skulle jeg åbenbart rette op på. Til dette spurgte jeg om de ikke mente mine opgaver blev færdiggjort til tiden, og fik at vide det ikke var problemet.

Jeg optjener ikke afspadsering eller får løn for overarbejde, hvorfor jeg helt ærligt ikke gider arbejde mere. Der er i forvejen ret mange tvungne selvbetalte pauser, som hurtigt løber op.

Er det normen at det forventes man lægger ekstra arbejdstimer hver eneste dag, eller har jeg en sindssyg chef?

Råd og vejledning modtages gerne

Er fleksjobber. Det betyder jeg har været gennem en årelang udredning, behandling, arbejdsprøvning og tilbragt 7 år på kontanthjælp. Er inviteret til en jobsamtale i næste uge. Dejligt sted, de er vant til at have fleksjobbere. Dette er altid et kæmpe plus. Timerne matcher 100 %. Arbejdsopgaverne er vitterligt min stærke side. Jeg har 25 års erhvervserfaring, i flere brancher - er udlært, har ledererfaring og har været selvstændig også.

Trommehvirvel.... lønnen er 135,- i timen. Alle som kender til fleksjob-systemet ved at timelønnen er yderst vigtig, da det er den som bruges til at udregne en fuldtidsløn.

Hvordan forhandler jeg løn, uden at hive den lille violin frem? Det her handler ikke om "at ville have mere" det handler vitterligt om livskvalitet. At kunne gå til tandlæge. Betale husleje (som konstant stiger) købe mad og medicin. Udgifter til og fra arbejde.

Har sjældent mødt SÅ lav en timeløn. Ever. Hvad sker der? Og hvordan forhandler jeg, uden at miste den stilling?

Gode råd modtages med kyshånd. Har aldrig følt behov for lønforhandling fra dag èt.

Hvordan spørger man på en god måde i en ansættelsesproces om der er åbent for, at en stilling omlægges til mindre end 37 timer? Første samtale er afholdt, og ved der ligger en snak forude om praktiske ting såsom timer og løn.

Er der nogle fordele ved fleksjob? Udover skånehensyn og det tilpasset ens behøv, er lønnen ok? Har arbejdet 37 timer før men ka ikke mere

Jeg har en veninde der arbejder i et privat firma. I dette firma må konference-/kursusvirksomhed ikke tidsregistreres ud over normal arbejdstid, dvs. hvis et arrangement som firmaet definere som sådan, går ud over den normale arbejdstid, lad os sige 8 timer om dagen, betaler man selv yderligere timer selv. De fleste faglige arrangementer er oftest planlagt tilsvarende en fuld dags arbejde, så for de fleste er det ikke et problem. Min veninde er dog deltidsansat, og må stadig ikke tidsregistrerer ud over sin normale arbejdstid, heller ikke selvom det er et heldagsarrangement som er flere timer længere end vedkommendes normale arbejdstid.
Jeg undrede mig lidt over denne praksis, men min veninde fastholdte at sådan er reglerne og at hun har tjekket op på det.
Det er et stort, velfungerende firma med stort overskud hvert år, så jeg synes det virker en anelse småligt ikke at vil betale medarbejdernes timer brugt på arrangementer som firmaet selv indkalder til. Der er ikke tale om kursusvirksomhed hvor medarbejderen får nye kompetencer eller et kursusbevis som kan bruges udenfor/efter ansættelse i firmaet, der er mere tale som et 'fagligt arrangement'.
Er det kun mig der synes det er underligt, eller er det bare helt normalt? :)

Håber at dette er det rigtige forum at spørge i. Jeg har siden januar været ansat i 18 timers fleksjob som organist, og det er lykkedes mig at spare så meget op at jeg har kunnet købe andelsbolig i samme by, som jeg arbejder.

