r/dkkarriere

Hej ved ikke om det hører til her eller ej men nu prøver jeg.

Jeg har ikke en uddannelse endnu, og nej jeg har ikke brug for at vide jeg bare skal starte på uddannelse det har jeg planer om senere😊

Jeg vil gerne have et fuldtidsjob! Jeg har søgt meget som plejehjem, butikker, vuggestuer, rengøring, børnehaver, chauffør jobs osv. men jeg får ikke rigtigt nogen svar.

Har også prøvet at møde fysisk op, men får at vide at de ikke tager imod cv eller jobansøgninger fysisk og jeg skal skrive en mail.

Altså what to do? Jeg har prøvet ai ansøgninger og skrive dem selv, og en blanding haha. Da jeg var på jobcenter sagde de man skulle bruge ai, men jeg er ikke den største fan af det og synes det skal være ægte men har prøvet begge dele.

Er ikke på jobcenteret mere fordi det ikke gav mening ift jeg har et vikarjob men jeg synes ikke det er nok. Jeg vil virkelig gerne have et fuldtidsjob så jeg kan tjene penge og få råd til lhøjskole eller rejse som jeg virkelig drømmer om.

Men er det seriøst UMULIGT? plz skriv hvis i har fif til hvad man så skal gøre? Måske gode ting at skrive i en ansøgning? Hvor lang den skal være osv? Altså plz alt tages imod med kyshånd da jeg virkelig gerne vil have et job med flere timer.

Har engang været til samtale hvor chefen har kigget lidt skævt og spurgte til hvorfor jeg har skiftet job 2 gange på 2 år? Er det fordi de tænker man ikke er loyal to familia? Jeg har nu været på samme arbejdsplads i 2 år og overvejer skifte job, håber det er ok. Tidligere har nogen af jer engang skrevet herinde at man skal være på samme arbejdsplads i minimum 3 år, alt under bliver der sat spørgsmål tegn ved, passer det? Desuden tænker i over risko ved jobskifte da man igen skal opbygge anciennitet og det giver tryghed ved evt fyring (større anciennitet= flere måneders løn ved fyring, funktionærloven)

Jeg har aldrig haft et “rigtigt” job. Efter færdiggjort folkeskole (inkl. 10.) har jeg været sygemeldt og ledig hos jobcenter. Nu er jeg 22 år og har hverken uddannelse eller erfaring på mit cv.
Jeg er ved at være på et punkt, hvor jeg snart er klar til arbejde. Jeg er igang med kørekort, så jeg har flere muligheder og vil snakke med min sagsbehandler om jeg kan få truckcertifikat igennem jobcenter.
Jeg er åben for mange jobs, men jeg kan ikke arbejde med kundekontakt.
Men hvorfor skulle en arbejdsgiver overhovedet vælge mig?
Der er ikke rigtig noget jeg er god til og jeg har aldrig haft drømme om, hvad jeg vil.
Og hvor finder jeg overhovedet jobs der ikke kræver uddannelse? Jobindex og Jobnet er noget møg!

Tager imod alle indput med kyshånd! Bare kom med det, om det er godt eller skidt

Hvad er jeres erfaringer med personlighedstest i rekrutteringsprocesser? Hvordan bliver det brugt? Hvad skal man være opmærksom på til samtalen?

Jeg blev fyret fra mit arbejde som lagermedarbejder uden grund. Arbejdede nat og har været der i alt i 13 uger. Jeg fik grønt lys af både min chef og min leder til at tage 2 dages afspadsering op til sommerferien. I løbet af mine 2 dages afspadsering får jeg en fyringsseddel i min Eboks, på trods af at jeg har spurgt om jeg gjorde det godt nok i løbet af min ansættelse. Og jeg fik ikke noget kritik, fik at vide at alt var okay. Min chef har ignoreret mig i flere dage, da jeg spørger om en uddybelse af årsagen til at blive fyret. I mit brev fra ham stod der "Du lever ikke op til forventningerne vi har til dig som lagermedarbejder".

Nu har han endelig svaret mig og skriver han gerne vil give mig en grund, men ikke på skrift.

Min løn gik over DI og NNF overenskomst, da det er en småkagefabrik jeg arbejde på.

Må han gerne gøre som han gør her?

