Transition fra udvikler til DevOps
Hej alle
Jeg håber nogen herinde kan hjælpe med lidt sparring 😊
Jeg har arbejdet ca. 10 år som udvikler og er i dag co-founder / Lead Developer i et mindre bureau.
Det meste af min erfaring er indenfor softwareudvikling og teknisk ansvar, primært med PHP, JavaScript/TypeScript, Laravel, Nuxt/Vue, Python.
Gennem årene har jeg arbejdet tæt sammen med større enterprise-kunder, hvor jeg både har været involveret i tekniske løsninger, kundedialog, koordinering og forståelse af forretning og behov. Jeg har også ledet mindre udviklingsteams og haft mange forskellige hatte på i hverdagen.
Fordi jeg har arbejdet i et mindre setup, har jeg også rørt ved ting som Linux-servere, Docker, Proxmox, deployment, CI/CD, hosting og diverse homelab-projekter gennem årene, mest som supplement til udviklingsarbejdet og af personlig interesse.
Jeg kan mærke, at jeg synes infrastruktur, automation og cloud/devops-delen er blevet mere og mere spændende, og jeg overvejer derfor, hvordan man realistisk tager springet fra udvikler til DevOps.