Svær putning af 2-årig
Hjælp! Vi har en meget aktiv 2-årig, som er meget svær at putte. Hun har så svært ved at finde ro motorisk ved sengetid. Vi har meget klare og faste putterutiner. En bog, sang og så godnat. Jeg har forsøgt mig med meditationsmusik mm., men oplever at det forstyrrer hende mere end det gavner.
Hun bliver puttet 19.30-20 (sover dog typisk først 20.30-21) og vågner igen mellem 6 og 7. Hun sover som regel fint igennem natten. Hun sover 1-1,5 time i vuggestuen.
Når jeg eller hendes far siger godnat begynder hun at ligge og rode rundt, kaster rundt med arme og ben, sparker og flytter rundt i sengen. Hun snakker også rigtig meget og holder på den måde sig selv i gang. Jeg har en oplevelse af, at hun har rigtig svært ved at finde ro i kroppen og har forsøgt med trykmassage, tyngdedyne mm. Vi putter hende i vores seng, fordi hun ikke vil i tremmesengen.
Vi er oppe på at det tager 1,5 time at putte hende pt, og det trækker tænder ud for os begge.
Hvad er jeres aller-aller-bedste råd? 🙏