u/FruJansen

▲ 15 r/foraeldreDK+1 crossposts

Har I oplevet, at jeres barn havde en svær start på gymnasiet pga. faste vennegrupper?

Har I oplevet, at jeres barn havde en svær start på gymnasiet pga. faste vennegrupper?

Jeg har brug for at komme lidt ud med mine frustrationer og samtidig høre om andre forældre har oplevet noget lignende.

Min datter på 17 er lige startet på HHX. Fagligt er hun faktisk rigtig glad for det. Hun kan lide de gymnasiale fag og uddannelsen passer også rigtig godt til de ting, hun forestiller sig at arbejde med senere

Men socialt er starten svær.

Der er nogle ret sammentømrede grupper i klassen, bl.a. elever der kommer fra de samme skoler/områder. Min datter føler, at de ikke rigtig vil hende og hun har oplevet bl.a. at få rullet øjne af sig. Hun har dog kontakt til én pige, som hun føler, hun er lidt "inde hos", men den pige er selv en del af en af grupperne.

Det frustrerende er at min datter normalt er en rigtig vellidt pige. Men hun har samtidig en tendens til hurtigt at føle, at andre ikke vil hende, når hun ikke føler sig inkluderet.

Hun overvejer nu at skifte til STX, hvor flere af hendes gamle venner går. Og som mor kan jeg godt forstå tanken. Men jeg er også bange for, at hun kommer til at træffe en stor uddannelsesbeslutning på baggrund af en svær social start for på STX skal hun jo også finde nye relationer og vennerne kan ende i andre klasser eller på andre linjer.

Samtidig er de første 10 uger på HHX jo grundforløb og derefter bliver de blandet i nye klasser. Så måske ser det hele helt anderledes ud om nogle måneder?

Jeg har bedt hende tale med en studievejleder, så hun ikke går alene med det. Jeg vil gerne støtte hende, men jeg vil heller ikke være den mor, der hver gang noget bliver svært hjælper hende med at give op og starte forfra.

Så jeg er nysgerrig: Har I andre forældre oplevet, at jeres barn havde en rigtig svær start på gymnasiet, fordi de andre allerede var meget sammentømrede i grupper?

Og ændrede det sig med tiden?

Jeg har mest brug for at høre nogle erfaringer fra andre, der har stået i noget lignende. ❤️

reddit.com
u/FruJansen — 2 days ago