Vi er en familie på 4. Måske en 5’er på sigt. Børnene går i børnehave, og den ældste starter i skole om lidt over et år.
Vi bor til leje. 9800kr pr. måned ex forbrug.
Vi pendler begge to ca. 50km hver vej og kører i ældre dieselbiler der sammenlagt nok er ca. 100k værd.
Vi har i praksis fællesøkonomi. Jeg har en løn efter skat på ca. 38k, min partner arbejder deltid og har ca. 21k udbetalt.
De 21k, min partner tager hjem, har vi kun haft i lidt under 1/2 år.
Grundet en kombi af dårlige valg i ungdommen, sygdom, skift af studie og deraf 5 år på kun én indkomst har vi kumuleret SU-gæld på 650k. De er fordelt på to lån på hhv. 175k og 475k. Lånet på 475k er vi ikke begyndt at afbetale på endnu.
Aktuelt har vi godt 50k på vores budgetkonto og ca. 80k på opsparingskonto.
Vi har mulighed for at få et øremærket arveforskud på 200k til køb af bolig, hvis det giver mening.
Vores nuværende udgifter er fordel således:
Faste: 27k (her er alle abonnementer og faste betalinger inkluderet)
Forbrug: 18k (brændstof, mad, tøj, gaver)
Lommepenge: 2k (hvad end vi har lyst til)
Samlede indtægt: 59k (+ 3k i form af børnepenge)
Samlede udgifter: 47k
Vi vil gerne flytte til den by hvor min partner arbejder, og jeg har kommer til at arbejde i fra næste sommer. Vores “krav” er at bo der inden vores ældste starter i skolen.
Hvordan ville I gøre i mine sko? SU-gælden er frustrerende, men sammenholdt med potentielt boliglån jo relativt billig.
For første gang i mange år har vi overskud på månedsbasis. Er det naivt at overveje huskøb nu?
Min løn stiger med ca. 10k før skat fra 2029.
- tak for jeres tid og råd!