

Wannabe influencers?
Jeg ved ærligt talt ikke, om det bare er mig, der er sur og kedelig. Men jeg er SÅ træt af, at alle piger leger influencers. Jeg faldt lige over to piger, som er et godt eksempel. Den første laver flere mega ligegyldige videoer med sit nye Scuffers-tøj, hvor hun drejer rundt og viser sin meget kedelige iskaffe. Den anden laver et Exercere-haul – selvfølgelig smart, når alle piger træner i det mærke – men c’mon.
Jeg synes efterhånden, at man ser det samme indhold, de samme mærker og de samme sange fra alle danske piger mellem 16 og 30 år. Jeg synes, det er så skuffende, at de alle sammen vil være influencers og tjene penge på den måde.
Jeg er nok ikke en skid bedre selv, når jeg sidder og bruger min tid på Reddit og skriver det her. Men jeg havde brug for at dele min mening og høre, hvad andre tænker om det.
Pigernes navne fremgår selvfølgelig, så får det et godt gammeldags shoutout og kan få lidt flere visninger, som forhåbentlig støtter deres drøm, om en influencer karriere :P