u/HappyBananasplit

Hej alle (og måske særligt jer over 30, der har været på arbejdsmarkedet en del år)

Jeg er en kvinde på 27 år, som i starten af mine 20’ere gik på uni og startede på arbejdsmarkedet, da jeg var 24. Selvom jeg er i den spæde start af mit arbejdsliv, er jeg dybt ulykkelig ved tanken om at skulle arbejde 50 år endnu. Ikke fordi jeg har noget imod at gå på arbejde hver dag og arbejde 37 timer i ugen - det i sig selv har jeg det fint med, da jeg synes det er rart at have en rutine i hverdagen og noget at stå op til. Og jeg glæder mig mere til weekenden, når jeg arbejder, ligesom det føles rart at tjene sine egne penge og derefter bruge dem med god samvittighed. Derudover er jeg faktisk også ligeglad med, at mine arbejdsopgaver ikke er nogle som jeg interesserer mig voldsomt meget for.

Det der dog nager mig rigtig meget er, at et arbejde skal være forbundet med så meget pres og angst. I mit allerførste job, som jeg nåede at være i i et år, endte jeg med at sige op og sygemelde mig i opsigelsesperioden et halvt år inden min ansættelse udløb, fordi jeg havde det meget skidt psykisk. Jeg blev behandlet rigtig dårligt af ledelsen, var ikke en del af det kollegiale fællesskab og havde ofte episoder med åndedrætsbesvær i min bil om morgenen, inden jeg gik ind på arbejdspladsen. Jeg var til sidst ikke mig selv mere og startede hos psykolog i min opsigelses- og dagpengeperiode.

På mit nye arbejde, som jeg har været i i to år nu og som er i en helt anden branche, har min oplevelse heldigvis været meget bedre, men der er desværre sket rigtig mange træls ændringer det sidste års tid og dårlige beslutninger fra ledelsen, som har haft store konsekvenser for os medarbejdere. Derudover føler jeg mig ofte ængstelig grundet telefonsamtaler med sure borgere og pres fra min chef. Jeg overvejer derfor igen nu, om jeg snart skal finde et nyt arbejde, men omvendt har jeg ikke lyst til at give afkald på stabiliteten og den økonomiske sikkerhed - jeg tjener nemlig en ganske god løn i dette job og modsat mit forrige job, kan jeg i princippet holde fri i weekenden, og indtil næste dag, når jeg lukker pc’en i i slutningen af arbejdsdagen.

Jeg ved ikke, om det bare er mig som person, der er meget sensitiv og derfor har svært ved at “klare” et arbejde. Men er det noget man kan komme til livs på en eller anden måde? Og er det noget, man lærer at blive bedre til at håndtere med alderen. Jeg tager meget mit arbejde “med hjem” forstået på den måde, at hvis jeg f.eks. har talt i telefon med en sur borger på arbejdet, så kan det påvirke mig meget negativt resten af dagen, også når jeg kommer hjem, hvilket kan forhindre mig i at komme afsted til træning eller gøre huslige ting. Hvordan lærer man at blive mere afslappet og “ligeglad” i et arbejde?