En mand ved NNF sagde at han ikke overtrådt noget ift. min fyring, men det virker bare mærkeligt.

Edit: Det skal lige siges, at 4-5 uger før jeg blev fyret, ytrede jeg mig om mine politiske holdninger angående Mattias Tesfaye til min chef. Det skal siges, at jeg aldrig har brudt mig om hans tilgang til børn og unge politik. Jeg kom med argumenter for, hvorfor at diagnosticere børn med PDO og smide dem ud af skolen, var en virkelig dårlig idé. Diskussionen var meget rolig og nede på jorden. Men det endte med, at han ikke kunne komme med et modargument. Har på fornemmelsen, at dette er grunden til at jeg blev fyret. Jeg er en kvinde på 29 år, han en mand mellem 45 og 55 år gammel. Tror bare, at han ventede med at fyre mig, til han havde fundet en erstatning.

Edit nr. 2: Okay, tror det er sidste gang jeg poster herinde. Jeg får alt for mange downvotes på mine kommentarer.

Edit nr. 3: Tak til alle jer, der hjalp mig med at få noget afklaring og se situationen på en anden måde.

Edit nr. 4 😅: Jeg vil lige sige at under debatten sagde min tidligere chef at det var en skam, at man ikke må slå børn mere. For de ville nok lære at opføre sig ordentligt, hvis man måtte slå dem. Bare for at give et større perspektiv på debatten.

Throwaway, da jeg helst vil holde det adskilt fra min normale konto.

Jeg er i midten af 30’erne og arbejder som designer på et bureau. Jeg har været i faget i en del år, men er begyndt at tvivle på, om det er det, jeg skal lave resten af mit arbejdsliv.

Det er ikke, fordi jeg hader at være kreativ. Jeg er bare blevet træt af de evige diskussioner om, hvorfor én farve er bedre end en anden, hvorfor knappen skal være blå i stedet for grøn, eller hvorfor et bestemt logo er det rigtige. Det føles lidt som den samme opskrift igen og igen - bare med nye ingredienser, så Erik CEO bliver glad. 😅

Til gengæld bruger jeg det meste af min fritid på AI, automatisering og små kodeprojekter. Jeg bruger også AI meget i mit arbejde, og det er faktisk den del, jeg synes er sjovest.

Derfor er jeg begyndt at kigge på retninger som AI-implementering, Power BI, SQL og ERP. Problemet er bare, at jeg ikke ved, om de bare lyder spændende, eller om jeg rent faktisk ville trives med det som arbejde.

Jeg har familie og økonomiske forpligtelser, så jeg har ikke lyst til at starte helt forfra eller gå markant ned i løn (men kan jo nok ikke undgås hvis man skal starte lidt forfra). Jeg er heller ikke på vej til at sige op i morgen, men hvis jeg ikke begynder at undersøge alternativer nu, tror jeg, at jeg sidder med den samme følelse om fem år.

Så hvis I stod i mine sko - hvilke retninger ville I undersøge?

Er der nogen her, der har skiftet fra et kreativt fag til noget mere teknisk eller forretningsorienteret? Hvad endte I med, og var det det rigtige valg?

Alle input er meget velkomne.

Jeg læser på nuværende tidspunkt HA.psyk (erhvervsøkonomi og psykologi) på CBS. Når jeg er færdig med min bachelor til næste sommer står jeg mellem 2 muligheder ift. kandidaten:

Cand.soc.HRM og cand.merc.psyk

Jeg har fået karakterer på skalaen fra 02 til 12, så mit snit ligger på de 7-8 stykker lige pt. Jeg har ved siden af studiet også et studiejob i Talent Acquisition for en større dansk virksomhed, hvilket er den vej jeg ideelt ser mig selv gå som færdiguddannet.

Jeg har automatisk retskrav til cand.merc.psyk men hælder mere til cand.soc.HRM. Det eneste der holder mig fra det er 1) At der er flere ansøgere end pladser, hvorfor man bl.a. skal søge med en ansøgning, hvor de også kigger på fag på bachelor og karakterer (og dermed ikke er garanteret en plads) 2) Løn og fremtidsmuligheder for en cand.soc. kontra cand.merc.

