Købe mig ind i kærestes andelsbolig – hvad er den mest fair løsning?
Min kæreste og jeg planlægger at flytte sammen i hans andelslejlighed. Han ejer den 100 % og har betalt den fuldt ud, så der er ikke noget privat lån tilbage, kun den månedlige boligydelse til andelsforeningen.
Vi vil gerne have fællesøkonomi, og regner også med børn og på et tidspunkt at købe en større bolig sammen.
Jeg bor i en billig lejebolig, og derfor er det mig, der vil tabe mest, hvis vi ender med at gå fra hinanden. For at sikre mig, har han foreslået, at jeg køber mig gradvist ind i andelen ved at betale et fast beløb til ham hver måned. Vi vil få en advokat til at lave en aftale, så jeg løbende opbygger en ejerandel og får del i en eventuel værdistigning. Ideen er at undgå et banklån med højere rente, og at jeg selvfølgelig, skulle vi gå fra hinanden, ville komme ud med noget.
Jeg synes umiddelbart, det er en fin tanke, men jeg er i tvivl om, om modellen giver mening økonomisk.
Mine overvejelser er bl.a.:
- Hvis vi går fra hinanden efter fx 4-5 år, vil min ejerandel sandsynligvis være ret begrænset. Ville jeg være bedre stillet ved selv at investere pengene i stedet?
- Hvis vi får fuld fællesøkonomi, giver det så mening, at jeg samtidig betaler af på hans nuværende bolig?
- Er det rimeligt, at vi deler boligydelsen 50/50, når jeg ikke ejer boligen fra starten? Boligydelsen dækker jo drift, vedligeholdelse osv., men ikke afdrag på selve andelen.
- Hvad plejer man at gøre, når man senere sælger den bolig og køber en ny sammen? Fortsætter man med den oprindelige aftale, eller laver man typisk en ny?
Er der nogen, der har stået i en lignende situation eller har input til, hvad der er en fair og praktisk løsning? Er der faldgruber, vi bør være opmærksomme på?