Det betyder at jeg skal flytte til en ny kommune. Jeg ved at min fleksjob-bevilling burde følge med, så jeg ikke skal igennem hele møllen med rehabiliteringsteam igen (hvilket jo også ville være tåbeligt, når jeg har en ansættelse)

Men jeg kan simpelthen ikke blive klog på, hvordan jeg får "rykket" mit fleksløntilskud til den nye kommune. Min sagsbehandler skrev at jeg skulle kontakte kommunen (uden noget specifikt om hvilken del af kommunen), og melde at jeg flyttede dertil og at jeg var i fleksjob. Men lige hvordan jeg så gør det...?

Jeg har meldt selve flytningen, men det andet er jeg strandet lidt på. Er det sådan noget som Borgerservice kan hjælpe med eller?

Halløj alle!

Jeg har fået en elevplads i en mindre IT-virksomhed. Indtil videre har der ikke været nogen snak om dresscode, men jeg kan se at alle mandlige kolleger går med skjorte hver dag.

Personligt bryder jeg mig ikke meget om at gå i skjorte, synes ikke det er behageligt, men samtidig vil jeg jo gerne fremstå proffesionelt.

Ville det være mindre "professionelt" at gå med polo T-shirts?

Halløj med jer.

Jeg er en kvinde på 27 år og blev sidste år færdiguddannet salgsassistent i detailhandlen. Jeg har været i den samme butik i 5 år, så efterhånden kender jeg både butikken, jobbet og branchen ud og ind.
Jeg er dog begyndt at overveje, hvad jeg ellers kunne tænke mig. Jeg kan egentlig godt lide salg, kunder og den kontakt, man har med mennesker, men jeg synes ikke længere, at det er attraktivt at stå på butiksgulvet på fuld tid.

Især arbejdstiderne og lønnen fylder. Centeret har åbent til kl. 19 på hverdage, og nu bliver weekendåbningstiderne også udvidet fra kl. 16 til 17. Det er jeg ærligt talt lidt træt af, når man i forvejen har mange lange dage. Samtidig er der desværre ikke rigtig mulighed for at forhandle sig til en højere løn, hvilket også får mig til at kigge efter andre muligheder.

Jeg synes faktisk, at byggebranchen er lidt spændende, især det med byggeri, materialer, plantegninger, indretning osv. Jeg ved bare ikke helt, hvordan man kommer ind i branchen med min baggrund.
Jeg har blandt andet overvejet en onlineuddannelse som indretningskonsulent hos NOA, men jeg er meget i tvivl om, hvorvidt den reelt giver gode muligheder bagefter. Hvis nogen herinde har taget uddannelsen eller kender nogen, der har, må I meget gerne dele jeres erfaringer 😄

Jeg kunne godt tænke mig et job, hvor jeg stadig kan bruge mine salgserfaringer og min erfaring med kunder, men hvor der også er mere skrivebordsarbejde, planlægning eller rådgivning og lidt mindre tid på salgsgulvet.
Jeg kan dog ikke overskue at skulle tage en 3-4 årig uddannelse, og jeg er også lidt usikker på, hvilke muligheder jeg har med min nuværende uddannelse og erfaring. 🥲

En anden ting, jeg tænker over, er, at jeg bruger høreapparater. Jeg er ikke døv og hører næsten normalt med dem, men jeg oplever indimellem, at jeg ikke får fat i alt, hvad der bliver sagt i telefonen på arbejdet, da det er gamle telefoner. Derfor er jeg lidt bekymret for jobs, hvor en stor del af arbejdet foregår over telefonen.
Det lyder måske som en lille eller åndssvag bekymring, men fordi jeg har haft lidt dårlige oplevelser med det gennem mit arbejdsliv, fylder det faktisk en del hos mig. ❤️‍🩹
Så jeg håber, der måske sidder nogle herinde, som har stået i noget lignende eller har gode idéer til, hvilke jobs eller brancher jeg kunne kigge mod med min baggrund?
Jeg vil meget gerne høre både konkrete jobtitler, uddannelser, kurser eller personlige erfaringer 🥰

Og på forhånd tak, og beklager det lange skriv!

