Er der nogen derude, der er blevet skilt på trods af godt sexliv eller er det virkelig så atypisk?
Jeg, M42, er tæt på at tage endelig beslutning om at blive skilt efter 13 år sammen med F42 inkl. to børn.
Det er de sædvanlige grunde. Jeg er kørt sur i det. Midtvejskrise. Ingen utroskab.
Mht. sexliv er vi anderledes end den gængse skilsmissehistorie. Det fungerer godt. Min kone siger aldrig nej og hun tager tit selv initiativ, Hun giver altid BJs og virker til ægte at nyde det. Hun er let at få til at komme. Hendes udseende og krop er stadig helt i top. På dette punkt har jeg aldrig passet så godt sammen med nogen som med hende.
Når jeg taler med venner om mulig skilsmisse, synes de jeg er på månen, når vi stadig har den raw lyst til hinanden - især når det endda er mine børns mor.
Jeg tænker måske lidt omvendt. Hvor manglende sex ofte er en af grundene til skilsmisse, så må forholdet jo virkelig være ulideligt, hvis sex fungerer godt, men man stadig helst vil væk.
Er der andre derude, der er blevet skilt på trods af godt sexliv eller er det virkelig så atypisk?
Til baggrund, min kones holdning:
Vi taler åbent om, at jeg hælder til at gå fra hinanden. Min kone er enig i, at vi passer dårligt sammen på mange punkter, men hun elsker mig og vil ikke skilles. Hun foretrækker at få det bedste ud af det vi har, leve med at skændes om det praktiske arbejdsfællesskab og at vi har lyst til at lave forskellige ting med vores fritid, til gengæld for at vi holder sammen på vores familie og hun og jeg bliver gamle sammen.
Hun synes ikke, at jeg skal være i et forhold, jeg finder håbløst og udsigtsløst. Men hun synes, at jeg er helt væk, at jeg ser vores forhold som overvejende dårligt. Den varme hun har ved billedet af os som gamle sammen, der har jeg mere en uoverskuelig følelse.
Hun har gjort det klart, at der ikke kommer til at være nogen sexuel relation mellem os efter skilsmisse eller at hun kunne være med på en alternativ løsning, hvor vi ikke bor sammen, men stadig er sammen.