Er der blevet mindre plads til forskellige holdninger i Danmark?
Det er noget, jeg har tænkt en del over den seneste tid.
Jeg oplever, at man i princippet gerne må have sin egen holdning , så længe den ligger inden for det, flertallet mener er den rigtige holdning.
Et eksempel er debatten om boykot af amerikanske varer. Jeg har tidligere givet udtryk for at jeg ikke nødvendigvis ønsker at straffe alle amerikanske virksomheder, blot fordi jeg er uenig med den amerikanske præsident eller amerikansk politik generelt.
Det betyder ikke, at andre ikke må boykotte. Tværtimod respekterer jeg deres valg. Men jeg oplever ofte, at reaktionen ikke er nysgerrighed eller modargumenter, men snarere udskamning.
Jeg har eksempelvis fået kommentarer om, at jeg støtter Donald Trump, hvis jeg køber en Coca-Cola. Som om der automatisk følger et politisk standpunkt med et læskedrikskøb.
Det samme oplevede jeg, da jeg overvejede at købe en brugt Tesla. For mig handlede det om pris, rækkevidde og udstyret. I stedet blev det til utrolig mange kommentarer fra bekendte, om hvordan man dog kan støtte et selskab med Elon Musk ved roret. Samtidig har man hørt historier om Tesla-ejere, der får deres biler ridset eller udsat for hærværk alene på grund af bilmærket. Uanset hvad man mener om Tesla eller Musk, virker det for mig som en meget voldsom reaktion på, at et andet menneske har truffet et forbrugervalg, og langt væk fra hvad ytringsfrihed dækker over.
Mine eksempler er meget USA-relaterede, men det er også her, jeg personligt har oplevet det mest på det seneste. Det gælder dog også dansk politik. Jeg føler jeg ikke det er i orden og have en anden holdning end flertallet, og det gør også at jeg deltager mindre i den offentlige debat, for jeg er temmelig træt af at man ikke bare kan være nysgerrig fremfor dømmende.
Jeg har faktisk ikke noget imod, at andre har en anden holdning end mig. Tværtimod. Noget af det mest interessante er at tale med mennesker, der ser verden anderledes, fordi man kan lære noget nyt. Jeg savner bare den tilgang på sociale medier og ude i den virkeligelige verden. Det føles nogle gange som om, at vi er gået fra at være nysgerrige på, hvorfor folk mener noget, til at man skal nedgøres eller nedstemmes fordi man ikke kan lide den holdning.
Vi taler ofte om, hvor vigtig ytringsfriheden er. Men hvorfor føles det nogle gange, som om man godt må ytre sig, så længe man er klar til at blive mødt af downvotes, sure emojis og personangreb, hvis holdningen er upopulær.
Så for at opsummere, er jeg den eneste der har den følelse efterhånden?
Lad mig afslutte mit lange skriv og nok også sure opstød, med et sigende citat: Be curious, not judgemental