Som overskriften måske indikerer så vil jeg gerne finde et andet job

Jeg skal snart tilbage fra barsel og jeg har ikke lyst til at komme tilbage i i nuværende stilling

Jer der har lavet jobskifte hvad laver i nu? Behøver ikke nødvendigvis være sygepleje faget. Faktisk helst andet end det

Jeg har været ansat på min arbejdsplads i to måneder. Lederen har generelt været rigtig god i hele den periode. I dag snakkede vi så om, at flere fra min afdeling skal til en slags uddannelse, hvor man kun får to forsøg til at bestå. Jeg fortalte, at jeg har rigtig meget eksamensangst, så jeg kommer til at være meget nervøs til den eksamen.

Hun svarede så, at hvis jeg har eksamensangst, så bør jeg overveje, om jeg skal fortsætte med at være på den her arbejdsplads, for her er hver dag en eksamen. Jeg svarede, at der er meget forskel på at tage på arbejde og præstere ordentligt hver dag, og så på at skulle bestå en eksamen. Hun svarede, at det er der overhovedet ikke forskel på, for her vil kollegaer hver dag bedømme hinandens præstation.

Kort efter snakkede kollegagruppen og lederen om ansættelser, da de søger flere medarbejdere i netop min stilling (social- og sundhedsassistent). Jeg nævnte så, at jeg til min ansættelsessamtale var virkelig nervøs pga min eksamensangst, da en ansættelsessamtale er en form for eksamen, og jeg blev spurgt, om jeg var ok - men at dem der var i ansættelsesudvalget var søde og professionelle, og at jeg begyndte at slappe af bagefter. Her svarede min leder så, at det kun var fordi, at jeg var til samtale med den forrige leder, og at den ikke var gået hos hende.

Nu sidder jeg med en følelse af, at hun bare venter på at opsige mig, og at jeg måske allerede nu bør begynde at lede efter andre muligheder.

Jeg har været rigtig glad for arbejdspladsen, og vil meget gerne blive her. Jeg skal til 8-ugers-samtale med hende i morgen, og jeg er meget nervøs for, hvad der kommer til at ske.

Hvad ville i gøre?

Hej med jer,

Lang historie kort, så er jeg "endnu" en, der er ved at køre død i kontorarbejde. Folk ændrer sig osv..
Lige pt. har jeg et godt, comfy kontorjob med anstændig løn, fuldstændig fantastiske arbejdsvilkår, gode kollegaer, fornuftige opgaver, fornuftig tempo osv.

Men for dælen, jeg synes, der mangler noget. De diskussioner vi har, og de emner der skal diskuteres; Den stædighed og passion folk har omkring ting, der for mig ofte forekommer så vanvittigt ligegyldigt, det dør jeg i. Jeg dør lidt hver uge.

Jeg har de sidste 2-4 år gået og tænkt og tænkt og tænkt, om ikke jeg skulle prøve noget helt andet. Men hvordan gør man? Hvordan tager man springet, hvor starter man? - Bare så jeg blot ikke risikerer, at miste for meget og træde for stort ved siden af.

Til info, så er jeg uddannet maskinmester og har arbejdet som det i små 10 år, både lidt i drift, men størstedel som noget bindeled mellem kontor og drift. De sidste par år er det gået op for mig, hvor meget jeg egentligt brændte for skibs-og søredning, men idéen om at arbejde til søs er lidt forsvundet for mig efter en praktikperiode der var til søs.

Samfundsmæssige opgaver er vigtige for mig (Og jeg har da også arbejdet med infrastruktur 99% af tiden efter endt uddannelse), så jeg har overvejet en række forskellige ting:

* Politiefterforsker

* Ambulancebehandler

* Flyvevåbnet (med potentiale for udsendelser)

* On-shore (med potentiale for udsendelser) ved Søværnet

Både flyvevåbnet og søværnet dør dog lidt for mig i forhold til jobmuligheder og ønsket bopæl.