Er der nogle der har søgt om plads på cand.soc.hrm? Hvordan står jeg stillet med min bachelor op imod andre CBS-uddannelser og andre studerende fra andre universiteter? Hvordan var processen? Har i hørt om historier fra andre der har søgt med en HA.psyk og fået afslag?

Hvordan er udvælgelsesprocessen i praksis? Har en teori om at en CBS-studerende vil blive foretrukket fremfor f.eks. en RUC-studerende, da mine fag ligger indenfor fagtemaerne på cand.soc.HRM

Hvordan er det at finde job som nyuddannet cand.soc.hrm og cand.merc.psyk? Er der stor forskel i løn og jobmuligheder?

Kom endelig med jeres takes, erfaringer og egne overvejelser!!! På forhånd tak<3

Hej alle. Jeg er en 30-årig kvinde som er meget i tvivl om hvad jeg skal arbejdsmæssigt og jeg er efterhånden blevet ret desperat efter at finde ud af det. Jeg er siden folkeskolen blevet presset til at skulle have en uddannelse hurtigst muligt og har derfor aldrig rigtig haft muligheden for ordentlig at mærke efter hvad jeg vil. Jeg har en STX og gik derefter ca 2 år på pædagoguddannelsen hvor jeg så droppede ud. Jeg tog derefter grundforløbet på EUS og så kom jeg ind på ergoterapeutuddannelsen hvor jeg blev uddannet. Jeg arbejdede 2 år som ergoterapeut og fandt ud af, at det ikke var noget for mig og har sidenhen fundet ud af, at sundhedssektoren slet ikke er noget for mig. Jeg har siden da arbejdet som lagermedarbejder forskellige steder, men jeg vil gerne noget mere. Jeg har ikke en drøm eller ambition om store stillinger, lederstillinger eller et kæmpe ansvar. Jeg har brugt mange år og meget energi på at finde ud hvad mit drømmejob er, men er kommet frem til, at jeg nok ikke er en person der har et drømmejob. Jeg ønsker et stabilt og sikkert job med en fin løn. Jeg har ikke flere SU-klip og tænker derfor at tage en erhvervsuddannelse hvor der er mulighed for lærlinge-/elevløn, men jeg ved ikke rigtig i hvilken retning jeg skal gå. Jeg har overvejet noget kontor, men er også åben for andre muligheder. Grunden til mit opslag er, at jeg håber jeg måske kan få lidt hjælp eller inspiration fra jer - har I nogle gode ideer eller råd? Og hvad laver I selv og hvordan er det?

Beklager det lange skriv og mange tak på forhånd! 😅

Er der nogen piloter her? Generelt er pilotjobmarkedet i Danmark et forfærdelig. Min mand er kaptajn og flyver kommercielle jetfly, men han kan ikke få et job i Danmark på grund af enten anciennitetsliste eller mangel på jobmuligheder. Han har pendlet i 5 år nu, mens jeg også arbejder på fuld tid og opdrager børnene. Dette går hårdt ud over os. Kan nogen pilot foreslå en måde at få et job i Danmark på? Type Boeing 737. vi er klar til at gå ned i løn.

Hej.

Jeg blev uddannet kontorassistent for ca. 2 år siden og har ikke kunne finde et job den vej.

Nu har jeg fået tilbudt en stilling hvor lønnen er ca. 28-29.000
Er det en okay løn eller er den til den lave ende?

Jeg var ikke så god til at forklare mig 😂

På de 2 år har jeg taget et semester af finansøkonom og haft et studiejob ved siden af. Stoppede december 24 og har været ledig næsten lige siden, på nær i en periode på 4 måneder hvor jeg arbejdede i en butik for 8 måneder siden.
Så i 8 måneder har jeg været ledig inden jeg blev tilbudt jobbet som kontorassistent.
Jeg har derfor ingen erfaring her.

Jeg vil sige at jeg er et sted hvor jeg ikke kunne sige nej, så har selvfølgelig sagt ja.

