Er der nogen herinde, som er uddannet cand.soc. i jura, og som vil dele lidt erfaringer?
Jeg er uddannet cand.soc. i jura eller personer, som arbejder med bl.a. gdpr, og arbejder med compliance og gdpr i en mindre virksomhed, hvor udviklingsmulighederne er få, da mine opgaver gradvist er blevet færre, og selv efter dialog med ledelsen er der ikke rigtig sket nogen ændring.
Derfor er jeg begyndt at søge nye muligheder, både i det private og offentlige, og jeg synes selv, at jeg søger ret bredt inden for mit felt, da jeg gerne vil arbejde med compliance, herunder som gdpr og it-sikkerhed, f.eks. som gdpr konsulent eller noget ligende. Jeg er blevet kaldt til tre samtaler, hvor jeg har fået positiv feedback, bl.a. på caseopgaver, men er alligevel blevet fravalgt bl.a. med begrundelsen, at ansøgerfeltet var meget stærkt i denne omgang, selvom de søgte en nyuddannet profil. Har desuden haft relevant erhvervserfaring under noget af min studietid på kandidaten.
Jeg begynder derfor at overveje, om min profil som cand.soc. i jura stiller mig dårligere sammenlignet med cand.jur. Skal jeg læse en jura bachelor på deltid eller tage en certificering. Grunden til at jeg tog denne kandidat var, fordi jeg gerne ville arbejde med gdpr.
Er 100% med på, at jeg er mindre attraktiv end en cand.jur eller cand.merc.jur profil.
Jeg har desværre ikke et stærkt netværk inden for området og kender ikke rigtig nogen, jeg kan sparre med om karriereveje i compliance/GDPR.
Jeg har forsøgt at række ud til nogle tidligere medstuderende, som er kommet ind i det offentlige, men uden held indtil videre, hvilket jeg selvfølgelig har fuld forståelse for.
Derfor håber jeg, at nogen herinde har lyst til at dele deres erfaringer eller give et par råd til, hvordan man bedst positionerer sig inden for feltet som cand.soc. i jura.