Kollegas mand ude med snøren
Jeg bor i samme lokalområde som min semi-nære kollega og hendes familie. Vi er ikke venner, men arbejder i samme team og har en fin relation. Hun er gift og har to børn, som går til samme fritidsinteresse som mine børn.
Jeg render af og til på hendes mand og hilser altid pænt, har aldrig talt særligt meget med ham eller på nogen måde sendt signaler om at jeg skulle være interesseret. Han er slet ikke min type, og kunne ikke drømme om at foretage mig noget som helst med en gift mand.
Han er så begyndt at skrive til mig. Først om noget uskyldigt om børnenes sport, hvortil jeg svarede høfligt og kort. Nu bliver han ved at skrive og der er ingen tvivl om at han er ude på noget seksuelt. Jeg er stoppet med at svare ham.
Min kollega og familien skal lige om lidt flytte langt væk til mandens hjemstavn og dermed kommer kommer jeg ikke til at se dem mere. Bør jeg fortælle min kollega om mandens adfærd eller skal jeg blande mig udenom.