Er lige startet i Salling Group (frugt og grønt afdeling) synes ærligt det er sygt at være på arbejde. Fik ikke en særlig godt oplæring og føler lidt at jeg er en eller anden hjælpeløs person. Jeg ved intet om hvad jeg laver eller hvorfor. Jeg laver bare hvad jeg bliver sat til, så hvis jeg blir færdig skal jeg gå op til min chef og basically spørge om de vil tørre min røv med en ny opgave. Er det generelt sådan i starten eller er jeg bare ubrugelig? Er 16 og første gang i butik, har nu været der i en måned med cirka 37 timer i alt. Arbejder som rengøring ved siden af dette så er ik helt ny på ‘arbejdsmarked’.

Kan godt lide de personer jeg arbejder sammen med, men føler mig som et børnehavebarn.

Hej alle,

Jeg har nu været jobsøgende indenfor økonomi området efter at have færdiggjort min uddannelse i det selvsamme sidste år. Det har været alt fra økonomistyring i kommuner og det private til PA stillinger jeg har søgt. Men der er noget jeg ikke ved om skræmmer flere væk end det tiltrækker og det er ungdomspolitik.

Fordi som jeg ser det, så er det noget jeg brugte seks år af mit liv på, hvor jeg lærte meget om økonomistyring og ledelse, men det er stadig politik.

Så mit spørgsmål til jer er: Hvad ville I tænke, hvis I så ungdomspolitik på et cv?

Edit: Jeg var medlem af et af de fire gamle regeringspartier og var lokalforeningsformand, kasserer og andre bestyrelsesposter. Har ikke været aktiv i flere år.

1. Civil engineering

2. Mechanical engineering

3. Fianancial Economics

4. Data science

5. Mathematical economics

6. Chemical Engineering

Chemical engineering not fully sure will i get admission for bachelors or not

My end aim is to work in Scandinavia

I currently dont speak danish

I plan to work there after my degree

All degrees are from same college

As an avg which will be the best choice?

For love, i love economics neutral towards others but no

hate

That's it

Thanks for reading this much 😄

Jeg håber i kan hjælpe mig med mit dilemma. Det bliver nok et lidt langt skriv.

Sagen er den, at jeg er tidligere jurastuderende, som har haft et lidt bøvlet studieforløb, hvis man kan sige det sådan 🎢

Da jeg startede på jurastudiet var jeg gravid, og nåede derfor kun at være studieaktiv et par måneder inden jeg gik på barsel. Da jeg så vendte tilbage til studiet ca. et år efter (på et nyt hold) og med en baby på 8 måneder (som jeg stadig ammede btw, sry hvis det er tmi) kom jeg gevaldigt bagud - jeg følte ikke rigtig motivation længere og læste desværre ikke ret meget eller lavede opgaver - mødte dog stadig op til forelæsninger og det meste holdundervisning.

Mit hoved var (af gode grunde) andre steder - når jeg var på uni, havde jeg dårlig samvittighed over ikke at være sammen med mit barn og omvendt.

Da h*n så et par måneder efter startede i vuggestue blev vi ramt af utrolig meget sygdom derhjemme, både mit barn, mig og min kæreste. Da min kæreste arbejdede og jeg var studerende, var det self nemmere, at jeg blev hjemme med sygt barn. Dette gjorde at jeg ofte måtte blive væk fra undervisning eller ikke kunne få læst ordentligt op på pensum. Og sådan startede en ond cirkel, hvor jeg gik til de her reeksamener uden hverken at have læst eller lavet øvelsesopgaverne. Dumt, I know. Set i bakspejlet burde jeg self ikke have taget til eksamen uden at være forberedt.

Men det hele ender så med at jeg dumper Familie- og Arveret tre gange og bliver udmeldt af universitetet. Det blev jeg rigtig ked af, for det var jo ikke fordi interessen for juraen ikke var der. Tværtimod. Derudover begyndte jeg at tvivle på om jeg overhovedet var god/klog nok til at læse jura… selvom jeg jo godt ved i dag, at jeg havde nogle helt andre vilkår end mine medstuderende, så ødelagde det stadig min selvtillid.

Efter udmeldelsen var jeg lidt lost, men valgte at starte på en professionsbachelor i Offentlig Administration, da uddannelsen indeholder nogle juridiske elementer - og noget skulle jeg jo lave 🤷🏽‍♀️

Nu til mit dilemma:

I marts valgte jeg at søge genoptagelse på jurastudiet via kvote 2, og har nu fået besked om at universitetet har valgt at imødekomme min ansøgning om genoptagelse. Det betyder ikke, at jeg er optaget endnu, men at jeg bliver vurderet på lige fod med alle andre. Jeg regner dog stærkt med at blive optaget, da jeg kom ind på kvote 1 første gang.