Jeg er ikke umiddelbart bekymret for de fysiske optagelseskrav, men jeg er mere bekymret for, om der faktisk er snerten af en fremtid i noget af det, og hvordan jeg potentielt set laver skiftet. Økonomien er ikke presset, men hvis jeg skal tage 4 års uddannelse eller whatever uden overhovedet SU, så kan det måske blive lidt træls.

Så mine spørgsmål er egentligt:

* Hvordan undersøger jeg det her godt?

* Hvordan bliver jeg mere sikker på økonomien?

* Reality-check, er det helt galt det, jeg har gang i? Er der andre steder, jeg kan kigge hen eller tage kontakt til for inspiration?

Jeg håber jeg kan få lidt hjælp til at komme på rette vej, jeg har trods alt 30+ år tilbage på arbejdsmarkedet.. 💀 Jeg har prøvet at bruge lidt sparring igennem fagforening; Hun var virkelig sød at snakke med, men det gav ikke rigtigt noget godt.

Jeg er nysgerrig på at høre fra jer, der har skiftet branche helt eller delvist.
Hvilken branche/jobtype skiftede I fra, og hvad skiftede I til?

Hvad har brancheskiftet givet jer – fx bedre løn, arbejdsglæde, work-life balance, udviklingsmuligheder eller noget helt andet?

Og mindst lige så interessant: Hvad er I blevet skuffede over efter skiftet? Var der noget ved den nye branche, som viste sig at være anderledes, end I havde forventet?

Hvis I har lyst, må I også gerne skrive, hvor gamle I var, da I skiftede, og om I skulle tage en ny uddannelse eller gå ned i løn for at komme ind i den nye branche.

Hej alle

Jeg er efter 12 år i fast job pludselig blevet ledig og har derfor været til min første jobsamtale - som ikke gik helt, som jeg havde håbet.

Jeg var en værre muddermund…

Til de faglige spørgsmål havde jeg egentlig fine svar, men alt derudover blev en tand for ærligt og kom direkte fra mit tankemylder.

Derfor vil jeg høre, om I har nogle gode råd til, hvordan man bliver bedre til en jobsamtale?

Jobbet var på en specialskole og jeg har en kæmpe, både teoretisk og praktisk erfaring med mig - men efter at have gennemgået samtalen, så kommer den praktiske erfaring ikke rigtig til udtryk, når jeg bogstaveligt talt plaprede i højre og vest 😓

Jeg arbejder som konsulent for ledelsen og kommer derfor rundt i nogle af Danmarks største børsnoterede virksomheder. Jeg er begyndt at lægge mærke til et mønster, som minder mig om det japanske begreb madogiwazoku. Det bruges om medarbejdere, der stadig er ansat, men som langsomt bliver skubbet ud på et sidespor, indtil de selv forlader virksomheden.

I Danmark virker metoden dog mere aggressiv. I stedet for bare at give folk ligegyldige opgaver eller lade dem sidde uden ansvar, bliver de nærmest presset ud ved gradvist at gøre deres arbejdsvilkår dårligere.

En metode kan være at placere en medarbejder på et problematisk projekt med urealistiske deadlines, uklart ansvar, for få ressourcer og afhængigheder, som personen ikke selv kan kontrollere. Ledelsen ved måske allerede fra starten, at projektet næsten er umuligt at levere. Når det så går galt, bliver medarbejderen gjort ansvarlig. Det kan efterfølgende bruges som dokumentation for en PIP og i sidste ende en opsigelse.

Jeg har også en fornemmelse af, at det hænger sammen med en mere skandinavisk måde at håndtere konflikter på. Man vil helst undgå den direkte og ubehagelige samtale om, at man ikke længere ønsker en bestemt medarbejder i organisationen. I stedet bliver budskabet kommunikeret indirekte gennem dårligere vilkår, færre muligheder eller opgaver, som næsten er umulige at lykkes med.

Selvfølgelig er ikke alle fejlslagne projekter eller PIP-forløb planlagt på forhånd. Men efter at have arbejdet i flere store organisationer er jeg begyndt at spekulere på, om det er blevet en uofficiel metode til at slippe af med erfarne eller dyre medarbejdere, samtidig med at opsigelsen kan fremstilles som et spørgsmål om manglende performance.

