Nogen med erfaring med baby, der konsekvent vågner før kl. 5?
Hej forældre
Vi står i den situation, at vores søn på 9 måneder vågner mellem kl. 04.45-05.15 hver eneste morgen — uanset hvornår han kommer i seng, eller hvor meget søvnpress han har fået i løbet af aftenen.
Vi har egentlig ikke noget imod at starte dagen tidligt, men vores hverdag hænger simpelthen ikke sammen med så tidlige morgener.
Når han vågner ved 5-tiden og stadig har 2 lure i løbet af dagen, er han helt færdig allerede omkring kl. 17.30. Problemet er bare, at vi først er hjemme samlet omkring kl. 15.30-16.00, så det bliver svært at nå hygge, aftensmad og bad, inden han er helt brugt.
Hans lure varierer typisk mellem 1-1,5 time pr. lur, og han vågner som regel fra sidste lur omkring kl. 14. Derfor bliver han naturligt træt ret tidligt.
Han virker til at have det bedst med at komme i seng efter ca. 3-3 timer og 15 min vågentid. Vi har prøvet at strække den til 4 timer, men det ændrer ikke på de tidlige morgener.
Vi har også forsøgt bare at lade ham ligge og pludre lidt for at se, om han falder i søvn igen, men efter 40-45 minutter synes vi ikke rigtig, det er fair over for ham — han virker jo reelt vågen.
Er der nogen herinde, der har stået i samme situation?
Hvad gjorde I for at få morgenerne til at blive lidt senere — eller accepterede I bare, at hverdagen var sådan i en periode?