Problemet er bare, at mine tidligere prøveforsøg følger med over, og jeg får derfor kun 1 nyt prøveforsøg til det dumpede fag. Føler måske det er lidt risky, at satse det hele på ét forsøg, hvor jeg så kan ende med at blive udmeldt igen?? 😞

Dog har jeg fået besked fra SDU om, at mine tidligere prøveforsøg ikke vil følge med hos dem. Men jeg bor i Aarhus, så det ville betyde, at jeg skulle pendle.. det har jeg ingen erfaring med, men har hørt fra folk, at man hurtigt kører død i det.

Ville i satse på det ene prøveforsøg og takke ja til en plads på AU eller pendle til SDU, hvor jeres studiehistorik ikke følger med?

Jeg har altid ville læse jura, og der er bare stadig noget, der trækker mig i den retning, selvom jeg faktisk endt med at blive ret glad for professionsbacheloruddannelsen, og klarer mig meget nemt igennem med gode karakterer - selv uden at åbne en bog. Det i sig selv er meget foreneligt med det, at have et barn, der jo kræver en del tid og opmærksomhed. En normal dag på studiet er fra 9-12.30, hvor jeg så har mulighed for at hente mit barn tidligt fra børnehave.

Alt dette ved jeg af erfaring, ikke kan lade sig gøre på jurastudiet. Det bliver benhårdt med stor læsebyrde, lange dage og ikke så meget tid til min familie - bliver helt ked af det ved tanken.

Derudover er jeg i tvivl om jeg kan se mig selv arbejde i en kommune som sagsbehandler eller lign. Self er der andre muligheder, men de fleste ender i det offentlige efter endt uddannelse. Os så kan man jo diskutere lønforskel, arbejdsløshed osv.

Jeg synes der er mange ting at tænke over, især når man har et barn. Mit hoved er snart ved at eksplodere, fordi jeg ikke kan træffe en beslutning. Ville derfor sætte mega meget pris på folks råd og input!

Skal jeg fortsætte på det “nemme” studie, som jeg klarer mig nemt igennem uden den store indsats, men hvor jeg ikke ved om jeg kan se mig selv i den type arbejde, som uddannelsen lægger op til? Her er jeg i øvrigt færdiguddannet om 2,5 år, og kan komme ud på arbejdsmarkedet hurtigere.

Eller skal jeg “kæmpe” mig igennem 5 år på en meget sværere uddannelse - som jeg i øvrigt heller ikke har nok SU-klip til 😅 men hvor jeg til gengæld bedre kan se mig selv i arbejdet efter endt uddannelse?

Vh. En fortvivlet måske kommende jurastuderende (igen)

Hvad er årsagen til at den virksomhed, jeg arbejder i, fyrer medarbejdere den sidste hverdag i måneden?

Hvorfor gør de det ikke tidligere, når de ved, at vedkommende skal fyres? Hvorfor gå og vente - det frarøver jo en tid til at finde nyt arbejde. Der er trods alt forskel på at have en måned og så at have fx 1,5-2 måneder.

Jeg tror, jeg er den næste, og jeg er lidt pissed på deres måde at gribe det an på. Tænker jeg bliver fyret sidste dag i juli, som er min første dag efter ferien. Jeg bruger selvfølgelig ferien til at lede efter nyt arbejde, men synes bare det er absurd dårlig stil…

Så inden jeg smækker med døren og sygemelder mig, kan I så give mig en grund, der gør, at jeg ikke skal være træt af min arbejdsgiver?

Tilføjelse: sygemelder mig selvfølgelig ikke - er bare træt af det og har lyst til det, men kunne ikke drømme om det i virkeligheden

Hvorfor skifter folk i medicin branchen job, som vi andre skifter underbukser?

