Dating uden alkohol – hvordan oplever I det?
Hej alle,
Jeg er en mand i start 50'erne, som efter 26 års ægteskab blev skilt for noget tid siden. Det har selvfølgelig været en stor omvæltning, men jeg er kommet et sted hen nu, hvor jeg egentlig har det godt og føler mig klar til at kigge lidt fremad igen.
I forbindelse med skilsmissen valgte jeg at sætte alkohol på pause. I starten var det mest som en måde at få lidt ro og overblik på, men som månederne er gået, har jeg fundet ud af, at det faktisk passer mig rigtig godt at leve uden. Jeg har det bedre, mere overskud og savner det egentlig ikke.
Nu overvejer jeg så at kaste mig ud i online dating, fordi jeg kan mærke, at jeg er klar til at møde nogen igen. Men jeg må indrømme, at jeg er lidt i tvivl om, hvordan det bliver taget imod, at jeg ikke drikker. Jeg har en følelse af, at mange dates stadig er bygget lidt op omkring et glas vin eller lignende, og jeg er lidt bekymret for, om det kan være en ulempe eller skabe akavede situationer, eller bliver fravalgt.
Jeg er derfor lidt nysgerrig på at høre fra jer, der måske har stået i noget lignende. Hvordan bliver det typisk modtaget? Er det overhovedet noget, folk tænker over, eller er det mest noget, der fylder i mit eget hoved?
Tak fordi I læste med 🙂