Er der andre, som har oplevet noget lignende i større danske virksomheder? Er outmanagement blevet mere normalt, eller ser jeg et mønster, som ikke er der?

PS: Beklager den lidt robotagtige tone. Mit dansk er elendigt, så jeg brugte AI til at oversætte teksten fra mit modersmål.

Jeg er trainee i en bank og skal være det indtil august 2027. Jeg er dog gravid og skal på barsel slut maj. Dvs. jeg mangler tre måneder for egentlig at blive færdig trainee. Min leder har drøftet det med mig og HR og foreslår, at jeg efter min barsel gør de tre måneder færdige så jeg kan være færdiguddannet rådgiver.
Under trainee perioden skal jeg certificeres i skat, bolig, pension, investering og kredit. Jeg når at blive certificeret i det hele inden jeg går på barsel udover pension. Pensionsfaget udbydes dog ikke af selve banken men af en ekstern skole, så jeg dukker stadig op til faget og færdiggør det selvom jeg er gået på barsel. Det drejer sig om fire dage fordelt over tre måneder og så en eksamen.
Når jeg består pensionseksamen, er jeg så i princippet ikke rådgiver? Jeg har de fem certificeringer der mangler. Eller skal jeg virkelig arbejde tre måneder med trainee løn og lave det samme arbejde som jeg vil gøre når jeg er personlig rådgiver?
Nogen der har prøvet at stå i lignende situation?

Jeg er blevet inviteret den 1. Ansættelsessamtale. I jobopslaget står der, at samtaler vil blive holdt i uge 33 og 34. Jeg tænkte at jeg ikke var blevet valgt da vi var gået ind i uge 34 og ikke havde hørt noget. Jeg skal til samtale nu på torsdag her i uge 34 - fik en mail igår aftes 21.30.

Det virker underligt for mig først at indkalde mig nu? Er det fordi de bare skal have kørt et formelt antal samtaler af eller hvad tænker i?

Jeg er ret ny i bilbranchen og har nu arbejdet som salgskonsulent i et år (ikke trainee).
Jeg står for en lønsamtale, men er i tvivl om hvad jeg kan forvente og “forlange”.
Hvad bliver der lagt særlig vægt på i sådan en samtale, hvad ligger jeres grundløn og provision typisk på, og hvordan er provisionsordningen strikket sammen?

Sætter pris på jeres input 🙏🏻

Hej Karriere-folk

Jeg er netop hjemvendt fra Norge og var med Fjordline tur/retur.

I den forbindelse tænkte jeg på hvordan det mon er at arbejde på en færge? Ikke kun selve Fjordline - det kunne også være Stena Line.

Er der gode arbejdsforhold, god løn (tillæg?) osv.? Jeg tænker specifikt på arbejdet som receptionist, tjener og i butik. Byd endelig ind med jeres erfaringer - det behøver ikke udelukkende være erfaring fra de jobs, som jeg har listet op her.

Tak på forhånd.

Hej

Jeg er ny i arbejdsverden, så håber ikke mit spørgsmål er for banalt.

Jeg var ansat et sted hvor jeg efter noget tid skulle ind til min første samtale med chefen og snakke om hvordan det gik, om jeg var faldet godt til, m.m. Min chef syntes det var helt naturligt at min kollega også skulle med til samtalen. Jeg har undret mig lidt over den beslutning, da de samtaler jeg førhen altid har været til har været en til en. Er det normalt og hvordan har i det med det? personligt var jeg ikke vild med det fordi der var ting jeg ikke følte jeg kunne snakke om i min kollegas tilstedeværelse. Ikke nødvendigvis dårlige ting, bare ting jeg følte var for privat. Hvad tænker i?

Jeg arbejder i software i en saas.

Overvejer at skifte til et konsulenthus.

Til jer der har gjort det, hvordan var presset? Er der konstant mylder omkring om i fakturer nok timer?

Eller er det rimelig smooth?