Jeg står selv I den situation lige nu hvor jeg er startet som trainee for snart 3 år siden, og som trainee er ens løn peanuts, hvilket er fair nok, man er der jo også for at lære. Trainee forløbet varede 2 år, så ved sidste lønsamtale var jeg næsten færdig(der er ikke en ny samtale når man bliver færdig). Jeg har så bare udviklet mig rigtig meget i den tid jeg har været trainee at allerede efter 1 år var det ofte mig der hjalp mine kollegaer, især med tekniske ting, systemer, programmer osv, men også selve det vi laver. Jeg har også udviklet nogle kompetencer som det kun er mig der har og derfor har jeg fået en del højere lønstigning end man ellers kan i min situation. Første år fik jeg ca. dobbelt af det man normalt kan og andet år fik jeg lidt over dobbelt af det man normalt kan. Men min løn er stadig ikke noget særligt fordi jeg startede så lavt som jeg gjorde.

Da jeg fik min sidste lønstigning synes jeg egentlig at det var okay. Jeg havde en ide om at jeg måske kunne få et par tusinde mere hvis jeg skiftede et andet sted hen, men jeg er super glad for der hvor jeg er, min chef er fantastisk, jeg har rigtig meget fleksibilitet, jeg kan bestemme mange af mine arbejdsopgaver, alt (ud over lønnen) er præcis det jeg ønsker.

Så skete der det at i sidste uge fandt jeg ud af, gennem en jeg kender, at en anden stor virksomhed søger en der kan præcis det jeg kan. Og at den anden virksomhed betaler ca. det dobbelte af min løn. Plus 7% pension, gratis parkering og bonusser(min nuværende arbejdsplads har intet af dette).

Jeg sendte selvfølgelig et CV, fordi... det er mange penge.

Men jeg gjorde også noget som nogle af jer måske tænker er helt hen i vejret. Jeg tog en snak med min chef(ja, inden jeg overhoved har fået tilbudt jobbet officielt). Han har altid sagt at han håber at jeg vil snakke med ham inden hvis jeg på et tidspunkt overvejer at skifte. Og jeg ved at han ville gøre rigtig meget for at jeg kunne blive fordi jeg er (ikke for at virke arrogant, men...) virkelig god til mit job. Jeg sagde at hvis jeg fik en stigning på ca. 45% ift det jeg får nu, så ville jeg blive. (Hvis jeg skifter vil jeg nok stige mellem 80-95% alt efter hvad lønnen ender på der)

Er jeg helt crazy for at frivilligt blive når jeg kunne få så meget mere et andet sted? Er der nogle andre der har prøvet noget lignende?

Jeg har forresten ikke fået endeligt svar fra chefen omkring hvorvidt jeg overhovedet kan få den stigning, men jeg får svar på mandag. Det er desuden slet ikke noget virksomheden normalt gør, det er en stor virksomhed og de smider bestemt ikke rundt med pengene. Så et andet spørgsmål er, hvis han siger at han kun kunne få godkendt xxx, som er under det krav jeg sagde, hvad gør man så? Så er det vel bare at skifte? Hvad tænker I?

Nogle der kan fortælle om uddannelsen og hvilke muligheder der er efterfølgende samt lønnen ☺️

Hej folket.

Jeg blev færdig uddannet som datatekniker m speciale i programmering for 2 år 6 måneder siden. Fandt ikke et job inden for faget før jeg fik et job tilbud d 29 juni.

Virksomheden er et kæmpe internationalt firma inden for sundhedsområdet, og de tilbød mig 50.000kr + 12% firma betalt pension + 6% selv betalt er det godt?

Synes selv det super godt havde ikke regnet med det. Men hvad siger i andre?

Hej.

Jeg læser farmaci, og har 3 år tilbage på studiet. Jeg går og overvejer, om jeg skal lære python, da det i forvejen er en del af pensum på studiet (i et meget meget begrænset omfang) fordi det i stigende grad bruges i industrien. Jeg tænker, at det er mindredelen af cand.pharmer som er kompetente i python, og at en farmaceut der kan python muligvis derfor er en specielt eftertragtet profil i industrien?

Jeg er egentlig interesseret i at vide, om det lønmæssigt gør eller kan gøre en markant forskel, at kende til python (eller programmering generelt). Jeg synes det er spændende og interessant at arbejde med kode, men jeg er ikke forberedt på at bruge mange timer på at lære det, hvis det ikke forbedrer mine muligheder.

forresten jeg forventer ikke, at jeg skal forske eller lign.